Dansk erhvervsliv undervurderer designernes rolle for innovation og vækst. Her kunne de lære noget af Sillicon Valley, mener Christian Bason, der for nylig blev direktør for Dansk Design Center
Hvad lavede du lige inden det her interview?
Jeg havde et møde med en tysk forsker, som arbejder med delstatsregeringen i Bayern, hvor man gerne vil bruge design som en drivkraft til at sætte borgeren i centrum. I forlængelse af det, er hun også i dialog med bundesregeringen, fordi Angela Merkel nu etablerer en behavioral insights-enhed hvor designtænkning indgår.
Hvad er den største udfordring Dansk Design Center står over for de næste fem år?
Det er at sikre, at dansk erhvervsliv har en høj bevidsthed om design som drivkraft for innovation og værdiskabelse. Det burde egentlig være nemt, men det er en kæmpe opgave. Amerikanske DMI har for nyligt offentliggjort en undersøgelse, som viser, at designorienterede virksomheder vækster 228 procent sammenlignet med ikke-designorienterede virksomheder. Derfor er det paradoksalt, at design alligevel ikke er på dagsordenen i flere danske virksomheder.
[otw_shortcode_info_box border_style=”bordered” background_color=”#f5f5f5″]‘Tankeleder’ er F5’s portrætserie, hvor innovative erhvervsledere deler ud af erfaringer, livsfilosofi og praktiske råd. Denne gang har vi talt med Christian Bason, der har været med til at sætte dansk innovation på verdenskortet i den tværministerielle udviklingsenhed MindLab. Nu skal han gøre det samme med dansk design i sin nye rolle som direktør for Dansk Design Center. Sideløbende skriver han ph.d., tykke bøger og er en vigtig stemme i den offentlige debat i Danmark og i udlandet.[/otw_shortcode_info_box]
For mange handler design om møbelklassikere og rene linjer. Det lyder som om, at du har en meget bredere forståelse af begrebet?
Jeg siger ikke, at vores hjemlige møbelindustri og lækre livsstilsprodukter og mode ikke er design og ikke er vigtige for beskæftigelse og eksport. Men et rummeligt designbegreb, der også favner teknologidesign, servicedesign og design som en driver i nye forretningsmodeller er en vigtig katalysator, når det handler om innovation. Og det er ikke kun en holdning, jeg har. Jeg sidder med i Designrådet, og der er også en forståelse for, at design skal løse konkrete problemer. Design i kommercielt øjemed har historisk set været dér, hvor volumen har ligget. Men der er kommet en modreaktion de seneste år, hvor design også sker i samfundets tjeneste i stedet for udelukkende i forbrugets tjeneste.
Hvad har digitaliseringen betydet for design de seneste år?
Det er svært at forestille sig et produkt eller design i dag, som ikke har eller kunne have en digital dimension. Og det gælder både i den private og offentlige sektor. Af den grund kommer design mere og mere til at handle om user experience og digitalt design.
Vi ser også nu, at business angels og investorer i Silicon Valley begynder at opsluge designere i stor stil til deres assessment teams, som skal vurdere digitale startup-virksomheder. Hvis man skal smide penge efter en digital startup, så er det meget afgørende for virksomhedens succes, at man har designkompetencer ombord. Det betyder, at arbejdsløsheden blandt dygtige designere i Silicon Valley er nul, og at de er lige så efterspurgte som ingeniørerne. Der skulle vi også gerne hen i Danmark.
I innovation taler man ofte om inkrementel og radikal innovation – hvilken rolle spiller design i den sammenhæng?
Designere tager som regel udgangspunkt i et problem, og derfor er de i stand til at skabe radikal innovation. Ingeniørere er nok mere inkrementelle i deres udgangspunkt, fordi de ofte bygger videre på noget, som allerede eksisterer eller tager udgangspunkt i teknologien snarere end i menneskers behov. Derfor mener jeg, at design er et mere disruptivt udgangspunkt. Hvis du ser på nogle af de allermest succesfulde virksomheder på verdensplan, så anerkender de, at design har en berettigelse på det strategiske plan.
Hvad er din største professionelle fiasko?
Da jeg var chef for MindLab, fik vi til opgave at finde ud af, hvordan borgerne oplever deres retssikkerhed over for Skat. Det lykkedes os ikke at få Skat og deres øverste ledelse med på, hvordan de kunne ændre deres arbejdsgange online, så de kunne skabe mere tryghed og indlevelse blandt brugerne. I dag har de stadig den samme udfordring. Det ærgrer mig, at vi ikke kunne gøre mere ved det dengang.
Hvad lærte du af det?
Når man er rådgiver, er det enormt afgørende at kunne tage temperaturen på den topleder, man skal rådgive. Man må spørge sig selv, om man skal fortsætte arbejdet eller bare erkende, at man ikke kan give værdi i den situation. Det er en ærlig sag, og det skulle vi nok have gjort dengang. Det er ikke sagt for at skyde ansvaret fra mig, men for at forklare, at den rigtige ambition også skal være til stede hos dem, man arbejder med.
Hvad er den vigtigste indsigt, du har fået i din karriere?
Det er nok, at relationer er dybt afgørende. Man kan aldrig på forhånd vide, hvad de fører med sig. Da jeg var i MindLab brugte jeg blandt andet et par dage i Washington på at holde et foredrag for nogle folk som var knyttet til Obamas innovationsafdeling. Så blev det foreslået, at jeg skulle tage en snak med én i New York fra Bloomberg Philantropies – en organisation, som bruger et par milliarder om året på velgørenhed. Det prioriterede jeg uden at vide, hvad det skulle handle om. Og det åbnede en masse døre for både MindLab og mig selv. I dag har jeg stadig gode relationer med Bloomberg. Jeg tror, man skal give plads til at lade tilfældet råde en gang imellem, ellers kommer man ikke til at drive det langt nok. På engelsk kalder man det ‘serendipity’.
Hvem er dine største professionelle inspirationskilder?
Den britiske innovationsfond Nesta er gået fra at være lidt støvet til at være en meget progressiv organisation. De kan spotte nye trends inden for innovationsfeltet, og så publicerer de ‘The long and the Short’ om innovation og arrangerer FutureFest, som er en ret massiv global event, hvor Edward Snowden blandt andet har holdt oplæg. I Danmark er State of Green også et meget inspirerende initiativ, som jeg tror vi i DDC kan lære noget af.
Hvad ville du ønske, at du havde vidst, da du startede din karriere?
Man kan godt lave planer, men hvis bare man gør sit bedste og er ambitiøs, der hvor man er, så skal der nok vise sig nogle spændende muligheder. Når man starter sin karriere, kan det være svært at holde fokus på nuet.
Som leder er jeg også blevet meget mere bevidst om, hvor vigtigt det er at have gode mennesker omkring sig. Det er let at komme til at fokusere for meget på organisering.
Hvilke tre apps/digitale hjælpemidler gør en forskel for dig i dit job?
Jeg bruger Twitter rigtig meget til at få inspiration. Sådan et program som Pages er fantastisk. Det viser, hvor smooth synkronisering kan fungere. Og lige for tiden bruger jeg også SAS’ app. Den er super praktisk og intuitiv.
Udover at være leder for store organisationer har du også skrevet bøger og er i gang med en ph.d. Hvordan får du tid til det hele?
Jeg er et udpræget b-menneske, så jeg laver en del om aftenen – også efter normal sengetid. Det er sjældent, at jeg får mere end seks timers søvn. Og så er det selvfølgelig et spørgsmål om prioritering.
Hvad gør du for at lade op uden for jobbet?
Jeg bruger tid med min familie, og så løber jeg meget i naturen, hvor jeg bor. Jeg tager også på en del kortere skiture. Det giver energi.