da
da
en sv

Træk åndedrættet ned og din power op

8 min

Det er spild af ressourcer og gode kræfter, hvis du ikke har styr på din stemme. For ifølge stemme- og taletræner Lone B. Skovgaard kan alle med den rette hjælp og teknik få power på stemmen.

Måske kender du det, når du holder et oplæg. Du står med halvsvedige håndflader og en voksende klump i halsen. Kroppen er stiv, nakken gør ondt. Det er ikke let at få ordene frem, og da det endelig lykkes, så sidder dit publikum bare og småtripper på stolen eller kigger ud af vinduet. Du trænger ikke rigtig igennem. Men det kan den rigtige stemmetræning måske lave om på.

”Det kan godt være, at folk tror, det bliver mere besværligt at tale, hvis de lærer taleteknikker, men det er virkelig tværtimod. De aner ikke, hvor mange kræfter de spilder, når stemmen ikke fungerer”, siger Lone B. Skovgaard, der har været  stemme- og taletræner i mere end 20 år. Hun har trænet alt fra skuespillere til erhvervsledere og hjulpet dem med at få stemmen smurt og kommunikationen til at køre.

”Det er ligesom bare at køre derudad i en skramlende bil. Det har man vænnet sig til, for ’skidtet skal bare virke.’ Og lige pludselig får man så en ny bil, der bare spinner derudad, så man tænker: Hvorfor kørte jeg i den der, når det kan være sådan her?”

Mange har de samme skavanker, når det kommer til stemmen. Derfor kommer her fire lektioner i stemmetræning.

Lektion 1 – få styr på dit åndedræt

Når du skal have power på stemmen, skal du i første omgang glemme stemmen og vende fokus mod dit åndedræt og din bevægelse.

”Der er rigtig mange, der tror, at stemmen er det vigtigste, og at den skal komme lige ud af hjernen. Det skal den bare ikke. Stemmen er nummer to, og det her nede er nummer et”, siger Lone B. Skovgaard og peger på sin brystkasse og mave for at vise, at åndedrættet skal komme derfra.

Hos rigtig mange danskere kommer åndedrættet dog ikke fra kroppen, men derimod fra den øverste del af brystkassen.

”Når man anstrenger sig med at sende stemmen af sted fra halsen af, så trækker man al energien øverst op i kroppen og mister noget af sin stabilitet. Det er derfor, jeg arbejder med, at man skal sende stemmen af sted helt nede fra bunden af kroppen, så din power kommer fra hele kroppen, og du har fuld bevægelsesfrihed”.

Lone B. Skovgaard hiver glædeligt den ene fysiologiske illutration efter den anden frem for at vise, hvordan alle kroppens muskler bør samarbejde for at frigive mere plads til luft i lungerne.

”Hvis du lægger dine hænder på ryggen og tager en indånding, så kan du mærke, at ryggen også bevæger sig. Det er der mange, der ikke tænker over. De tænker, at når de taler, så er det fra forsiden af kroppen og frem efter, som om de er i tv. Men man skal have den der fleksibilitet i brystkassen hele vejen rundt”.

Lektion 2 – slip luften langsommere

Måske oplever du engang imellem, at du holder en lang og hurtig talestrøm, hvor du bare bliver ved og ved med at tale, selvom du knap kan få vejret og ender med et ”GISP!”

”I en almindelig udånding slipper vi luften hurtigt. Og de fleste bruger bare en hurtig udåndingsmekanisme, når de taler. De bruger rigtig meget luft i begyndelsen af deres sætninger, og så bliver de ved med at tale, selvom der er mindre og mindre luft, og så bliver de ved med at tale, selvom der slet ikke er noget luft tilbage. De nærmest trækker stemmen igennem kroppen”.

Og det er en af de unoder, man skal lave om på ved at støtte stemmen.

”Det handler om at bremse musklen, der styrer åndedrættet, så den slipper langsommere end ved en almindelig udånding. Det giver power på stemmen. For så får du en jævn stærk luftstrøm under hele dit sætningstykke. Det kan også betyde, at du så skal tale færre ord ad gangen for at holde på din power”, forklarer Lone B. Skovgaard.

Når man skal bruge stemmeteknikkerne, kan det også være en klar fordel at dyrke noget motion og have en god kondition.

Lektion 3 – kort om klang

Selvom man kan træne sin stemme til mange ting, så må man erkende, at der er forskel på stemmer. Nogle stemmer er for eksempel dybe, og andre er lyse og skingre. Det er ofte det sidste, der vækker bekymring.

”Både mænd og kvinder er bange for at have en lys stemme. Jeg har trænet mænd til at få en dybere klang og kvinder, der ikke ville lyde som små piger. Men der er også nogle, der står inde for deres lyse stemmer, men som til gengæld gerne vil lære at sende stemmen af sted med power fra kroppen.”

At ændre sin stemme fra lys til mørk kræver altså, at man blandt andet arbejder med klangen på stemmen.

”Man øger klangen ved at lægge lyden frem i ansigtet. Det giver noget mere volumen. Der er mange, der tror, at man skal støde stemmen ud til lytterne, men man skal lave klang. Det giver autoritet”.

Så i stedet for at spytte ordene ud, skal man vende sin talestrøm indad mod sig selv for at danne klangen der.

”Klang danner man i kraniet. Vi har en kæmpestor næsehule, så der skal åbnes for den, så der  kommer optimal klang. Man kan også sørge for at få afspændte kæber. Spændte kæber gør, at der er lidt mindre klang inde i munden, men også at der er mindre flow på stemmen”, siger Lone B. Skovgaard.

Lektion 4 – De små tips og tricks

Ud over de helt basale teknikker i stemmetræning, er der en række tips og tricks, som kan forbedre ens talestrøm.

Tonelejet er godt sted at starte. Mange har nemlig en tendens til at gå ned i tonelejet i slutningen af alle sætninger, hvilket  bremser flowet, og får publikum til at koble fra. I stedet skal man tale en smule op til sidst:

”Du skal forstille dig, at du sender stemmen afsted som en bordtennisbold, altså at du sender det sidste ord afsted, som var det en bordtennisbold. Når man taler skal man have en fornemmelse af den der fjedrende bevægelse. Der skal være livlighed og spænding under hele talen”.

Et andet trick er ganske simpelt.

”Man skal kun tale, når man står stille. For hvis du går og taler, bliver det lige som at kigge ud på landskabet, når man kører i tog”.

”Hvis du taler, imens du går frem og tilbage, så bruger lytterne opmærksomheden på, at du går frem og tilbage. Det tager noget af deres opmærksomhed. Men hvis du står stille og taler, så er der ro. Så bevæg dig kun, når du tager en pause i din talestrøm”, siger Lone B. Skovgaard.

Et sidste trick handler ikke så meget om stemmen, men om det åbne kropssprog.

”Hvis du har en tendens til at krumme dig sammen, så gør du det også meget mere besværligt at tale, fordi du begrænser lungekapaciteten, åndedrætskapaciteten og din muskelbevægelse. Faktisk alt det der gør, at du føler dig tryg”, siger Lone B. Skovgaard.

Kropssproget skal være åbent. Armene skal væk fra brystet og ryggen rank, men det skal stadig være personligt, så man må prøve sig frem.