Det er problematisk, at udlændinge- og integrationspolitik blandes sammen med arbejdsmarkedspolitik. For udlændinge i beskæftigelse udgør en vigtig stabilisator for dansk økonomi, viser rapport fra Kraka og Deloitte.
Under VK-regeringen, fra 2001-2006, steg den udenlandske arbejdskraft med 175.000 mennesker, og i dag varetager udlændinge godt 10% af den samlede beskæftigelse i landet. Det har vakt en del polemik blandt politikere, fagbevægelse og arbejdsgiverorganisationer.
Fordelene og ulemperne ved udenlandsk arbejdskraft er således blevet et tilbagevendende tema i den politiske debat, hvor man senest i efteråret diskuterede beløbsgrænsen for personer fra lande uden for Europa.
Men selvom man fra lønmodtagersiden ofte argumenterer for, at udenlandsk arbejdskraft skaber social dumping, viser tal og analyser fra Kraka og Deloittes tredje rapport om Danmarks sammenhængskraft, at udlændinge i beskæftigelse udgør en vigtig automatisk stabilisator i dansk økonomi ved over tid at mindske konjunkturudsving med arbejdsløshed og lønpres til følge.
“Det er ubetinget enormt gunstigt for dansk økonomi og vores velstand, når vi formår at tiltrække dygtige udlændinge til Danmark, som kommer på trods af vores sære sprog, regnvejr og alt muligt andet”, ytrede professor i økonomi ved Aarhus Universitet Nina Smith under lanceringen af tallene fra Kraka og Deloitte med titlen Small Great Nation.
”Det giver ikke mening selv at lægge hindringer i vejen for det. Det må jeg bare sige som økonom”.
Udenlandsk arbejdskraft stabiliserer dansk økonomi
Selvom konjunkturudsving er naturlige, er de ikke just ønskværdige. Som følge af konjunkturudsving oplever forbrugerne svingende levestandard, blandt andet som følge af en høj ledighed under lavkonjunktur, mens udsving i økonomien gør det sværere og dyrere for virksomheder at foretage de rigtige investeringer.
Årsagen, til at udenlandske beskæftigede i Danmark udgør en vigtig automatisk stabilisator, skyldes, at udenlandsk arbejdskraft er særlig fleksibel: Når der sker en ændring i den samlede beskæftigelse på en procent, ændrer den udenlandske beskæftigelse sig med fire procent. Udlændinge kommer nemlig hertil, når det går godt, og tager hjem, når det ikke længere går så godt. Derfor reduceres det opadgående lønpres, når det går fremad i økonomien, men presser ikke danske beskæftigede ud i arbejdsløshed, når økonomien går tilbage.
Samtidig skaber udlændinge i beskæftigelse også gavnlige, strukturelle effekter for dansk økonomi. Sammenlignet med en gennemsnitlig dansker trækker en beskæftiget udlænding mindre på de offentlige udgifter, da de hverken skal gå i skole, have en uddannelse eller modtage ældrepleje.
En tredjedel danskere er skeptiske
Selvom danskere generelt er overvejende positive over for udenlandsk arbejdskraft, viser beregninger, at en betydelig minoritet på omtrent en tredjedel anser udenlandsk arbejdskraft som et problem. I den henseende påpegede formand for Dansk Metal Claus Jensen, at det er vigtigt, at debatten om udenlandsk arbejdskraft ikke afspores, ved at politikere blander arbejdsmarkedspolitik sammen med udlændinge- og integrationspolitik.
“Hvem fanden tror på, at der kommer 1.000 kinesiske industriteknikere til Danmark? Vi kan jo ikke en gang tiltrække dem fra Spanien. I stedet for at tage de her teoretiske drille-diskussioner, så lad os tage flere praksisnære diskussioner, så vi kan løse nogle problemer”, sagde Claus Jensen til konferencen ‘Small Great Nation’ og tilføjede:
“Det er irriterende at diskussioner om, hvordan det er gået lønmodtagere i England, Tyskland, Frankrig, stort set i hele verden, hvor der er blevet store grupper af ’working-poor’ fylder så meget i debatten. For det er der jo ikke kommet i Danmark”.
Udlændinge og overenskomster
Det danske arbejdsmarked er karakteriseret ved en høj overenskomstdækning på 83%, og ifølge Dansk Arbejdsgiverforening gælder det også for den udenlandske arbejdskraft, hvor 74% af alle udlændinge på det danske arbejdsmarked arbejder under en overenskomst.
I den sammenhæng understreger Claus Jensen, at der ikke er tale om social dumping på industriens område, da parterne imellem har aftaler, der sikrer, at danske og udenlandske medarbejdere arbejder under de samme arbejdsvilkår.
“På den måde har vi fjernet mystificeringen omkring udenlandsk arbejdskraft”, sagde Claus Jensen, mens direktør i Dansk Byggeri Lars Storr-Hansen bakkede synspunktet op:
”Nu har det været fake news tider, men det er jo også populismens tid. De områder og de få sager, hvor der ikke er ordentlig regulering, bliver jo brugt til at mudre hele debatten til”, sagde direktør i Dansk Byggeri Lars Storr-Hansen og tilføjede:
”Uligheden i Danmark er relativ lille for dem, der er på arbejdsmarkedet. Jeg synes, det er ærgerligt, at vi ikke har regler på hele arbejdsmarkedet, der forhindrer nogen i at komme ind og snyde på vægten. For det er med til at ‘disrupte’ diskussion i resten af det ordentlige arbejdsmarked”.