I fem årtier har Danmark blødt industriarbejdspladser, men nu er udviklingen vendt. Hos Dansk Industri glæder man sig over fremgangen, men understreger, at vi ikke må slippe foden fra gassen ved at tage succesen for givet.
I mere end 40 år har et stigende antal danske virksomheder rykket deres produktion til udlandet, hvor fremstilling af varer er foregået både billigere, bedre og hurtigere end i alt for dyre Danmark.
Denne udvikling har medført, at danske industriarbejdspladser er forsvundet i titusindvis, men nu viser tal fra Danmarks Statistik, som Dansk Industri har gennemgået, at kurven endelig er knækket, da der er fremgang at spore i danske industrijobs. 2018 var således det femte år i træk, hvor vi oplevede en stigning i antallet af industriarbejdspladser herhjemme.
Over de fem år har Danmark produceret cirka 17.000 flere arbejdspladser indenfor industriproduktion, og det betyder, at det samlede antal nu er oppe på 294.755 industriansatte i Danmark. Det er det højeste antal i et årti og et tal, der luner hos DI, hvor direktør, Kent Damsgaard, understreger vigtigheden af det historiske vendepunkt.
”Det betyder rigtig meget, at udviklingen er vendt. Først og fremmest vidner det om, at vi igen er blevet konkurrencedygtige, og det er enormt vigtigt. I Danmark er vi rigtig gode til at være innovative og fleksible, til at udvikle nye produkter og lave kundetilpassede løsninger, men alle de egenskaber skal også kunne stå mål med de omkostninger, vi har, for vi er ofte lidt dyrere end konkurrenterne. Det har vi lidt under gennem en årrække, men nu har vi genfundet balancen. Både fordi vi er blevet endnu bedre til det, vi er gode til, og fordi vi har fået styr på vores omkostninger”, lyder det fra DI-direktøren.
Også professor i økonomi ved Aarhus Universitet, Philipp Schröder, understreger, at den positive udvikling er et vendepunkt.
– Det er et turning point. Samtidig med at vi ser produktiviteten stige i industrien, ser vi flere ansatte. Det vidner om, at der er en høj efterspørgsel på de danske virksomheders produkter og sætter en streg under, at danske virksomheder er i verdensklasse inden for flere brancher, siger Philipp Schröder til DI.
Fremgang født ud af finanskrisen
Ifølge Kent Damsgaard ligger der flere faktorer bag det vokseværk, som finder sted blandt danske industriarbejdspladser. Et vokseværk som især bunder i den økonomiske fremgang, som i løbet af de senere år har fundet sted både herhjemme og i udlandet, og som gør det nemmere for virksomheder at sælge deres produkter og samtidig øger behovet for flere medarbejdere.
Hvad er årsagen til det vendepunkt, vi har oplever de senere år?
”Det er først og fremmest en kombination af to ting, som begge er født ud af finanskrisen. Da krisen ramte, stod vi pludselig med en meget slidt konkurrenceevne og adskillige mistede industrijobs. Siden finanskrisen har både medarbejdere og ledelser dog taget skeen i den anden hånd rundt om på rigtig mange danske virksomheder og spurgt: ’Hvad skal vi gøre, hvis vi skal være konkurrencedygtige, men samtidig er dyrere end vores konkurrenter”, siger han og fortsætter:
”Svaret har været, at der er blevet sat en prop i vores omkostninger, samtidig med at vi er blevet mere effektive og smartere i måden at producere på. Sidst men ikke mindst har vi også sørget for, at vores produkter kan noget ekstra, så de adskiller sig fra konkurrenternes. Disse tiltag har alle været med til at bære frugt”.
DI-direktøren lægger vægt på, at man også fra Christiansborg har gjort en positiv forskel for at skabe flere industrijobs i Danmark.
”Samtidig har man fra politisk side sadlet om og er gået fra – den i 00’erne herskende mantra om, at vi skulle leve af viden alene – til at vi både skal leve af viden og produktion. Dét retningsskifte har – kombineret med den indsats, som man har foretaget ude i virksomhederne – været afgørende”, siger han.
Som en sidste forklaring peger Kent Damsgaard ligeledes på, at der er sket en effektiv sammensmeltning af brancher i Danmark og i særdeleshed mellem service og industri.
Mere fremgang i vente
Nyheden om det øgede antal arbejdspladser er i særdeleshed positiv, fordi den, ifølge Kent Damsgaard, kan være med til at sikre vækst i hele Danmark.
”Industriarbejdspladser er enormt vigtigt, fordi de ligger over hele landet – både i de store byer og ude på landet. Vi taler meget om at sikre vækst i alle egne af Danmark, og for at opnå det, betyder industriarbejdspladserne rigtig meget. Tager man rundt i landet og besøger mindre provinsbyer, vil man se, at de steder, hvor en større, lokal industrivirksomhed stadig eksisterer, jamen der går det som regel også meget godt. Der er gang i byen, da en større, velfungerende virksomhed ofte resulterer i en række lokale underleverandører”, fastslår han.
Tror du, at udviklingen vil fortsætte i de kommende år?
”Vi skal selvfølgelig satse på, at antallet af industriarbejdspladser vil stige yderligere. Det er bestemt muligt, og jeg tror på, at vi fortsat vil se en stigning de kommende år, da vi har rigtig gode forudsætninger for mere fremgang. Gennem industriarbejdspladser kan vi forene vores forskning, udvikling og viden”, siger Kent Damsgaard.
Han forklarer, at vi fortsat skal blive ved med at fokusere på vores styrker og på hvordan, vi adskiller os fra konkurrenterne, hvis vi ønsker at sikre fremgang i stedet for at halte efter. Udover den store udfordring med at sikre nok arbejdskraft til industrien, så handler det ligeledes om bedre uddannelse og fortsat digitalisering og automatisering.
”Det er den brændende platform, hvor de største udfordringer står. Vi har flere virksomheder, der er med helt fremme med ny teknologi, men vi har også en række, der ikke er kommet med på vognen endnu, og dem skal vi have fat på.”
Han understreger, at vi ikke må tage fremgangen for givet, da en tyrkertro på, at udviklingen er vendt for bestandigt, hurtigt kan bremse fremgangen på ny.
”Grundlæggende er jeg optimistisk, når vi kigger 10-15 år frem, men det afhænger selvfølgelig også af verden omkring os, som i disse år er præget af stor økonomisk usikkerhed. Samtidig skal vi også passe på, at vi ikke kommer til at tage for givet, at det går godt og stille os tilfredse, for så er det ofte ensbetydende med tilbagegang og en ny nedtur. Det er ikke noget, der hedder stilstand – det er enten udvikling eller afvikling”, siger han