It-firmaer er i kapløb om udvikling af sundhedsteknologi. Og det er en nødvendighed siger eksperter og politikere. Alligevel frygter flere, at retssikkerheden bliver presset af gigantiske virksomheder.
Google, Microsoft og Apple har set potentialet i sundhedsdata og har sat alle sejl ind for at erobre markedet for sundhedsservices, hardware og databehandling på sundhedsområdet. Der er nemlig et åbent marked, og flere af tech-giganterne vil spille en aktiv rolle på både hardware- og softwaredelen.
Senest er det digitale konglomerat Amazon, der med projektet 1492, har sat alle skibe i søen på sundhedsområdet. Selvom Amazons indskud i projektet er ukendt, er det ingen hemmelighed, at it-giganten vil bruge den interne viden fra databehandling, digital informationsbehandling og leveringer.
Blandt andet arbejder Google på algoritmer, der samler informationer om, hvilke sygdomme patienter er i risikozonen for at udvikle. Algoritmer, der kan hjælpe læger med at sætte ind, før en diagnose er stillet over for for eksempel livsstilssygdomme.
Og netop de store it-virksomheders viden om indsamling og behandling af data er et setup, der efterspørges. Og potentialet er stort for de pengestærke virksomheder. For sundhedsudgifter i Norden og Vesteuropa er på 10 procent af det nationale forbrug.
Frygter for retssikkerheden
Alligevel frygter flere eksperter inden for borgerdata og sundhed, at den øgede digitalisering udviklet af it-giganterne ikke tager hensyn til borgernes retssikkerhed.
For de nationale, statslige enheder har ikke kapaciteten til at beskytte borgernes data, mener Christoph Thümmler, professor i sundhed ved universitetet i Edinburgh, der for nyligt gæstede Danmark.
”Vi har brug for en stærk global lovgivning. Vi kan ikke tackle disse problemer i nationalstaterne, når vi er oppe imod stærkere spillere internationalt. Og reguleringen halter bagefter forretningsudviklingen,” siger han og understreger, at Google allerede er i gang med tiltag, der er i modstrid med national retssikkerhed.
Han nævner et andet eksempel, hvor informationer om danske diabetespatienter lagres gennem private tjenester. Her har den danske stat ikke megen tilgængelig information om, hvordan de data efterfølgende bliver behandlet. Og den slags løsninger kan få konsekvenser for kommerciel brug af data, vurderer Thümmler.
Databehandling skal reguleres
Professor i almen medicin ved Aarhus Universitet Carsten Obel, mener, at data er en del af fremtiden. Derfor skal der arbejdes til fordel for borgeren, hvilket kræver de rigtige love og regler.
”Hvis det danske samfund ikke handler, risikerer vi, at fremtidens sundhedsområde alene er baseret på kommercielle løsninger, hvor kun de bedst stillede får fordel af den nyeste viden, og det demokratiske potentiale for mere lighed i sundhed forpasses”, forklarer Carsten Obel.
Han påpeger, at med færre senge per borger i de nye supersygehuse, må vi forvente en sundhedssektor, der er mere interesseret i at gribe ind forud for indlæggelsen med medicinsk behandling og livsstilsændringer. Og her bliver sundhedsdata helt nødvendige.
”Derfor er vi også nødt til at diskutere, hvordan vi bedst benytter sundhedsdata ad offentlig vej. Frem for at lukke døren for Apple og Google skal vi lade os inspirere af dem og måske endda samarbejde, så længe det er på borgernes præmisser”, siger han og understreger, at danskerne er privilegerede, i og med de stoler på, deres data bliver behandlet sikkert.
Politikere vil have mere datadeling
Trods vanskeligheder med retssikkerheden, mener man fra politisk hold fortsat, at delingen af sundhedsdata skal gøres lettere.
For eksempel viste en undersøgelse, Altinget foretog blandt kandidater til Regionsrådsvalget, at to ud af tre kandidater mente, det skulle være lettere at dele sundhedsinformationer på tværs af sundhedsmyndigheder.
Regeringen lægger i samme ombæring op til store bøder til offentlige myndigheder, hvis de udviser dårlig dømmekraft med borgernes data.
”Vi tror og håber på, at det vil have en præventiv effekt, når en offentlig leder ved, at slendrian eller ligegyldighed over for databeskyttelse vil få konsekvenser for budgettet”, siger Christina Egelund, politisk ordfører for regeringspartiet Liberal Alliance til Politiken.
”Beskyttelse af borgernes oplysninger vil dermed få den opmærksomhed, som den fortjener. Og så er det et helt grundlæggende retsprincip, at hvis private virksomheder skal have bøder, ja så skal offentlige myndigheder også”.
Regeringen vil pålægge virksomheder at betale op mod fire procent af deres årlige budget eller max 150 millioner, hvis data bliver misbrugt.