Sundhedsvæsnet risikerer at falde bagud, hvis ikke digitale løsninger opprioriteres. Det gælder særligt datadeling, hvor potentialet er stort. Dog råber politikere vagt i gevær.
Sundhedsvæsnet er blandt de offentlige services, der står over for flest ændringer med et massivt tryk på potentielle digitale landvindinger, der udvikles af store og små firmaer.
Dog peger flere eksperter på et afgørende problem: lægeverdenen hænger, ligesom store dele af den offentlige sektor, ikke med på krogen, når det omhandler de teknologiske landvindinger. Det rammer i sidste ende patienterne, serviceniveauet og lægernes muligheder for tidlig indgriben.
”Innovationsviljen er stor både på evnen til at se anderledes på sine opgaver og det at udvikle kompetencer. Men særligt når det handler om kompetenceudviklingen, skal vi huske, at det tager 50 år at opbygge et sygehus, syv år at uddanne en læge og 10 år at lave forskning, der kommer til at blive en del af behandlingen. Samtidig tager det tre måneder at udvikle ny teknologi – så der er noget, der er ude af sync”, siger Henning Langberg, professor ved Afdeling for Social Medicin ved Københavns Universitet.
Og det har den konsekvens, at den tilgængelige teknologi, som medicinstuderende lærer, er et helt andet sted, når de er færdiguddannede, forklarer han. Det er derfor vigtigt at gentænke uddannelserne.
”For hver generation af læger, er der 30 nye tiltag. Derfor er vi nødt til at få læger og medicinstuderende tidligt indkørt i den digitale proces – og allerede i udviklingsfasen”, forklarer Henning Langberg.
Han bakkes op af Yngre Lægers formand, Camilla Rathcke, der peger på, at det kan være vanskeligt at ændre procedurer i sundhedsvæsenet. For det kan været en konservativ branche, når det handler om både personfølsomme oplysninger og sundhed i al almindelighed. Men forandringsviljen er der.
”Lægerne er parate til at gøre tingene på en anden måde. Og vi er nødt til at skabe et rum til at prøve ting af”, siger hun. Og med udviklingen i sundhedsvæsnet, hvor forebyggelse kommer til at fylde mere med færre hospitalspladser, flere ældre og flere tilfælde af livsstilssygdomme bliver sundhedsdata en stor del af løsningen.
Fremtidens læge bruger mere tid på data
Camilla Rathcke peger på, at fremtidens læge kommer til at fokusere på at rydde op i data. Og her gælder det om at holde skæg og snot for sig.
”Vi kommer i langt højere grad til at hjælpe borgerne med at sortere i data. Vi skal finde ud af, hvornår du reelt er syg, og hvornår der ikke er noget nævneværdigt galt”, siger Camilla Rathcke og forklarer, at når data bliver aktiveret, bliver der et helt andet fokus på at sortere i informationer og gribe ind, når faresignalerne blinker for potentiel sygdom i stedet for, når borgeren er diagnosticeret med sygdom og stærkt behandlingskrævende. Det ændrer dog hele måden, man arbejder på i sundhedsvæsnet.
”Vi bliver udfordret af teknologien, af kunstig intelligens og af mange forskellige teknologiske løsninger, der ligger i danskernes hjem og samler information. Her bliver vi nødt til at arbejde på en anden måde. Vi er nødt til at tilrettelægge vores arbejdsgang på en anden måde og vi må som sundhedsvæsen gå ud af de traditionelle rammer. Samtidig med vi gør noget på en ’normal’ måde er vi også nødt til at kunne eksperimentere med en anden tilgang”.
Og for at gøre ny teknologi tilgængelig og aktivere den datapøl der er, skal sundhedssystemet afsøge nogle af de muligheder, der ligger i det private. For det offentligt-private partnerskab skal prioriteres fremadrettet, hvis de bedste løsninger til borgerne skal findes, mener Henning Langberg. Og de virksomheder, der har løsninger, skal kunne se fordele ved at operere i Danmark
”Adgangen til data og brugen af data bliver helt afgørende. Og vi må hjælpe virksomheder og myndigheder til at bruge data, for ellers så ender de med at tage til England eller andre steder, hvor mulighederne er bedre. Der må vi gribe i egen barm og ryste frygten af os, når det handler om at bruge data”, siger han.
Og det kan være svært, for sundhedssystemet er ofte ikke first mover, når det handler om at afprøve ting, vurderer han.
Politikere frygter for retssikkerhed
For at skabe tryk på datadeling og digitalisering i sundhedsvæsnet skal politikere dog spænde digitaliseringsmusklerne ekstra hårdt. Og her er begejstringen ikke udelt, mener sundheds- og it-ordførere fra både højre og venstre i Folketingssalen.
Blandt andet mener Majbritt Kattrup fra Liberal Alliance, at dem, der ofte bliver glemt, når vi vil fremme borgernes sundhed, er borgerne selv.
”Vi skal huske på, at vores data er ejet af os selv og ikke af staten. Danskerne er nogle af dem, der har allermest lyst til at dele sundhedsdata, og det er godt, men det er en tillid, vi ikke skal misbruge”, siger hun og henviser til, at tal fra resten af Europa viser en større skepsis mod statens deling af data.
Hun bakkes op fra en uventet kant, nemlig fra SF, hvor sundhedsordfører Lisbeth Bech Poulsen er meget kritisk overfor den digitale udvikling.
“Danmark er ikke i front, når det handler om deling af vores sundhedsdata, og borgerne har dårligt adgang til deres egne data. Jeg besøgte Estland, hvor de – muligvis på grund af den sovjetiske fortid med overvågning – har en helt anden tilgang. Her kan borgerne tjekke, hvem der har benyttet sig af ens data, og der er mange sanktioner, hvis der sker et misbrug af data”, siger hun. Hun opfordrer minister for offentlig innovation Sophie Løhde til at have det estiske eksempel med i sine overvejelser.