Virksomheden skal genopfindes, når det går allerbedst. Det er en af de absolut største danske toplederes råd
En vinterdag, mens Jim Hagemann Snabe var ude for at skovle sne, ringede telefonen. Det var Hasso Plattner, bestyrelsesformand og en af medstifterne af den tyske it-gigant SAP. Han ville ville høre, om Jim Hagemann Snabe mon kunne tænke sig at være co-CEO i SAP.
Den daværende udviklingsdirektør i SAP spurgte Hasso Plattner hvorfor ville han gerne skifte sin nuværende CEO?
“Hvis ikke vi laver radikalt om nu, mens det går godt, så vil vi få et problem,” lød svaret.
Det er et mantra, som Jim Hagemann Snabe også arbejder ud fra. Han har en lang karriere i SAP bag sig, herunder CEO-titlen og udviklingschef, og på nær et par år hos IBM har han været i SAP, siden han var trainee i starten af 90’erne. Derudover kan han også skrive en lang række bestyrelsesposter på CV’et hos blandt andre Danske Bank, B&O, Siemens og World Economic Forum.
Da han var 25 år gammel fik han sin første lederstilling. Markedsvilkårene var sublime, hvilket også gjorde, at det gik rigtig godt. Derfor tænkte han, at det måtte betyde, at han var en god leder. Men han opdatede, at det er meget mere nuanceret end som så
Som etableret virksomhed kan det nemlig virke unødvendigt at genopfinde virksomheden jævnligt. Især når det går godt, for så gør man jo noget rigtigt. Men ifølge Jim Hagemann Snabe kan man aldrig vide, hvornår det går nedad igen, og så handler det om at være forberedt.
“Mere eller mindre i alle brancher er det sådan, at dem, der udfordrer spillereglerne, det er virksomheder, som er helt ukendte og har et blankt papir, når de starter,” siger Jim Hagemann Snabe.
Læs også: Her laver de ansatte, hvad de vil
Det er noget af det, han har brugt meget tid på at overveje ud over sit eget personlige lederskab. For hvordan sørger man for at genopfinde man sig selv og virksomheden, mens det går allerbedst?
Ny sæson – ny begyndelse
Jim Hagemann Snabe arbejder derfor med sæsoner – meget inspireret af Formel 1. I den fornemme klasse i motorsporten udskifter man nemlig sit hold af teknikere og bilen hver sæson, så holdet er optimalt til den kommende sæsons udfordringer. Det skal man for at have en chance i det prestigefyldte løb. Undervejs i sæsonen justerer man på teknikken, så man gradvist bliver bedre og bedre fra løb til løb.
Forskellen på formel 1 og erhvervslivet er dog, at man i Formel 1 ved præcis, hvornår en ny sæson starter. For det står i kalenderen. Det ved man ikke i en virksomhed. Hér handler det om at forny sig og skabe innovation, før det begynder at gå nedad, eller man i værste fald bliver udkonkurreret fra uventet kant.
“Taxa-virksomhederne vidste ikke, at der var nogen, der pludselig genopfandt transport af mennesker ved hjælp af en app og et netværk af chauffører med egne biler. Det er nye spilleregler. Så kan man diskutere, om Uber er fair eller lovlige, men gør de noget, som taxaerne ikke kunne have gjort? De udnytter naturligvis kapaciteten af eksisterende biler, men deres indsats for at gøre kundeoplevelsen bedre, kunne enhver taxavirksomhed også have gjort. Og dét er min pointe, for hvordan sikrer man, at man konstant overvejer, om man er midt i en sæson, hvor man skal optimere, eller om man skal være innovativ og udfordre de eksisterende spilleregler?”
Hvis man nøjes med at måle ud fra bundlinjen, får man kun det overordnede resultat at se. Mange faktorer kan spille ind – herunder økonomisk opsving i samfundet. Derfor kan man ikke med sikkerhed vide, hvornår det går allerbedst. Men ifølge Jim Hagemann Snabe ved man, hvornår det går godt. I hvert fald hvis man måler på de rigtige ting. For ifølge ham bør man måle evnerne frem for bare at måle resultaterne.
“Det, man tit holder øje med, er, om man klarer sig ligeså godt, som man har budgetteret. Og det fortæller i bedste fald om, hvor god man er til at budgettere. Men det siger ikke noget om, hvordan man performer i et marked,” siger Jim Hagemann Snabe.
Læs også: Microsoft CEO: Som barn blev jeg sendt uden for døren
Hvor er vi konkurrencedygtige
Der er nemlig mange faktorer, der spiller ind. Hvis man rammer et marked, hvor efterspørgslen er større end normalt, er resultaterne naturligvis også derefter. Hvis man på den anden side kommer ind i en periode, hvor efterspørgslen er lavere, er det samtidig ikke nødvendigvis et udtryk for, at man gør noget forkert.
I stedet, mener han, bør man måle virksomheden på andre parametre. Eksempelvis fortæller han, hvordan han hos SAP eksempelvis målte på, hvor lang tid der gik med udviklingen af nye produkter. Den tid skulle halveres, hvis de skulle følge med markedet. Og det blev den, fortæller han.
“Ved at fokusere på nogle afgørende områder, som øger konkurrencekraften, kan man måle, at man bliver bedre. Det skal nok skabe bedre resultater. Vi skulle være hurtigere til at skabe innovation. I sidste ende var resultatet så, at vi kunne levere dobbelt så meget innovation til kunderne på samme tid som før. Det handler derfor om at finde ud af, hvad der er afgørende for konkurrenceevnen og øve sig i at blive bedre til det. Så skal det nok resultere i bedre performance for virksomheden,” siger Jim Hagemann Snabe
Ambitioner baner vejen
For at korte ned i innovationstiden arbejder han blandt andet ud fra “drømme”. Det vil sige en større, overordnet vision, som strækker sig meget længere end til næste årsregnskab.
“Drømmen skal skabe en fælles ambition for organisationer og et fælles “mindset”. Drømmen er afgørende for at skabe forandring hos alle medarbejdere.”
Det kan umiddelbart virke langt fra, hvad man normalt hører om, at man skal sætte sig “realistiske mål”. Men drømmen er mere end det. Drømmen er det ypperste mål, som man altid kan stræbe efter. Ved at stræbe efter en fælles drøm, har alle en fælles mission. Og det er dén mission, der kan skabe en sund innovationskultur – også når man er på toppen.
[fakta_boks_generel_start]
Jim Hagemann Snabe startede sin karriere som trainee i SAP i 1990. Siden har han arbejdet sig gradvist opad – pånær en enkelt afstikker til IBM i et par år, og endte i 2010 med at sidde på topposten som co-CEO i en af verdens største IT-virksomheder.
Desuden sidder han som bestyrelsesmedlem i Danske Bank, Bang & Olufsen, Siemens, Allianz Group, SAP, Mærsk og som den første dansker nogensinde i World Economic Forum.
[fakta_boks_slut]