da
da
sv

Tech-platforme er arbejdsmarkedets store trussel

12 min

Får vi ikke styr på digital monopoldannelse vil det skabe uhyrlige problemer for markedet på lang sigt. Det mener økonomen Philipp Schröder og giver sit bud på, hvad vi kan gøre for at imødekomme de udfordringer gigantvirksomheder bringer med sig.

Først kom de i form af dagligdagens små hjælpere, men på sigt vil de afløse mennesker, for til sidst helt at overflødiggøre menneskeheden og ende med at skabe et robot overherredømme.

Sådan lyder den velbevandrede apokalyptiske fortælling, som til forveksling kunne lyde som starten på en dystopisk futuristisk roman.

Jovist, kan (og har) automatisering skabt udfordringer for fremtidens arbejdsmarked, men ifølge et af Danmarks skarpeste hoveder, er det ikke robotteknologi, vi skal frygte mest. Det er i stedet de private monopolers dominans på et digitalt arbejdsmarked.

Google, Amazon, Facebook, og Apple omtales også som det såkaldte “GAFA” problem, hvor virksomhederne ikke nødvendigvis af egen drift, men teknologisk betinget ender i det, man kalder for en dominansrelation. Med andre ord; de er gigantiske i deres respektive markedsplads, men det er ikke kun i tech-branchen, at vi ser det ske.

Mange brancher såsom fly, fødevarer, medier og bankvæsen har gennem årtier været præget af heftige opkøb, fusioneringer og konsolideringer.

F5 har talt med Philipp Schröder, professor ved Institut for Økonomi på Aarhus Universitet og medlem af både Disruptionrådet og Konkurrencerådet, om hvilke udfordringer, gigantvirksomheder på det digitale marked bringer med sig, og om der er noget, vi kan gøre ved det?

En klar trussel

Ifølge Philipp Schröder er der kun én ting, der er værre end et offentlig monopol og det er et privat monopol.

“Det er en klar trussel, som man skal have checks and balances på. Hvis man ikke har det, så vil det skabe uhyrlige problemer i markedspladser på lang sigt”, siger han og henviser til, at globale virksomheder og platforme gør det sværere og sværere for arbejdsmarkedets parter at regulere det nationale arbejdsmarked.

– Hvilke problemer er der tale om?

“For det første kan en monopolvirksomhed høste store profitter ud af markedet på bekostning af forbrugerne eller deres kunder – hvis det er en platform for eksempel. Det vil sige, at de kan kræve overpris eller på anden vis påtvinge urimelige handelsbetingelser”, svarer Schröder og fortsætter:

“For det andet vil virksomheder med et sikker monopol mangle incitament til at forbedre sig. De vil i stedet bruge ressourcer på at skabe adgangsbarrierer for nye virksomheder”.

Philipp Schröder forklarer, at det er vigtigt, at eksisterende virksomheder kan risikere at blive udfordret af morgendagens nye konkurrenter, da det er med til at tvinge dem til at optimere deres egen performance.

“Empirisk kan det ofte ses, at monopoltilstande fører til reduceret innovationssuccess, og dermed går det på lang sigt ud over økonomiens fremskridt og vækst”, pointerer han.

Han ser det som et alvorligt problem, at nogle af de her virksomheder, såsom Facebook og Google, på et tidspunkt bliver en slags infrastruktur, hvor man som forbruger er nødsaget til at bruge deres service, da man ikke har andre muligheder.

“I virkelighed skal vi blive skarpere til at sige ‘hvornår tipper sådan en udbyder over til at være en infrastruktur’. Dét øjeblik skal lovgivningen sikre, at alle har adgang til den. Så kan man konkurrere lige så tosset man vil på den infrastruktur”, siger han.

“Det er ikke forbudt at være stor”

På den anden side af Atlanten kontrollerer seks virksomheder næsten hele mixed-media industrien. Fem banker kontrollerer 50 procent af branchen, og fire flyselskaber kontrollerer 80 procent af markedet. På globalt plan styrer ti virksomheder det meste af verdens fødevareforsyning.

“Det at være stor og succesfuld er ikke forbudt, og det skader som sådan ikke markedsøkonomien. Men det begynder at være til skade, når det skaber problemer både for brugeren, men også for andre virksomheder, der gerne vil konkurrere med de her eksisterende store virksomheder”, forklarer Philipp Schröder.

Lad os vende tilbage til flybranchen i USA. Fire flyselskaber – United, Delta, American, og Southwest kontrollerer 80 procent af flyrejser i et af verdens geografisk største lande.

Konsekvensen har været, at rejsende i USA står over for ringere service og højere priser, selvom flyselskaberne har milliarder i fortjeneste. Den manglende konkurrence har altså skubbet billetpriserne i vejret, uden at servicen er fulgt med, og resultatet skader forbrugerne.

Når virksomheders markedsstørrelse og adfærd går ud over forbrugerne, som det nævnte eksempel ovenfor, så begynder det at blive problematisk og direkte skadeligt. Et andet eksempel på det, kan findes hos Facebook.

“Når jeg ikke kan tage mine data ud af Facebook igen, hvis jeg nu tænker, at jeg gerne vil flytte til en anden social medie udbyder, jamen så har jeg en rimelig høj skifteomkostning som bruger”, forklarer Schröder og fortsætter:

“Når den type af barriere kommer, eksempelvis fordi det er teknisk betinget, eller fordi virksomheden, der sidder størst på markedet, skaber den, så kan vi begynde at snakke om potentielt misbrug”.

Konsekvenser for arbejdsmarkedet

I diskussion om digitale markedspladser, fremhæves fleksibilitet, men i samme ombæring kommer også spørgsmålet om arbejdstagerrettigheder op.

“Det perspektiv, jeg ser, er, at man har ganske få spillere, hvor man som bruger kan finde eller som hotelejer komme af med hotelværelser. Sådan kan det også være for bestemte typer arbejdsopgaver, der kan formidles via platform-udbydere”, påpeger Philipp Schröder og fortsætter:

“I udgangspunktet er det jo genialt, at jeg kan sælge min arbejdskraft og finde klienter eller kunder via en platform. Det er jo en stor hjælp. Tilsvarende kan jeg som arbejdsgiver, via en platform finde en person, der er villig til at gøre det til et bestemt beløb”.

Han mener ikke, at man som sådan skal forhindre det. For på den ene side af mønten, har man nye fleksible måder at søge og finde jobs, men på den anden side har det en påvirkning på arbejdsvilkårene.

Digitale platformsvirksomheder, som udbyder jobs, såsom Happy Helper, Worksome eller Upwork udfordrer nemlig spillereglerne i den danske model.

Centrum-venstre-tænketanken Cevea konkluderer i en ny analyse, at et af områderne, der er udfordret, er lønnen. Deres resultater kunne vise, at man som arbejdstager typisk får en lavere løn, end man ville som fastansat.

Den diskussion mener Philipp Schröder, at Danmark, til sammenligning med andre lande, er langt fremme i. Det har blandt andet været oppe og vende i Disruptionsrådet, som han er med i.

“Vi har drøftet, om det skal være muligt at tegne overenskomster, når man udbyder sin arbejdskraft via en matchmaker. Det er nøjagtig en løsning på det problem, der opstår, fordi du som arbejdstager kan blive afhængig af platformen. Potentialet og muligheden for at få tegnet en overenskomst er en mulighed frem”.

Tidligere i år skete netop dette, da virksomheden bag app’en Hilfr, som den første digitale arbejdsplatform underskrev en historisk overenskomst med fagforeningen 3F.

Karteller og algoritmer

Virksomheder ligesom Google, Facebook, og Amazon er per definition store, da deres forretningskoncept kan operere globalt, og koster derfor ikke noget at rulle ud til det næste marked. Det er med til at skabe det, man kalder et naturlig monopol.

“Det, du har, er en meget stor engangs investering, men du har dybest set nul omkostninger ved at give adgang til bruger nr. 1 million, da det koster det samme som bruger nr. 999.999. Det vil sige, at der ikke er ret meget plads til andre konkurrenter”, forklarer Philipp Schröder og fortsætter:

“Problemet er, at virksomheder agerer oftest globalt, men der findes ingen global regering, og der findes ingen global konkurrence myndighed”.

Ifølge professor Philipp Schröder er det juridiske tankesæt i USA, Europa og i Danmark sådan set 100 procent klar til at tackle de udfordringer, der kan opstå i markederne. Men han mener, at det, man bør spørge til, er, om vi teknisk rustede til udfordringerne.

Han bringer, det han kalder en ‘laboratie-tanke’ frem som eksempel:

“Forestil dig, at der er to virksomheder, der sælger online varer i deres respektive online varehuse. De har en algoritme, der finder ud af betalingsvilligheden hos de forskellige kunder, og det er alt sammen skøn, men de her to algoritmer kan i princippet ende med at lave kartellignende priser. Og det er forbudt”.

Karteller er en ulovlig aftale mellem konkurrerende virksomheder, som er med til at begrænse konkurrencen, som ofte er svære at afsløre grundet hemmeligholdelse. Og kompleksiteten stiger i Schröders eksempel, da det sker digitalt gennem algoritmer. En diskussion der er i fuld gang både i Danmark og på europæisk plan.

“Det er sådan set et spørgsmål om, hvorvidt juraen er god nok til at spotte, måle og forstå digital prissætning? Dem der skal holde opsyn skal oprustes”, pointerer Schröder og fortsætter:

“Vi skal ankomme til 2018 med vores regelsæt, for de (reglerne, red.) kan ikke håndtere det her. Virksomhederne er godt i gang, så det skal myndighederne også være, så de kan forstå, analysere og have ekspertisen til at beskrive den her digitale markedsplads”.