Der er mange fordele ved innovation, men udfordringen er at komme i gang og få succes med det. Derfor får du ti gode råd til, hvordan du arbejder med innovation – helt fra du går i gang, til du slutter.
Det kan måske virke uoverskueligt at kaste sig ud i projekter, hvor resultatet ikke er givet på forhånd. I stedet for gør man det samme, som man gjorde i går, sidste år og året før det. Det er både lettere og mere trygt.
Men der er en grund til, at ordsproget siger “den som intet vover, intet vinder”. Også når det gælder innovation. Hvis ikke man stiller spørgsmålstegn ved måden at gøre tingene på, kan man heller ikke ændre noget til det bedre.
Den lektie har den private sektor lært, mens det er sværere i det offentlige, fordi fejl let bliver oversat til dumheder og skandaler, når de rammer det offentlige rum. De offentlige arbejdspladser skal være mere bevidste om, at de faktisk er innovative. Det mener Pia Gjellerup, der er centerleder ved Center for Offentlig Innovation.
Læs også: Brug empati som hjælpemiddel til offentlig innovation
Her får du ti gode råd:
1. Start med at få opbakning fra topledelsen
Før man overhovedet starter på et projekt, er man nødt til at få opbakning til det. Her er det nødvendigt at starte med topledelsen. Man er nødt til at have fastsat rammerne for, hvordan man vil innovere, inden man går i gang, forklarer Diana Arsovic Nielsen, der er innovationschef i Københavns Kommunes Innovationshus.
2. Inviter medarbejderne med
Medarbejdere, der gerne vil have en spændende arbejdsplads om fem år, er optaget af, at den fornyer sig. Derfor er innovation ifølge Pia Gjellerup en invitation til medarbejdere, der gerne vil bidrage med deres faglighed.
Det har også den fordel, at medarbejderne tager ejerskab på projektet. Hvis ikke de gør det, sker innovationen ikke, og effekten udebliver. Det samme gælder for alle andre, der er inde over projektet.
3. Evaluer løbende
Det er en god idé at evaluere helt fra starten, anbefaler Pia Gjellerup. Så lærer man undervejs, og man kan fastholde de beslutninger, man løbende tog for at gøre det klogeste i processen, så man kan give sine erfaringer videre. Ellers vil man fortælle om en lineær proces, for man kan ikke huske de mange forandringer undervejs, når projektet er færdigt.
4. Bring empati i spil
Empati er en vigtig drivkraft, når man arbejder med innovation. Når man kan leve sig ind i, hvordan det er at blive udsat for eksempelvis en dårlig service, kan man også lettere udvikle de rette løsninger. Ifølge Diana Arsovic Nielsen er det vigtigt, at man ikke har effektiviseringer som mål for et projekt, for så kan man ikke skabe løsninger, der møder borgernes behov. I stedet skal man sætte sig i borgerens sted og stille spørgsmålet: Hvordan sikrer vi, at borgerne får den samme eller en bedre service med færre ressourcer?
5. Se den usynlige adfærd
Den effektive løsning ligger ikke altid til højrebenet. Ofte skjuler den sig i den ubevidste adfærd, for én ting er, hvad vi siger, at vi gør. Noget helt andet er, hvad vi faktisk gør. Derfor kan du blive klogere på dine brugeres behov ved at observere dem. Hvad gør de? Og hvad er den egentlige udfordring. Det er Diana Arsovic Nielsens erfaring, at når du iagttager dine brugere, bliver du bevidst om, at de måske har nogle behov, som de ikke selv er klar over, og det giver et bedre grundlag for at udvikle de rigtige løsninger.
6. Ingen dyb tallerken
Innovation er ikke ensbetydende med, at man skal opfinde den dybe tallerken hver gang. Innovationsbarometeret 2016, som Center for Offentlig Innovation har lanceret, viser, at 73 % af alle innovationer i det offentlige er inspireret af andres løsninger og tilpasset til ens behov.
7. Arbejd med åben innovation
Ingen kan med sikkerhed sige, hvad fremtiden bringer. Derfor kan man heller ikke arbejde med et innovativt projekt uden at tage højde for den ukendte fremtid, mener Diana Arsovic Nielsen. Hvis man ikke tager højde for fremtiden, risikerer man at skyde langt forbi, fordi markedet har ændret sig.
Derfor skal man arbejde med en åben tilgang til innovation, hvor man inddrager al den viden, der findes både inden for og uden for ens egen organisation. Det kan være viden fra andre lignende organisationer, virksomheder eller civilsamfundet. Man skal erkende, at man ikke selv ligger inde med alle svarene, og at viden er det bedste fundament for at kunne udvikle løsninger, der er modstandsdygtige over for, hvordan verden ændrer sig i fremtiden.
8. Prøv det af
Man kan tænke nok så mange tanker, men det er først, når man prøver mulige løsninger af, at man kan se, om de virker eller ej. Man skal finde fejlene hurtigt – og rette dem hurtigt. Hvis ikke man er åben for fejl, spiller man sig selv af banen, fortæller Pia Gjellerup.
9. Inddrag andre
Man er altid farvet af det arbejde, man selv laver. Derfor skal man ikke være bleg for at inddrage andre i arbejdet med at udvikle en løsning. Jo flere perspektiver man får, jo mere kreativ energi opstår der i processen, erfarer Diana Arsovic Nielsen.
Innovationsbarometeret viser også, at 30 % af alle innovationer i den offentlige sektor sker i samarbejde med en privat virksomhed, og at det øger både kvaliteten og effektiviteten, når private og offentlige samarbejder.
10. Implementer projektet
Bare fordi man har på en god løsning, er det ikke ensbetydende med, at man er færdig med innovationen. Derfor er det vigtigt at have fokus på, hvordan ens løsning kan blive implementeret i organisationen, for hvis ikke der er nogen, der bruger den, er der ikke tale om innovation.
Der er ofte en stor tiltro til, at medarbejderne er omstillingsparate, men det er de kun, hvis de bliver klædt ordentligt på til at tage imod de nye løsninger. Hvis man regner med, at omstillingen sker af sig selv, er der stor fare for, at man hænger fast i gamle vaner, fortæller Diana Arsovic Nielsen.
Læs også:
Innovationsopskrift: Skru op for jazzen og ned for autopiloten
Talentshows skal gøre store virksomheder innovative
Innovationsbøger du skal læse