7 milliarder. Det er den nette sum, det koster at drive statens it. Og vi får ikke nok for den pris, mener Sophie Løhde, der er klar med en række nye tiltag. Men det er svært at rette op, for det offentlige tiltrækker ikke talenter, mener fagforbund.
Hvert år bruges syv milliarder på offentlige it-systemer. Alligevel vurderer Moderniseringsstyrelsen, at 430 af statens 4200 it-systemer er kritiske for ”statens eller samfundets virke som helhed”.
Derfor spiller Finansministeriet ud med en ny strategi, der skal sikre mere systematik i statens it-systemer og strømline it-systemerne i det offentlige.
Sophie Løhde bebrejder lederne i den offentlige sektor for ikke at prioritere it-sikkerhed højt nok og være for sløve til at reagere, inden problemerne opstod.
”Der har været en tendens til, at ledelserne ikke i tilstrækkelig grad har haft fokus på driften af it-systemerne. Det er først, når tingene er gået galt, at de er kommet på banen. Det går ikke”, siger innovationsminister Sophie Løhde, der er den ansvarlige minister for Moderniseringsstyrelsen, Digitaliseringsstyrelsen og Statens IT.
Hun understreger, at regeringen i fremtiden er klar med flere krav til ledere i staten og forventer en bedre ledelse på it-området.
”Fremover vil vi derfor stille langt større krav til ledelserne om, at de involverer sig og aktivt tager stilling til både driften og udviklingen af deres it-portefølje. I sidste ende er det ledelsernes ansvar, at it-systemerne er forvaltet på en ansvarlig måde, og it-projekterne kører, som de skal”, siger Sophie Løhde.
Konkret vil ministeren arbejde for øget datadeling, et løft i medarbejdernes viden og flere midler til at styre økonomien, så den ikke løber løbsk. Derudover skal nye forskningsresultater hjælpe til at styrke de offentlige it-systemer. De skal alle hjælpe til at styrke digitaliseringen, som kunne fungere bedre, mener Sofie Løhde.
”Når der ikke bliver fulgt ordentligt op på it-systemerne og it-projekterne, betyder det, at vi spilder tid og penge og ikke får indhøstet gevinsterne ved digitaliseringen. Og vi risikerer oveni købet at sætte danskernes tillid til de digitale løsninger over styr. Det skal vi simpelthen have rettet op på, og det skal den nye strategi være med til”, siger hun.
Store digitale udfordringer
Den offentlige sektor kæmper dog også på andre digitaliseringsområder. For de offentlige stillinger trækker ikke i samme omfang i it-talenterne. Det viser en analyse, som Ingeniørforeningen (IDA) har foretaget. Her er det særligt lønnen, som bliver et problem. Og her er det offentlige dømt til at tabe kampen, vurderer IDAs formand, Thomas Damkjær Petersen.
”Det er uhyre vigtigt, at de, der sidder og former fremtidens digitale løsninger, som skal servicere både borgere og erhvervsliv, er klædt på med de rette kompetencer til at løse opgaverne. Og i en tid med ryg-til-ryg-spareøvelser overalt i den offentlige sektor, har det offentlige tabt den kamp på forhånd”, siger Thomas Damkjær Petersen.
Dog er svaret ikke, at staten og kommunerne udliciterer it-opgaverne til private aktører, siger han. For allerede i dag har man outsourcet store opgaver til private – uden at problemerne er udeblevet.
”Trods en række møgsager med offentlig it bør det offentlige ikke outsource, som nogen røster har slået et slag for. Derimod bør man insource flere it-relaterede opgaver, end tilfældet er i dag. Danmark har, når vi sammenligner med lande, som vi normalt sammenligner os med, allerede outsourcet en betydelig del af den offentlige it-portefølje til private. Samtidig har man brugt milliarder på konsulentbistand. Og resultatet har ikke just være it-skandale-frit”, siger han. Ingeniørforeningen anbefaler i stedet, at det offentlige hjemtager både ansvar og kompetencer til at løse den skrantende it-service.
Læs også:
“Passer loven ikke borgeren, laver vi den om”
Medlem af ledelseskommommission: Drop silotænkning
Det optager magtmennesker forud for kommunalvalget