da
da
en sv

Tech-forelskelse kaster milliarder over bord

10 min

Silicon Valley er tættere på, end vi tror. Faktisk har den californiske tankegang og mentalitet i de senere år spredt sig til danske arbejdspladser, skoler og helt ind på Christiansborg, og det kan have konsekvenser, er pointen i ny bog.

Fremtidstoget drøner derudaf og accelerer i en fart, man sjældent har set mage. Med Google som jernbanebygger og Facebook som lokomotivfører er der ingen tid at spilde. Toget kører mod den digitale himmel, der hvor vækst, arbejdspladser og høje uddannelser er en garanti, og hvor utrolige robotopfindelser gør livet til en leg. Det gode liv venter derude, hvis bare man springer på toget. Får man derimod ikke købt billet, venter det analoge helvede. Eller hvad?

”Det med at springe med på vognen og frygten for at blive efterladt, det er sprog, man hører rigtig mange politikere bruge – også vores statsminister. Han taler om fremtidstoget og om, at vi ikke skal stå tilbage på perronen, når fremtidstoget kører”, fortæller Weekendavisens tech-journalist Markus Bernsen.

Han har netop udgivet bogen ’Danmark Disruptet’, som fortæller historien om, hvordan Danmark blev ramt af disruption, og hvordan det fik både det offentlige og det private til at kaste penge efter nye teknologier, trods udokumenteret effekt.

”Vi er gået fra at tale om disruption, som en ny teknologi, der ramte et bestemt marked, og som så disruptede eller forstyrrede det marked. Sådan har man talt om disruption længe, og det giver rigtig god mening. Men så er man gået over til at tale om disruption som et stort altafgørende og altomfavnende fænomen, der rammer alting. Det er en masse teknologier, der smelter sammen og skyller ind over samfund og mennesker som en stor bølge”, siger Markus Bernsen.

I bogen ’Danmark Disruptet’ sporer Markus Bernsen historierne om de ustoppelige disruptionsbølger og fremtidstog tilbage til et sted: Silicon Valley, Califonien, USA, hvor tech-virksomheder, visionære og konsulenter spreder tanker og ideer til resten af verdenen.

”Det, som Silicon Valley har levet meget højt på, er den her forestilling om, at udviklingen sker af sig selv. Teknologien har sin egen vilje.  Og det utrolige ved Silicon Valley er den utrolige kulturelle magt, som de også har”.

En digital politik eller forskningslogik

I løbet af de seneste år har den offentlige sektor kastet sin kærlighed og sine investeringer efter ny teknologi. Skraldespande har fået sensorer, kommuner har fået chatrobotter, og skolebørn har fået iPads, og sådan kunne man fortsætte.

”Hvis du på den ene side har en forestilling om, at der sker et eller andet vildt, og hvis du ikke er klar, så vil du ikke komme til at overleve. Så vil vi i Danmark ikke have de arbejdspladser og det uddannelsesniveau, der skal til for at klare os i fremtiden. Det er jo sådan et dommedagsscenarie, der bliver ridset op. På den anden side har du en offentlig sektor, der skal fungere og løse de opgaver, de altid har skullet løse. Det kan være meget svært at bygge bro mellem de to”.

I sin research har Markus Bernsen talt med mange offentlige ledere, som har været på kursus i den teknologiske fremtid, og hvordan det vil ændre vores samfund. De har mærket politikernes pres og ønske om mere digitalisering, men har måske haft svært ved at omsætte ønsket.

”Det første der sker, efter folk køber ind på den her fortælling, det er, at folk køber dimser”, forklarer Markus Bernsen og uddyber:[JPN1]

”På sundhedsområdet, har man købt stort ind. Der er mange eksempler på, at man har købt ting, som man ikke har haft belæg for, at det var gavnligt at bruge på det område, man skulle bruge det. Det har været fagfolk, der har købt ind, læger og sygeplejersker, de har købt kælesæler og robotter, som har vist sig slet ikke at virke i praksis”.

Og det er netop det problem som Markus Bernsen sætter fokus på i sin bog.

”Det tager tid at finde ud af, hvad der virker på forskellige områder. I nogle dele af den offentlige sektor er der en forestilling om, at digitalisering altid er godt og altid til det bedre. Digitalisering er altid en opgradering, og vi har en digitaliseringsstyrelse med det her absurde slogan på deres hjemmeside: ’Hverdagen er digital’. Når man har sådan en styrelse med ret mange ressourcer, som skal digitalisere alle hjørner af den offentlige sektor, så signalerer man også, at man ikke er klar til vente på, at forskningen viser, hvilke typer digitalisering, der gavner”.

Der findes ikke noget samlet billede over, hvor meget der er købt for, men Markus Bernsen kalder det ”heftige summer”.

Hovedløse politikere

Selvom flere af de offentlige digitale investeringer har slået fejl, og nogle tiltag måske har gjort mere skade end gavn, så er Danmark stadig håbløst bagefter, når det kommer til nye teknologiske opfindelser sammenlignet med Kina og USA.

Bør Danmark ikke gøre alt, hvad vi kan for at følge udviklingen?

”Man bliver nødt til at følge med udviklingen, men hvis man gør det hovedløst, og man lader andre diktere, hvad det er for en udvikling, der finder sted, og hvad for nogle muligheder, man har, så får man begrænset sine muligheder på længere sigt” siger Markus Bernsen

Han er særligt bekymret for de mange datacentre, som kommunerne har taget imod med kyshånd og samarbejdsaftaler. Mange kommuner har også indgået samarbejder med Google og bruger deres værktøjer næsten gratis.

”Problemet er, at hvis man i den offentlige sektor er så ivrig efter at følge med i udviklingen, at man begynder at bruge de her værktøjer og laver partnerskaber med private virksomheder, at man bliver begrænset i, hvad man kan gøre på længere sigt, fordi man bliver afhængig af dem. Og det er der en stor risiko for”.

Har vores politikere handlet hovedløst?

”Ja, det mener jeg helt klart, at de har. Det har de helt sikkert, og spørgsmålet er så, hvorfor har de det?”

”Et land som Danmark skal finde ud af, hvad det skal leve af i fremtiden. Der kan digitalisering og ny teknologi give alle mulige nye muligheder, og der kan være al mulig grund til at springe med på den vogn. Det har man været meget ivrig for at gøre herhjemme. Men jeg mener ikke, at man har kunnet overskue konsekvenserne. Jeg ved ikke, om der er nogen der lige nu kan overskue konsekvenserne af, vi har fået seks af de her store datacentre i Danmark”, siger Markus Bernsen.

Han peger blandt andet på øget el-forbrug og mangel på databeskyttelse som nogle af de problemer, der kan dukke op.

Hvem skal styre fremtidstoget?

Det helt store spørgsmål er, hvordan vi skal reagere på nye teknologier og store tech-virksomheder, der kommer til landet. Skal vi tage imod Google og co. med åbne arme, fordi udviklingen går så stærkt, at det ville være uklogt at stå i vejen for det? Eller skal vi sætte begrænsninger og krav?

”Det går nok ikke så stærkt, som folk siger, og man skal huske, at den udvikling, der er i gang, er drevet af mennesker, organisationer, virksomheder, som er en del af et samfund. Der er en tendens til at tænke, at udviklingen sker uden for vores rækkevidde og finder sted uanset hvad. Det er en stor erkendelse, som først er i gang nu, at vi skal have stater, og internationale organisationer til at spille en rolle i den udvikling”.

Der er begyndt at ske noget på den konto. Stater og organisationer er blevet mere skeptiske og har vendt fokus mod de rige og magtfulde tech-giganter.

”Det er først inden for de seneste par år med Margrethe Vestager og de her kæmpe skandaler såsom Cambridge Analytica, at det begyndte at går op for folk, at stater og myndigheder også har en rolle at spille. Ellers har man forstillet sig, at teknologien bare udvikler sig. Men det er jo os der bygger den”.

Markus Bernsen peger på et eksempel, som herhjemme viste, at vi faktisk har et valg, når det drejer sig om disruption.

”Da Uber kom til Danmark, var der en meget interessant debat, som netop handler om, hvor den store disruption kommer fra? Der var nogle, der sagde: ’Uber kommer ligegyldigt hvad, for den her udvikling sker jo, så vi kan lige så godt lade Uber komme ind i landet. Det samme gjorde Google og Facebook – og Uber er den næste disruption, så der er ikke noget at stille op’. Men det var der jo faktisk. De blev stoppet”.