Politik og erhvervsliv er ikke det samme. Langt fra. Men hvad adskiller egentlig de to discipliner, og hvad gør en god politisk leder? Vi ser på, hvad der gør et godt politisk lederskab, og hvad vi kan lære i andre brancher.
Det er ofte kompliceret stof. Der er mange håndtag, mange faldgruber, svære forhandlinger og mange hensyn, der skal tages. Forskellen mellem politisk valgt lederskab og lederskab i alle andre sektorer er markante. Så hvad kan vi lære af mennesker, der bestrider de højeste politiske embeder? På magasinet F5 har vi set på forskellen mellem politisk lederskab sammenlignet med ledelsen af en virksomhed.
To mennesker, der i den grad har taget ansvaret på deres skuldrer, er den danske EU-kommissær Margrethe Vestager og den hollandske vicestatsminister og tidligere borgmester for Amsterdam Kajsa Ollongren (partiet Democraten66). De har begge prøvet kræfter med partilederrollen, vicestatsministerposter og indenrigsministerier. Og så udgør de gennem deres køn også en særlig forskel mellem erhvervsliv og politik: For det er lettere for kvinder at træde ind i ledelsesrummet i politik end i erhvervslivet. I den politiske verden er cirka 20% af topposter nemlig besat af kvinder, hvor det blandt verdens 500 største virksomheder er 3%.
Både Vestager og Ollongren peger uafhængigt af hinanden særligt på det vanskelige ved at kunne forudsige fremtidens udfordringer.
”Intet som vi bygger, kan holde evigt. Derfor må vi altid spørge os selv, om de strukturer, vi bygger, stadig passer til deres formål på den lange bane. Hvis ikke skal de fornyes, inden de krakelerer”, siger Margrethe Vestager under en konference for liberale partier i EU afholdt af hendes eget parti Radikale Venstre på Christiansborg.
Det er Kajsa Ollongren enig i, der med sin hollandske baggrund kommer fra en politisk kultur, der ligger tæt op af den danske.
”Når vi taler om emner som klimaforandringer, migration og økonomi skal man være på forkant med konsekvenserne af ens budskab. Dernæst følger hårdt arbejde. Masser af hårdt arbejde. Overbevis mennesker – vælgere, stakeholdere, civilsamfundet – til at håndtere problemer, der endnu ikke har materialiseret sig, men vil være et kolossalt problem om 10 år”, siger hun.
Politik er mere kompliceret end forretning
Den amerikanske forsker Baruch Fischhoff har forsket i forskellene mellem politisk ledelse og virksomhedsledelse. Han ser også en markant forskel i tidsperspektivet.
Derudover kan den analytiske del være sværere i politik. Der er utallige ukendte elementer, der skal overvejes, hvilket gør det analytiske arbejde mere vanskeligt at fordøje.
“Ledelse i politik byder på meget hårdere beregninger end dem, som entreprenører gør sig”, siger han til magasinet Fast Company og understreger, at den hovedregel også gælder for større virksomheder.
“I politik, sammenlignet med erhvervslivet, er der potentielt mange flere mennesker og problemer, der kan påvirke beslutninger, der træffes, og som rammer udfaldet. Politikker (og menneskene bag) kan saboteres eller fremmes af tilsyneladende ligegyldige bekymringer”.
Tilsvarende udtalte den danske ledelsesprofessor emeritus Steen Hildebrandt tidligere, at fællesnævnerne afgjort var tilstede.
I ugebrevet A4 vurderede han, at det gode lederskab er karakteriseret ved evnen til at kunne tænke langsigtet, udstikke retningslinjer, tænke værdibaseret, kunne foretage svære prioriteringer, indebære mod og nogle gange også nytænkning – hvilket både gælder for partier, nationer og virksomheder.
Han peger på, at der i høj grad mangler politisk lederskab, og netop evnen til at udstikke en retning er en sjældenhed i dagens politiske landskab.
Det bliver kun sværere at være politisk leder
Hvis man tænker at ovenstående lyder hårdt nok i sig selv, er der langt fra nogen grund til at tænke, det bliver bedre. For ifølge Margrethe Vestager er politisk lederskab blevet en endnu vanskeligere disciplin at praktisere.
”Vores økonomier vokser, ja, men alligevel er vi ikke længe sikre på, vi kommer med de rette svar. Når mennesker tager en uddannelse, gør deres bedste, og arbejder hårdt, ja, så er det stadig ikke nok”, siger hun og forklarer, at det skaber frustrationer. Hun understreger, at det fra politisk hold er blevet sværere at levere varige resultater i en virkelighed, der skifter hele tiden grundet den teknologiske og samfundsmæssige udvikling.
Også Kajsa Ollongren, der har erfaring med både kommunal og national politik, mener det er blevet sværere. For i nutidens politik – og i modsætning til erhvervslivet – er evidensbaseret tænkning trådt i baggrunden i stedet for følelser og fornemmelser. Hun mener, at politikere, der ønsker succes – både vælgermæssig og magtmæssigt, må udvise større mod i forslag og tilgang, end hvad tilfældet er i dag.
”Jeg vil ikke undskylde for at benytte mig at bruge fakta og evidens. Men vi bør være modigere, når vi tænker ’ideernes kampplads’. Vi skal ville noget for fremtidige generationer”, siger hun.