Kvinder i topledelsen er en mangelvare. Det er ikke fordi, de ikke er fagligt dygtige, eller at familielivet spænder ben for karrierelivet. Det skyldes måden, lederstillinger omtales, og at kvinder tager mere risikofyldte stillinger, viser undersøgelse.
Når snakken falder på kvindelige topledere, indgår udfordringerne med at få det til at hænge sammen med barsel og familieliv ofte som en del af fortællingen. Men det behøver det ikke nødvendigvis at gøre.
I foråret 2017 kunne Dagbladet Børsen rapportere om stilstand i antallet af kvindelige ledere. I perioden 2006-2016 var antallet vokset med 0% i C20-selskaberne og de ti største ikke-noterede selskaber.
Og familielivet er da også en af årsagerne til den lave andel af kvindelige topchefer – både i forhold til kvindernes mindset og vores kulturelle forestilling om kønsroller. Det mener Susanne Odgaard, der står bag flere innovative initiativer blandt andet kvindenetværket CURIE, hvor hun arbejder med kvinder, der gerne vil tage næste spring i karrieren. Men hun peger også på andre langt mere faglige årsager.
Det samme gør en undersøgelse, som er foretaget af den internationale executive-rekrutteringsvirksomhed Korn Ferry. De har interviewet 41 adm. direktører fra virksomheder på Fortune 1000 listen og 16 fra store private virksomheder for at finde ud af, hvad der kendetegner dem, og hvad der skal til for at få flere kvindelige ledere.
Vil gøre en forskel
En helt central forskel på mænd og kvinder er, at det er forskellige elementer i lederjobbet, der vækker deres interesse. Magt, status og belønning tiltaler ikke kvinderne. Derimod vægter de det højere at tage ansvar, samarbejde, skabe resultater og gøre en forskel for samfundet, kunderne og medarbejderne. Derfor peger undersøgelsen også på, at lederstillinger skal vinkles anderledes for at tiltrække kvinderne.
Samme billede kan Susanne Odgaard nikke genkendede til.
”Det skal give mening. Kvinder tiltrækkes ikke af at skulle vækste for en udelukkende økonomisk gevinst. En kvinde er typisk ligeglad med, om virksomheden vokser fra 1000 til 1200, men hun er ikke ligeglad med, om virksomheden har en positiv indflydelse på 1000 eller 1200 mennesker. For kvinden er det vigtigt, at hendes arbejde hjælper andre og gør en positiv forskel for samfundet”, siger hun.
Som konsekvens af den digitale udvikling bliver blandt andet medarbejdertrivsel en vigtig parameter, fordi konkurrencevilkårene har ændret sig, så det er blevet meget mere transparent, forklarer Susanne Odgaard.
”Det handler om to ting. For det første skal du kunne forstå dine kunder på en mere nærværende og intim måde, for du kan ikke lave forretningsudvikling uden at have empati for kunderne. Og det ligger bare til kvindernes veludviklede emotionelle intelligens. Samtidig støder vi på nye problemstillinger, som kræver nye løsninger. Vi har brug for at kultivere vores eksisterende mindset inden for forretningsudvikling med kvindernes. For kvinder er ofte ret kreativt tænkende, værdibaserede, gode til at lave nye, alternative partnerskaber og lettere til at komme på og gennemføre løsninger, som ikke er set før”.
Tager risikofyldte stillinger
Også de stillinger, som kvinder og mænd tager er forskellige. Korn Ferrys undersøgelse viser, at kvinder er bedre til at navigere i en kompleks verden, modigere og mere risikovillige. Derfor ender kvindelige ledere typisk med at sidde i spidsen, når der skal laves en turn around eller på anden måde rettes op på skuden.
Det skyldes, at kvinder er mere risikovillige i forhold til at udfordre deres karriere og derfor går åbent ind til udfordringer uden at have en endelig løsning, mener Susanne Odgaard. Hun ser det som en klar styrke, fordi det gør dem dygtige til at navigere i en usikker tid, hvor femårsstrategier for længst er blevet erstattet af kortsigtede strategier.
Men der er også visse udfordringer ved, at kvinder tager de risikofyldte stillinger. Det understreger både undersøgelsen og Susanne Odgaard. Ligesom det kan give enorm succes, hvis de gør det godt, kan det i sidste ende også koste karrieren, hvis det modsatte sker.
”Kvinder vil gøre en forskel og hjælpe til, så hvis der er en åbenlyst problematisk situation, vil de gerne påtage sig ansvaret. Det er hæderligt – også selvom det potentielt har en konsekvens for deres videre karriere”, siger Susanne Odgaard og peger på det som en væsentlig forskel på kvinder og mænd.
”Der sker typisk det, at når CEO’s skifter position, er det de succesfulde, der kommer videre. Derfor tror jeg, at mange mænd ikke ønsker opgaven, hvis den ikke kan løftes til en succes – modsat kvinden, der tænker mere på at smøge ærmerne op og gøre sit bedste for at vende situationen med liv og sjæl”, siger hun.
Af samme grund råder undersøgelsen også virksomheder til at hjælpe kvinderne tilbage til lederstillingerne, selvom de ikke kan redde den virksomhed, de tidligere har været i.
Korn Ferrys undersøgelse viser også, at lederjobbet ikke er på kvindernes radar, før andre opfordrer dem til at gå den vej. Kvinderne ender generelt i topposterne senere end mænd, og derfor også er fagligt kvalificeret til at tage stillingerne tidligere. Og så har de fleste kvindelige topledere en uddannelse inden for business, økonomi eller finansiering.