da
da
sv

Storrumskontorer koster effektivitet og dialog

11 min

I årevis har adskillige undersøgelser konkluderet, at medarbejdere mistrives i åbne kontorlandskaber. Alligevel er storrumskontorer fortsat populære – men hvorfor? Og findes der overhovedet et alternativ?

Mens flere og flere danskere er blevet modstandere af burhøns, lader vi os paradoksalt nok selv stuve samme i de storrumskontorer, som ofte er blevet standarden, når det offentlige, finanssektoren eller store virksomheder bygger og indretter nye arbejdspladser.

Ifølge en ny undersøgelse fra Aarhus Universitet er det dog langt fra logik for hverken burhøns eller mennesker, at de populære åbne kontorlandskaber er blevet hverdag for rigtig mange danskere. For jo flere, man sidder sammen på et kontor, jo sværere er det at samarbejde med sine kollegaer, føle sig godt tilpas og være glad for sit arbejde, viser den nye forskning fra School of Business and Social Sciences under Aarhus Universitet (Aarhus BSS).

”Studiet er en vigtig påmindelse for de, som skal beslutte, hvordan en virksomheds lokaler skal indrettes og overvejer at implementere åbne kontorlandskaber. De skal ikke bare refleksmæssigt hoppe på en tilfældig trend uden at bekymre sig om, hvilken forskning der er på området”, siger Tobias Otterbring, der er lektor på Aarhus BSS.

Han understreger, at flere virksomhedsledelser bør gøre sig grundige overvejelser om, hvordan deres medarbejdere trives i storrumskontorer.

”På den korte bane er det måske billigere at samle mange medarbejdere på mindre plads. Og måske er det æstetisk også smukkere, men man kan ikke bare hoppe fra omkostninger og æstetik til effektivitet og trivsel på den lange bane. Levende mennesker skal også trives der, og gør de ikke det, bliver det mere negativt for en arbejdsplads på længere sigt”, mener han.

Sidstnævnte påstand høster rygdækning i et svensk studie fra universitetet i Gävle i 2012, der fastslår, at støjende storkontorlandskaber gør folk trætte og demotiverede, og koster de svenske virksomheder over to milliarder kroner om året.

Storkontor med storproblemer

Forskningsresultatet fra Aarhus Universitet lægger sig i slipstrømmen af en række andre studier, der gennem årerne er nået til lignende konklusioner.

I 2005 viste en omfattende undersøgelse fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets Miljømedicinske Forskningscenter, at ansatte i åbne kontorlandskaber havde flere problemer med indeklima, støj og koncentrationsbesvær, og jo større kontorerne var, des større var problemerne.

I 2014 kunne en undersøgelse fra Ugebladet A4 tilmed afsløre, at 60% af de adspurgte havde svært ved at koncentrere sig i åbne kontorlandskaber, mens 35% mente, at de lavede fejl på grund af støj i storrumskontorerne. Af samme grund pegede 63% på, at de arbejder mest effektivt i enrum, mens kun 13% mente, at de var mere effektive, når de arbejdede i rum med andre.

Ligeledes kunne et studie fra Stockholm University i 2015 konkludere, at også vores svenske naboers arbejdseffektivitet faldt, hvis de arbejdede i åbne kontorlandskaber.

Kontor af tiden

Argumentet for de omdiskuterede storrumskontorer har længe været, at de skaber bedre sociale relationer, tættere samarbejde og større videndeling mellem medarbejderne. Ligeledes afspejler de i dag en arbejdskultur, hvor fleksibilitet har gjort os mere uafhængige af den fysiske arbejdsplads, hvilket ofte efterlader mange enkeltmandskontorer tomme. Det fortæller Eva Bjerrum, der er organisationsanalytiker ved Alexandra Instituttet og som er med til at analysere og evaluere storrumskontorer som konsulent for forskellige virksomheder.

Ifølge hende er der flere virksomheder, for hvem de åbne kontorlandskaber i højere grad er et spørgsmål om at spare kvadratmeter, penge og ressourcer.

”Hos de virksomheder, hvor den primære faktor bag et storrumskontor handler om at spare ressourcer, bliver man nødt til at nytænke arbejdspladsen. Det er en meget kortsigtet strategi kun at have åbne kontorlandskaber for at spare penge, for medarbejderne er jo det vigtigste aktiv, man har. Hvis de bruger det halve af deres arbejdsdag på at diskutere, hvor utilfredse de er med arbejdsmiljøet, eller de vælger at arbejde hjemmefra som en flugt fra kontoret, så har man i den grad et problem”, lyder det.

Samtidig er hun også kritisk over for argumentet om, at åbne kontorlandskaber per defination resulterer i tættere samarbejde og mere interaktion mellem de ansatte.

”Mange virksomheder indretter storrumskontorer for at sige: ’Vi vil gerne understøtte videndeling, samarbejde og trivsel’, men i stedet opstår der ofte en hæmmet adfærd – både arbejdsmæssigt og socialt. Det skyldes blandt andet det modstridende i, at man gerne vil fremme samarbejde, men samtidig har et typisk regelsæt om, at man skal være mere eller mindre stille i storrumskontorer”, siger hun.

Denne kritik bakkes op af en 2018-undersøgelse, foretaget af Harvard Business School. Studiet viser, at storrumskontorerne går ud over de sociale relationer på arbejdet, da de adspurgte medarbejdere i undersøgelsen pludselig talte 70% mindre med deres kolleger, efter man var gået over til storrumskontorer. Imens var mængden af mails og chatbeskeder paradoksalt nok taget til.

Manglende nuancer

Eva Bjerrum har læst adskillige af de studier, der påviser de mange negative konsekvenser forbundet med storrumskontorer – heriblandt det nyeste fra Aarhus Universitet, men selvom hun mener, at de mange resultater i høj grad bør tages til efterretning, så påpeger hun alligevel, at åbne kontorlandskaber sagtens kan bidrage til et glimrende arbejdsmiljø.

”Når jeg læser mange af disse undersøgelser, så synes jeg ikke altid, at de får nuancerne med. Man kan ikke entydigt sige, at storrumskontorer ikke fungerer, for der er stor forskel på dem og mange spørgsmål, man bliver nødt til at stille: Har medarbejderne selv valgt kontoret, eller er de blevet det påtvunget? Passer kontoret til de arbejdsprocesser og arbejdsmønstre, som medarbejderne har? Er der meget eller lidt bevægelse? Er der nogen, der forsøger at fordybe sig, mens andre taler i telefon? Jeg har set storrumskontorer, der fungerer fantastik godt, og nogen der fungerer fantastisk dårligt, og oftest er det ikke størrelsen, men en række andre faktorer, der har betydning for, om de virker eller ej”, siger hun og uddyber:

”En arbejdsplads kan sagtens benytte storrumskontorer, men det skal ske af de rigtige årsager og på den rette måde. Man skal ikke gøre det, bare for at spare plads eller penge. Hvis man har en arbejdsplads, der kun består af ét stort rum, så er der intet godt at sige om det, og desværre fungerer mange storrumskontorer virkelig, virkelig dårligt, hvis der ikke er plads til en naturlig adfærd for medarbejderne”, forklarer hun.

Fordybelsesrum er svaret

Der findes ingen præcise tal for, hvor mange danskere der dagligt arbejder i åbne kontorlandskaber, men ifølge den amerikanske rådgivningsvirksomhed Sage, foregår 80% af al amerikansk kontorarbejde i åbne kontorlandskaber. Ligeledes viser en global undersøgelse, som headset-producenten Jabra har lavet sammen med analyseinstituttet Lindberg International, at 63% af al vidensarbejde finder sted på et storrumskontor.

Ifølge Eva Bjerrum er kontorerne også meget udbredte i Danmark, hvor der fortsat kommer flere og flere, men skal de nye storkontorer være til fordel for danske virksomheder og deres medarbejdere, så er det nødvendigt at supplere dem med muligheden for også at arbejde i mere lukkede rum, mener hun. Eva Bjerrum forklarer, at der bør være plads til både interaktion og fordybelse i en virksomhed, og at storrumskontorer er glimrende, så længe der er alternativer, når man skal ringe, afholde et Skype-møde, skrive en tekst eller fordybe sig i sit arbejde.’ Man skal have en række valgmuligheder, der understøtter de måder, man arbejder på,’ lyder rådet.

”Der vil altid være konfliktende aktiviteter i et storrumskontor, og derfor er de kun brugbare, så længe de suppleres med fordybelsesrum. På de storrumskontorer, der fungerer, ser man meget interaktion og meget samarbejde, men når man så skal fordybe sig, så går man ind i et andet rum”, siger hun.

Denne anbefaling finder man også i projektet ’Begrænsning af generende støj i storrumskontorer – nye måder og metoder’, som Arbejdstilsynet og Videncenter for Arbejdsmiljø stod bag i 2010. Her lyder anbefalingen: ”Når man vælger at indrette sig i storrumskontor, er det væsentligt, at der er nogle handlemuligheder, det vil sige muligheder for at udføre sit arbejde i andre rum end storrumskontoret”.

Ifølge Eva Bjerrum er det afgørende, at disse alternativer til storrumskontoret går hånd i hånd med en bred accept om, at det ikke er asocialt eller ekskluderende, når en medarbejder vender ryggen til sine kolleger for at sidde for sig selv.

”Det kræver en klar konsensus om, at når man sidder i storrumskontoret, så er man tilgængelig, og når man sidder i et andet rum, så er man utilgængelig. På den måde kan man understøtte både samarbejde og fordybelse”, forklarer hun.