Danske virksomheder skal gøre ligesom Amazon og hylde fejl, mener Gert Frost, der gerne uddeler kvajebajere
Kan fejl være med til at skabe bedre virksomheder?
Svaret er et klokkeklart ‘ja’, hvis du spørger Gert Frost, som er CEO for DanPilot.
Han mener, at fejl skal omfavnes som en naturlig del af innovationsprocessen. Jo mere dine medarbejdere tør fejle, des mere får du tilbage i form at udvikling og gode idéer, viser hans erfaring.
“Hvis du skaber en fejlkultur i virksomheden, så øger du den totale mængde af innovationskraft. Hvis direktøren kan erkende fejl på landsdækkende tv, så viser det også resten af organisationen, at fejl accepteres,” siger han og uddyber:
“Ofte taler man om innovation i produktions- og marketingafdelingen, men det er for sjældent, at de kundevendte funktioner får lov til at være innovative, fordi man er bange for fejl. Og det er en skam, for det er tit de ledere, som har kontakt med kunderne, som kan komme med de bedste idéer,” siger Gert Frost.
Undersøgelse: Danskerne tør ikke fejle
Gert Frosts holdninger støttes op af en endnu ikke udgivet undersøgelse foretaget af F5 og konsulenthuset DARE2.
Analysen viser blandt andet, at halvdelen af de 600 virksomheder, der har deltaget i undersøgelsen, har en nulfejlskultur.
Og uddybende interviews med respondenterne, bekræfter denne tendens.
“Det viser sig, at danske virksomheder er temmelig risiko-averse. I vores interviews bliver finanskrisen nævnt som en årsag til, at udviklingen går den vej,” siger Kris Østergaard fra DARE2, der leder den kvalitative del af undersøgelsen.
Cykelkupérne opstod blandt fejl og fusere
Gert Frost har en lang karriere bag sig som topchef hos DSB og flere af de tiltag, der i dag virker naturlige, er faktisk blevet til mellem fejlskud og fusere. Ene og alene fordi direktionen ikke har været bange for at forsøge sig med nye tiltag.
“I dag er det jo en af de vigtigste drivere for S-togs succes, at man kan tage cyklen med. Men faktisk var det resultatet af en længere proces, hvor vi havde en række idéer oppe at vende, som vi måtte skyde ned,” siger Gert Frost som i en årrække var øverste chef for S-tog.
Hyldede fejlskud
Gert Frost fortæller, at afdelingen for S-tog i DSB på daværende tidspunkt havde opbygget en kultur, hvor ingen var bange for at komme inputs.
“Som ledelse sagde vi, ‘det er ok at ramme ved siden af’, og prøvede at gøre folk, som havde skabt noget på kort tid til helte. Det kunne godt være, at der kun var 10, der købte produktet, de var kommet med, og så var det selvfølgelig ikke en succes, men alligevel hyldede vi det, så vi kunne anspore andre til at komme med idéer,” siger Gert Frost.
Han fortæller, at alle ledere, som var i gang med at udvikle projekter fik et kvartalsmøde med direktionen. Her fik de mulighed for at fortælle om fremgang og forhindringer. Manglede de penge, fik de det. Var der interne forhindringer, kunne direktionen træde til.
“Der var et behov for, at vi udviklede os som virksomhed. Vi havde et mål om at have hundrede millioner passagerer om året, men havde kun 80 millioner. Så der var ligesom en fælles erkendelse af, at der skulle gøres noget. Vi gjorde udvikling til en dagsorden. Det handlede om at drive butikken i stedet for bare at passe den,” siger Gert Frost.
Måtte lave defensiv innovation
Men det var bestemt ikke alle ting, der lykkedes med Gert Frost ved roret. Det erkender han blankt. Blandt andet var skærme med en blanding af trafikinformation og reklamer en fiasko. Kunderne gad ganske enkelt ikke skærmende, der også havde lyd.
“Vi havde en idé om, at man måske kunne bruge togturene til at shoppe online. Men kunderne brød sig ikke om det,” fortæller Gert Frost.
Der kom dog en hel del positive ting ud af forsøget. For når kunderne brokkede sig over larm, så måtte man jo markedsføre stillezoner. Og det var en succes.
S-togene begyndte også at tilbyde gratis wifi, så online-shopping kunne understøttes. Også det faldt heldigt ud, selvom shopping-idéen aldrig rigtig tog fat.
“Stillezoner var en mere defensiv form for innovation. Men til gengæld var vi formodentlig de første med internet i togene,” siger Gert Frost.
I dag er det blevet populært i innovationskredse at snakke om minimum viable product og rapid prototyping. Men Gert Frost fortæller dog, at man sagtens kan gå mere jordnært til værks.
“Jeg plejer at snakke om ‘usammenhængende småjusteringer’, selvom det ikke lyder så smart. Men grundlæggende handler det om common sense.”
Med en fejlkultur kan der vel hurtigt komme for mange svipsere. Hvordan sorterer man i idéerne?
“Det handler ofte om damage control. Har et tiltag en decideret skadevirkning? Hvis dét er tilfældet, skal man nok ikke gøre det. Men hvis ens kunder og renommé ikke lider skade, så bør man gå ud og blive den erfaring rigere,” siger Gert Frost.
Han påpeger dog også, at der stadig er steder, hvor en nulfeljskultur er nødvendig. For eksempel i det statsejede søfartsselskab DanPilot, hvor han er direktør i dag. Her kan et uheld nemlig have fatale konsekvenser, hvis et skib går på grund.
“Vi eksperimenterer ikke steder, der vedrører sikkerhed. Det kan være livsfarligt, hvis det går galt, når en lods (erfaren kaptajn, red.) skal kravle op på en supertanker på en lille rebstige. Der handler det i stedet om best practice,” siger han.
Amazon-ledere må ikke sige ‘nej’
I Silicon Valley er fejlkultur ved at blive en integreret del af de mest innovative virksomheder.
Facebook opkalder blandt andet lokaler efter de mest graverende bommerter, firmaet har begået
Og hos Amazon har man indført et såkaldt ‘institutionelt ja’ for at øge innovationskraften. Det betyder, at chefer automatisk skal godkende alle idéer fra medarbejderne. Vil de give et afslag, skal de skrive en to-siders begrundelse, som alle i firmaet kan se.
Den slags nikker Gert Frost anerkendende til.
“Det skal selvfølgelig passe ind i virksomhedskulturen, men grundlæggende er det en god idé. Det giver både en ret og en pligt til at skubbe til ‘muren’ så at sige. Lederne bliver tvunget til at forholde sig nuanceret til idéer, og det kan skabe en dialog. Og det er det allervigtigste i en organisation.”
Store virksomheder frygter fejl
Særligt i mellemstore og store virksomheder er der er en tendens til at stræbe efter en nulfejlskultur, fortæller Kris Østergaard fra DARE2.
“Når man kigger på tallene i vores undersøgelse, er det tydeligt, at danske virksomheder er polariserede i deres grad af risikoaversion. Særligt større virksomheder med over 200 ansatte har en nulfejlstolerance, og det er synd for i virkeligheden går det imod hele idéen om at være en moderne organisation,” siger han.
Gert Frost mener grundlæggende, at danske virksomheder har gode forudsætninger i forhold til at opdyrke en fejlkultur. Vi er nemlig mindre hierarkiske end i udlandet. I mange større virksomheder halter det dog stadig, lyder hans vurdering.
“Jo større virksomhederne er, des mere opsatte er de på at fremstå fejlfri. Men i det kæmpestore lag af mellemstore virksomheder, vi har herhjemme, kan vi blive meget mere agile ved at lade hinanden fejle af og til,” siger han.