WHO forudser, at stress og depression vil blive en af de største sygdomsfaktorer i 2020. Derfor er det vigtigere end nogensinde, at ledere er i stand til at få stressramte medarbejdere succesfuldt tilbage på arbejdspladsen.
”Den første dag var det eneste, jeg skulle, at træde ind ad døren, drikke en kop kaffe og spise frokost”.
Det er hårdt at vende tilbage til arbejdet efter en stresssygemelding. Jespers første dag tilbage på arbejdspladsen er et godt eksempel på, hvor man befinder sig rent psykisk, når stressen har ramt som et godstog. Men det er også et godt eksempel på en arbejdsplads, der tager stresssygemeldingen alvorligt og forstår, hvordan medarbejderen skal hjælpes igang.
Jesper ønsker kun at stå frem med fornavn. Han er facility manager i en større dansk virksomhed og var koordinator, da virksomheden midlertidigt skulle flytte ud af hovedkontoret i forbindelse med en renovering. Da flytningen endelig var overstået efter fire udsættelser og utallige korrektioner, var han hårdt ramt.
”Da vi kom tilbage til hovedkontoret, gik luften helt ud af ballonen. Jeg glemte helt basale ting. En dag stod jeg foran en kollega og kunne ikke huske, hvad vedkommende hed. Det var virkeligt ubehageligt”, siger han og fortæller, at han efterfølgende blev sendt hjem og bedt om at tage den med ro. Men det hjalp ikke.
”Jeg havde mest lyst til at tage dynen hen over hovedet og først blive vækket flere måneder efter. Min krop sagde stop. Jeg blev urolig, kunne ikke fokusere og havde svært ved at sove om natten. Jeg mistede appetitten og tabte ti kilo på seks uger. Jeg var færdig”, siger han.
Arbejde virkede på det tidspunkt som det mest uoverskuelige i verden, men Jespers nærmeste leder og virksomhedens HR chef reagerede prompte og udarbejdede med det samme en plan, der skulle få ham på benene igen hurtigst muligt.
Stress undervurderes
Sådan går det desværre ikke hver gang. Ud af de 35.000 danskere, der hver dag er sygemeldt grundet psykisk dårligt arbejdsmiljø, risikerer hver femte at miste jobbet, viser tal fra Stressforeningen.
Det sker, når ledere undervurderer, hvad det kræver at få en medarbejder godt tilbage til arbejdspladsen efter en stresssygemelding. Medarbejdere, der har været nede med langvarig stress, er meget mere disponible for at udvikle stress igen, og derfor er ledere nødt til at skabe et tilpasset miljø med udstrakte fritidsgrader. Det mener erhvervspsykolog Rasmus Lund-Nielsen, der netop har skrevet en bog om emnet.
”Hvis en medarbejder kommer tilbage til et arbejdsmiljø, der ikke er tilpasset, eller hvor tingene er de samme som før, vil de helt sikkert blive stressede igen. I starten er det vigtigt med succesoplevelser for at give medarbejderen en tro på, at han godt kan overkomme arbejdslivet, for det er der mange, der er i tvivl om, når de starter op igen”, siger han.
Den form for ekstra skrøbelighed kan ifølge Rasmus Lund-Nielsen vare helt op til et halvt år, og en god genstart er derfor ikke noget, der kommer af sig selv. Men det er vigtigt, at det lykkes. For udover at virksomheden risikerer at miste en dygtig medarbejder, kan det også hurtigt sprede sig, hvis lederen har for stort fokus på bundlinjen fremfor personen.
”Den enkelte stressramte medarbejder har et netværk, som hører om det, hvis lederen ikke håndterer det ordentligt. Og de øvrige medarbejdere har også et netværk, så det kan nå ret langt ud og i sidste ende ramme organisationen, hvis det ikke klares på fornuftig vis”, advarer han.
Det starter inden tilbagevenden
Men hvordan bør en leder eller virksomhed så håndtere en medarbejder, der har været sygemeldt med noget så komplekst som stress?
Rasmus Lund-Nielsen understreger, at det ikke blot handler om, hvordan lederen agerer, når medarbejderen vender retur til arbejdspladsen. Allerede i sygemeldingsperioden bør lederen gøre sig nogle overvejelser om, hvor ofte den stressramte medarbejder bør kontaktes.
”Den største fejl lederen kan lave, er at være overivrig og kontakte medarbejderen for meget. Det stresser medarbejderen yderligere, hvis lederne bliver ved med at spørge, hvornår vedkommende vender tilbage, for det er meget svært at forudse, hvornår man er klar til at vende tilbage til sit job”, siger han og fortæller, at selv de mest uskyldige henvendelser, som i virkeligheden viser en masse empati, kan være stressende for medarbejderen.
”Det kan gøre medarbejderen i tvivl om, hvad han bør svare. For hvis han fortæller, at det går godt, forventes han så at møde på arbejde igen få dage efter? Og hvis han siger, det går dårligt, risikerer han så at blive afskediget? Det er nogle af de tanker, jeg hører fra mine klienter”.
Men lederen kan dog også bevæge sig for meget i den anden retning.
”Der er også nogle, der slet ikke kontakter medarbejderen, fordi de tænker, at de skal give vedkommende fuldkommen ro. Den situation virker stressende på medarbejderen, fordi han ikke får noget at vide om planerne for hans tilbagevenden. Derudover kan selv en person, der ellers er helt tryg i sin stilling, blive nervøs for, om han er ved at blive afskediget”, siger Rasmus Lund-Nielsen.
Jesper blev tilknyttet en erhvervspsykolog, og det var det, der fik hul på bylden hos ham. Konsultationerne blev holdt i hans eget hjem, så det var til at overskue. Derudover havde han kontakt til virksomheden ca. hver 14. dag, hvilket var meget passende for ham.
”Vi havde en aftale om, at jeg til enhver tid bare kunne ringe, og jeg havde aldrig fornemmelsen af yderligere pres fra dem. Det er rart, at der er nogle, der bekymrer sig om en. Jeg havde mange tanker om, hvorvidt jeg var ved at blive afløst af en anden, så det var betryggende at have kontakt til virksomheden under sygemeldingen”, siger han.
Arbejdsopgaver fremfor arbejdstid
Ledere har en tendens til at sætte medarbejderen ned i tid for at være flinke. Men når en medarbejder sendes tidligt hjem, forlader han ofte en opgave, der ikke er færdig, hvilket også kan stresse medarbejderen. I sådan en situation er det bedre at lade medarbejderen færdiggøre opgaven, selvom det betyder, at vedkommende er på arbejde i længere tid, forklarer Rasmus Lund-Nielsen.
”Det er vigtigt at lade mængden af arbejde diktere tiden og ikke omvendt. Mange ledere lader arbejdstiden diktere det hele uden at regulere på arbejdsopgaverne, og så opstår der et mismatch”.
For at medarbejderens retur kan blive succesfuld med den tilgang, er det vigtigt, at vedkommende får de rigtige opgaver. Det gælder om at tage hensyn til, hvad den enkelte medarbejder kan rumme og forme arbejdsopgaverne derefter. Det vigtigste er at undgå, at medarbejderen får for mange svære opgaver.
”Den stressramte medarbejder skal have opgaver, som er afgrænsede, veldefinerede og kræver minimal prioritering og beslutningstagning. Opgaver, der ikke haster, og hvor kolleger er minimalt afhængige af, hvornår opgaven er løst. Opgaver, der opleves meningsfulde, og som giver mulighed for at indlægge hyppige pauser”, siger Rasmus Lund-Nielsen.
Derudover mener han, at lederen kan opnå meget ved at lade medarbejden vælge sine opgaver selv, fremfor at få dem pålagt. Det skyldes, at der er en langt større risisko for stress, når opgaver pålægges udefra, da der i det tilfælde vil være flere forventninger til opgaveløsningen i spil. Lederen kan derfor give medarbejderen adgang til en opgave-bank, hvor vedkommende selv kan beslutte, hvad han vil lave, og på den måde mindske risikoen for tilbagefald.
Netop det gjorde Jesper og hans nærmeste chef, da han havde været tilbage i virksomheden et par gange, og det var tid til at prøve kræfter med andet end frokosten og kaffeautomaten. Fokus var, at opgaverne skulle give mening og bidrage med noget, men de skulle ikke indeholde et større ansvar.
”Ud fra den liste, vi lavede, kunne jeg vælge, hvilke af tingene jeg mente, jeg kunne klare, og så gik jeg igang med det. Det var alle sammen opgaver med et klart mål, og jeg måtte kun lave én ting ad gangen”, siger han og uddyber med, at hans første arbejdsopgave var at klippe den hæk, der havde nydt godt af hans fravær og var vokset betragteligt, siden han havde været der sidst.
”Jeg fik at vide, at det ikke betød noget, om det tog mig en dag eller tre dage at klippe hækken, og når jeg var færdig, ville jeg få en opgave mere. Det var nogle af de opgaver, jeg var vant til, men de var nøje valgt ud”.
Lederen skal tage ansvar
Ifølge Rasmus Lund-Nielsen er sygemeldingsperioden i sig selv stressende, da folk ser det som et nederlag at være sygemeldt. Og da ingen nogensinde bliver helt klar til returen, har han med sine mange patienter arbejdet mod at starte tidligere op på jobbet og i stedet gøre tilbagevendingsperioden længere. Og her opfordrer han lederne til hurtigt at tage dialogen med medarbejderen, så eventuelle problemer kan fanges i opløbet.
”Lederen skal i samarbejde med sin medarbejder kortlægge, hvilke stressignaler der var sidste gang og forpligte hinanden på at holde øje med lige præcis de signaler”, siger han og anbefaler også at holde et ekstra øje med en medarbejder, der hurtigt påtager sig mange opgaver igen.
Ledere vil af og til kunne se tegn på stress før medarbejderen selv og må ikke tøve med at gribe ind, hvis de fornemmer et tilbagefald. Det handler om, at lederen skal turde tage ansvar for medarbejderens tilbagevenden til arbejdspladsen. Det værste, de kan gøre, er at lade medarbejderen starte op på fuld tid. Derfor mener Rasmus Lund-Nielsen, at en skræddersyet og justerbar plan er en nødvendighed, hvis ikke returen skal gå skævt.
I Jespers første tid efter sin tilbagevenden til arbejdspladsen havde han et ugentligt møde med HR chefen, og han var under det, han selv kalder ’velment administration’, hvor han hele tiden blev holdt i hånden.
”Det var frustrerende, men det var det, der skulle til lige der. Der var ikke noget pres, og jeg havde følelsen af, at der blev passet på mig. Det satte jeg stor pris på”, siger han.
Virksomheden havde i Jespers sygemeldingsperiode ansat en vikar, som kunne dække ind for ham, til han kom tilbage. Men da han vendte retur blev vikaren der og fungerede både som en hjælpende hånd og sparringspartner, hvilket skabte en stille og glidende overgang. Netop det peger Jesper på som en stor årsag til hans vellykkede opstart.
”Det var en stor anerkendelse af mig som person, at de ville give så meget for at få mig tilbage igen. Især fordi jeg var nervøs for, at de var trætte af mig”, siger han.
Det tog Jesper seks uger at komme tilbage på arbejdspladsen, og han var yderligere seks uger om at komme helt op på fuld tid. Han arbejder stadig i den samme stilling i den samme virksomhed i dag.