Der kan tilsættes et dryp af kunstig intelligens til alverdens brancher, og bang, så ser verdens startups sig ikke tilbage. Bogaktuelle radiovært Henrik Føhns forventer vilde ting af fremtiden
Hvad sker der med vores verden og vores forestillinger om den, når alt kan digitaliseres og laves om til information, som man kan gemme, dele og manipulere med computere og smartphones?
Det har Henrik Føhns’ hjerne kredset om i snart 25 år. 25 år hvor han har turet verden rundt i teknologiens navn.
Hans dybe bas af en stemme har med enkelte afhop fløjet gennem æteren i det populære P1-program Harddisken, siden han i 1994 var med til at starte programmet op. Herfra har han konstant holdt danskerne opdateret på de nyeste gadgets og maskinernes snarlige overtagelse af verdensherredømmet.
Det er en spændende tid, vi lever i. Om du befinder dig på den ene eller den anden side af verden. For vi banker alle i Den globale puls, som Henrik Føhns har valgt at kalde sin nye bog. Her skitserer han det gigantiske skred, vi står foran inden for flere teknologier, som drives af en eksponentiel udvikling.
”Jeg møder rigtig mange, der mener, at vi kun er i begyndelsen. Vi er lige i den første fase af, hvad vi kan med internettet, computeren og kunstig intelligens. Hvis du kigger ud af den her eksponentielle kurve, så ja, kommer der til at ske vilde ting,” siger Henrik Føhns.
Læs også: Hvad er kunstig intelligens?
Blæst i låget
En af de institutioner, der virkelig har taget teknologien og dens eksponentielle udvikling til sig, er den amerikanske vidensinstitution, Singularity University.
Henrik Føhns har mødt mange af sine bekendtskaber gennem Singularity University. Men frem for alt var der noget, der gik op for ham i mødet med det amerikanske Silicon Valley-fænomen med de store armbevægelser.
”Da jeg landede på Singularity University, forstod jeg konvergensen. At computeren smelter sammen med andre discipliner. Biotek, nanotek og så videre. Der, hvor jeg virkelig blev blæst i låget, var, da jeg stødte på syntetisk biologi. Det der med at få kortlagt sit dna og pludselig få adgang til noget information, du aldrig har haft adgang til før.”
Og det er sådan, man oplever Henrik Føhns’ nye bog Den globale puls. Som en roadmovie, hvor han mere eller mindre tilfældigt støder på alverdens excentriske technørder, der på hver deres måde og område har ændret verden og den måde, vi opfatter den på.
Igennem Henrik Føhns’ samtaler og tankevandringer støder vi på Ray Kurzweil, der mener at 2023 er året, hvor tingene sker. Vi møder Googles forskningsdirektør, Peter Norvig, der arbejder hårdt for at få bilerne i sikkerhed fra mennesket. For ikke at snakke om Andrew Hessel, Føhns’ store helt, der printer DNA, som vi andre printer bageopskrifter.
Læs også: “Alt bliver påvirket af kunstig intelligens”
Folk som inkarnerer teknologiens væsen i kød og blod.
Et teskefuld kunstig intelligens
Det er ellers fraværet af kød og blod og menneskets langsommelige fejlbarlighed, der skal holde gang i udviklingen over de næste år.
Det står klart for Henrik Føhns, der for fem år siden ved sit første besøg på Singularity University opdagede, hvor langt vi er fremme med den kunstige intelligens.
”Da jeg kom hjem derfra, var der nærmest ingen, der snakkede om kunstig intelligens. Nu er det over det hele,” siger Henrik Føhns, mens han lader sig overvælde sin egen korte opsummering.
”Du kan tilsætte kunstig intelligens i alle mulige forskellige processer. Business intelligence, selvkørende biler, læringsplatforme til skoler eller bare chatrobotter.”
Den form for kunstig intelligens kaldes ifølge Henrik Føhns for smal kunstig intelligens. Den, der kun løser meget specifikke opgaver, kontra det som Stephen Hawking og Elon Musk er bekymret for: den mere science fiction-agtig intelligens med menneskelignende træk.
Sidstnævnte har de store drenge som Facebook, Google og Elon Musk kastet sig ud i, som var det vor tids rumkapløb.
”Det Google i virkeligheden laver er ikke en søgemaskine, det er kunstig intelligens. Det er det, der er endemålet. De har ikke gået efter at smadre mediebranchen i hele verden med deres annoncevirksomhed. Det har bare været en måde at tjene penge på på vejen mod noget større.”
Ud af kælderen
Henrik Føhns har taget de store tanker fra Singularity University med hjem til Danmark. De seneste tre år har han været én af hovedkræfterne bag konkurrencen Danske Idéer, der har udviklet sig til en femdages workshop, hvor skarpe techhjerner undervises i at udvikle deres idéer.
Og netop startup-miljøet ridder på vingerne af teknologiens eksponentielle udvikling. Det mener Henrik Føhns, der bevæger sig meget i miljøet.
”I dag kan du bygge din startup på relativt avanceret teknologi, som ikke koster særlig meget. Det udvikler sig i en retning, så det bliver bedre, billigere og kan skaleres, så det hurtigt kan vokse ud af kælderen, eller hvor du nu sidder,” forklarer han.
En af hovedpointerne i Den globale puls er, at selvom det kan virke som om, at robotterne kommer og tager vores arbejdspladser, er der i lige så høj grad virksomheder, der lever udelukkende på grund af teknologier som cloud og open source.
”Det, de snakker om alle sammen, er, at de kan lægge en masse af deres funktioner ud i skyen, og så sparer de en masse mandskab. Alle de mennesker, der har gået rundt og passet servere og trukket kabler og sørget for at tingene virkede, dem er der ikke brug for mere.”
Fem år for tidligt på den
Om det bliver sagt med en snært af misundelse fra den garvede journalist, er ikke til at sige. I hvert fald er Henrik Føhns selv faldet igennem med sit eget startupprojekt for seksten år siden, fordi teknologien ikke var moden nok.
Tilbage i 2000 lavede han en web-tv-station i filmbyen med Lars von Trier og Peter Aalbæk. Noget de færreste ved.
”Vi var jo fem år for tidligt på den. Det var fem år før Youtube. Der var mange ting, der manglede. Men i dag har du båndbredden og Amazon webservice. Du skal ikke selv have en server, og et kamera koster mindre end det halve. Det hele er blevet nemmere og billigere. Og det går kun én vej,” siger Henrik Føhns og fortsætter sit tilbageblik.
”I dag kan enhver teenager lave en video og blive Youtube-stjerne. Det var det, vi drømte om for 16 år siden. Det kunne bare ikke lade sig gøre dengang.”
Men der er et aber dabei. For den globale puls larmer, den er svær at få ørenlyd i og er fyldt med varm luft.
”Du nok have nogle bedre idéer i dag. Når alle kan, så bliver der mere støj. Jeg besøgte San Francisco, lige da dotcom-boblen var sprunget. De snakkede om al galskaben og de mange dårlige forretninger, der var blevet finansieret med varmluftpenge.”
Toppen af isbjerget
Det var egentlig aldrig meningen, at Henrik Føhns skulle være Danmarks store teknologijournalist. Han ville være udenrigskorrespondent for P1 Orientering.
Da han i 1992 rejste til Estland for at skrive om landets overgang til demokrati og markedsøkonomi, blev han pludselig opslugt af den estiske diaspora. De kaldte til kamp over internettet – et begreb han havde stødt på, da han kort forinden havde skrevet en artikel om cyperpunk og technomusik.
I dag drager Henrik Føhns en parallel mellem punkscenen, som han dengang var en del af, og startupmiljøet.
”Meget af den energi jeg fandt i punkmiljøet, finder jeg i startupmiljøet i dag. Det er fantastisk at tage til Web Summit eller bare TechBBQ herhjemme. Der er en helt enorm energi i det der lokale. Du kan gøre hvad som helst i hele verden.”
Og med den digitale teknologi, kunstig intelligens, blockchain med mere har vi muligvis først lige fundet hjulet på den flyver, som fremtidens virksomheder skal flyve rundt i.
”Da telefonen blev opfundet, vidste man ikke helt, hvad den skulle bruges til. Det var tænkt som en teknologi, der kunne transportere musik. Men telefonen er i dag basis for internettet, og havde du sagt det til Edison, havde han nok rystet på hovedet af dig,” forklarer Henrik Føhns
Men så kan man også bare vende det hele på hovedet. Som endnu en af Føhns’ bekendtskaber, økonomen Tyler Cowen gør. Cowen tøver ikke med at sige, at vi lever i en begivenhedsløs tid – den store stagnation, som han kalder den.