Lige så praktiske onlinemøder viste sig at være under pandemien, lige så stor en belastning kan de ende med at være i dag. For onlinemødet har sneget sig ind overalt, og selvom de kan være logistisk smarte, er de langt fra altid særligt effektive.
”Skal vi ikke lige tage et Teams-møde? ”
Hvis vi skruer tiden tilbage til februar 2020, var dette spørgsmål en sjældenhed. Med-mindre man arbejdede som forsker eller leder i en international koncern, mødtes man fysisk, tog den på telefonen eller over e-mailen. Men med pandemiens indtog overtog Teams-mødet – på godt og ondt. For det er bare ikke altid, at man ”bare skal tage et Teams-møde,” siger Michele Coscia, lektor i computervidenskab ved ITU.
”Under corona holdt vi selvfølgelig en masse møder online, fordi vi ikke kunne mødes fysisk, og ledere havde et større behov for lige at tjekke op på deres medarbejdere. Men efter corona er de mange onlinemøder fortsat og har på mange arbejdspladser taget overhånd. For man kan ikke mødes online om alting, ligesom man ikke skal holde møder om alting,” siger Michele Coscia: ”For udover at der er mange ting, som ikke er smarte at tale om på Zoom, tager det også vores energi hele tiden at skulle have skærmmøder.”
Han fortæller, at der tilbage i 2019 på verdensplan blev brugt 1,4 billioner dollars på forretningsrejser. Men muligheden for at mødes online har gjort, at virksomheder har skåret ned på rejseaktiviteten. ”Problemet er, at hvis man ikke kender hinanden i for-vejen, fungerer et Zoom-møde sjældent, fordi man har svært ved at få den der usagte kontakt, som opstår fysisk igennem kropssproget,” forklarer Michele Coscia.
Og det kan også overføres til en almindelig arbejdsplads. For kun syv procent af kommu-nikation er det, vi siger – resten er alt det, som vi gør uden at tænke over det, alt det vi ikke siger, måden, som vi gestikulerer på og så videre. ”En ting som øjenkontakt er vigtig for tilliden imellem mennesker, og det er fuldstændigt umuligt at få online. Herudover er det svært at holde koncentrationen i længere tid ad gangen, ligesom det er svært – netop fordi vi mangler den fysiske kontakt – at lære, når vi sidder online,” forklarer han og fortsætter: ”Det ideelle onlinemøde varer max en halv time og har fokus på en speci-fik opgave, hvor der ikke skal diskuteres principper, men som kan forklares med en power point, og hvor der kan være behov for at stille nogle helt konkrete spørgsmål for at afklare, hvordan opgaven skal løses. Samtidig bør der være mellem tre til fem person-er med til mødet – færre gør ofte onlinemødet unødvendigt, og flere gør det forvirren-de.” Det betyder kort sagt, at langt de fleste af os bruger onlinemøderne helt forkert.
Biffen vs. computeren
Under corona var vi nødsaget til at mødes online. Ledere var også nødsaget til at tage svære samtaler og i værste fald fyre medarbejdere over Teams, og sådan noget er ekstremt usundt for arbejdsmiljøet, siger Michele Coscia: ”Onlinemøder er ikke skabt til svære beslutninger eller samtaler. Udover at en fyring altid bør ske fysisk, fordi det i forvejen kræver store sociale evner, er der alt for meget, som ikke bliver oversat via skærmen.” Han fortsætter: ”På onlinemøder bliver man desuden så opmærksom på de andre, og hvordan man selv ser ud, at det også påvirker, hvorvidt man kan koncentrere sig i længere tid ad gangen. Faktisk vil et telefonopkald ofte være langt bedre, hvis man har brug for at diskutere noget.”
Michele Corscia sammenligner online vs. fysiske møder med at gå i biografen vs. at se en film på computeren. Ser du den på den lille skærm, holder du nemlig max fokus i et kvarter, før du roder ved telefonen, lige skal have noget i køkkenet eller skal en tur på det lille hus. I biografen holder du fokus i timevis – i hvert fald så længe du har popcorn. ”Det er tid til at skrue ned for onlinemøderne. Det eneste tidspunkt, hvor de kan fungere, er, når man vitterligt ikke kan mødes, men har brug for det. Det kunne være, hvis man, som jeg, har kolleger på den anden side af Jorden, hvor det er rart at holde kontakten imellem konferencerne, fordi det giver en bedre relation, når vi så mødes fysisk, ” siger han og konkluderer så med moralen: ”Spørg jer selv: Hvorfor skal vi være på Teams nu? Kan det løses med et telefonopkald, eller ville en mailbriefing faktisk være det smarteste, fordi medarbejderne så har materialet liggende? Og kunne det i det hele taget ikke bare være rarere at mødes rigtigt, eller skippe et af de mange møder i kalenderen?”