Dagen kom, hvor de nye statslige udflytninger blev lanceret. Og opbakningen til at rykke ud på landet er stor både blandt befolkningen og i Venstre. Men flere aktører kritiserer planen.
Regeringen lancerede ”indflytningen”, som statsminister Lars Løkke kaldte den under titlen Bedre Balance 2.0. F5 bringer en kort gennemgang af de forskellige institutioners overvejelser om statslige udflytninger, hvor de står, og hvorfor de står netop der.
Lad det være sagt med det samme: Der er stort set ingen på nær de udflyttede embedsmænd, der ønsker at kritisere behovet for at udflytte. Dels mener mange, at Danmark skal styrkes lokalt, og mange deler opfattelsen af en hovedstad, der løber langt hurtigere end provinsen.
Dels skeler mange til vælgere eller medlemmer med blikket stift rettet mod folkedybet. Her viser opinionstal, at 43% er for statslige udflytninger, mens 27% er imod. Resterende er enten hverken for eller imod eller ved ikke.
Regeringen
I regeringskontorerne er der ingen tvivl om, at statslige udflytninger entydigt er en blomst, der er groet i Venstres have. Dels var det et af de få pejlemærker, den smalle Venstre-regering lykkedes med, da det er et tiltag, som statsministeren egenrådigt kan beslutte.
Ligeså har det været et rent Venstre-projekt at lancere udflytningerne, hvor både innovationsminister Sophie Løhde, der er særligt ansvarlig for de statslige ansatte, statsminister Lars Løkke og beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (der var ansvarlig for den tidligere udflytning) stod på mål for pressens spørgsmål.
Havde de andre partier vitterligt ønsket at markere sig (eller havde Venstre ønsket at gøre det til et fælles VLAK-projekt) havde det givet fin mening at sende indenrigsminister Simon-Emil Ammitzbøll-Bille eller tidligere Viborg-borgmester og gæv jyde Søren Pape Poulsen med på råd og dåd.
Årsagen hertil skal overvejende findes i Folketingsvalget i 2015, hvor Venstre gik markant tilbage i de jyske landområder. Det er svært ikke at se statslige udflytninger, som et forsøg på at tale til den tidligere Venstre-vælger, der har set sit parti været splittet mellem en tabende landfløj og en vindende, liberal by-fløj. De har skiftet til at stemme på Dansk Folkeparti, og de skal tilbage i folden, synes analysen at være i Venstre.
Dertil skal man huske på, at regeringens andre medlemmer står et par procentpoint stærkere i hovedstadsregionen, og ikke nødvendigvis har så meget at vinde på sagen.
At regeringen tilmed har speedet op for statslige udflytninger skyldes formentlig, at man frygter en gennemgående kritik fra de rapporter, staten og fagbevægelsen har søsat, der formentlig vil pege på et stort videnstab, budgetoverskridelser og modstand fra embedsmænd.
Det øvrige Christiansborg
Det øvrige Christiansborg er fra højre til venstre forholdsvist splittet på spørgsmålet. Selv et storby-parti som Radikale Venstre har ifølge F5’s kilder haft interne, store diskussioner, om hvorvidt regeringens beslutning om udflytninger var den rette eller ej – og om det var korrekt at udflytte så kort tid efter første ombæring. Sidstnævnte har været lettere for oppositionen at kritisere med henvisning til manglende evidens og et ”lad-os-nu-lige-se-tiden-an”, men ingen – og særligt ikke Socialdemokratiet – ønsker at blive associeret med dem, der vægter storbyens interesser højere end provinsens. S-formanden var derfor også ude at tale for flere statslige udflytninger:
”For det første er der behov for et Danmark, der hænger bedre sammen, men man kan også mærke, at udflytning skaber en masse dynamik i de lokalområder, hvor arbejdspladserne flytter hen”, sagde Mette Frederiksen til TV SYD og understregede, at gaveregnen over provinsen vil fortsætte i en S-ledet regering.
Det er et spørgsmål, der deler politikere internt i partier mere end i fløje, og det er særligt (og ikke overraskende) de politikere, der er valgt i landområder, der taler for, hvorimod politikere fra københavnsområdet i højere grad er imod.
Partiet med størst enighed og opbakning er regeringens støtteparti Dansk Folkeparti.
Fagforeningerne
Fagforeningerne har været nogle af de skarpeste kritikere – ikke af ideen om statslige udflytninger, men af måden, hvorpå det sker. Blandt andet har Djøfs formand Lise Herold Ferbing kritiseret regeringen for en klodset strategi, når kontorer skal flyttes til Stenlille, Bogense eller Ringkøbing.
” Regningen er foreløbig løbet op i en milliard kroner for den første runde flytninger. Djøf mener, at man for en brøkdel af de midler i langt større omfang kunne stimulere jobskabelsen i den private sektor ved at tilskynde virksomhederne til at løfte vidensniveauet. Hver gang en mindre virksomhed ansætter en akademiker, trækker det job med sig til 4,5 nye medarbejdere – primært faglærte og ufaglærte. Vi oplever desværre, at det perspektiv ikke er til stede i regeringens prioriteringer”, siger Lisa Herold Ferbing.
Djøf-formanden understreger, at fagforbundet ikke er imod vækst i resten af Danmark – men sætter spørgsmålstegn ved måden, det foregår på.
”Vi er i tvivl om, hvorvidt den mening faktisk er klarlagt med en så hastig beslutning. Og det er et åbent spørgsmål, om de afsatte midler rækker til at dække omkostningerne. I Djøf undrer vi os over timingen og hastværket. Regeringen havde lovet en grundig evaluering af de hidtidige erfaringer. Den har vi endnu til gode”, konstaterer Lisa Herold Ferbing.
Magisterforeningen, der også har mange statslige ansatte, peger på, at det for mange er en chokerende oplevelse, der reelt tolkes som en fyreseddel.
”Rigtig mange af de berørte medarbejdere har ikke mulighed for at flytte med til et nyt sted, og derfor er meldingen chokerende. Det er helt afgørende, at arbejdspladserne i den kommende tid har fokus på, hvordan medarbejderne har det, ligesom vi som fagforening selvfølgelig har en meget væsentlig rolle med at rådgive og vejlede vores medlemmer”, siger Camilla Gregersen, formand for Dansk Magisterforening.
Andre organisationer
Blandt de kritiske organer er Kommunernes Landsforening, hvor chefforhandler Michael Ziegler betegner udflytningen med ordene “meningsløs og “blodrus”, og at det virker til, regeringen er mere optaget at plukke hovedstaden for institutioner frem for at gavne den offentlige service.
“Jeg siger blodrus, fordi forstanden går af det, når det kommer til at handle om at flytte bare for flytningens skyld. Man griber det forkert an. Det virker som om, at det vigtigste er at få flyttet en hel masse meget hurtigt”, siger Michael Ziegler til dagbladet Børsen.
Arbejdsgiverorganisationerne har I denne omgang været forholdsvis tavse om deres syn på offentlige udflytninger, og hvordan det spiller ind på det private marked.
Tidligere udtalte Dansk Erhvervs underdirektør Geert Laier Christensen til Ritzau, at de ville måle udflytningerne på, hvordan de ramte serviceniveauet for virksomhederne, og at de som sådan var ligeglade med, om styrelserne lå i København, Fyn eller Nordjylland.
”Vi vil vurdere denne flytning på baggrund af, hvordan den påvirker virksomhederne. Sagsbehandlingen må hverken blive længere eller dårligere”, sagde han og tilføjede:
”Og retssikkerheden må heller ikke lide under sådan en flytning. Vi håber at regeringen tager højde for, at tempoet i den offentlige sektor ikke må falde mærkbart, og at fagligheden skal være på niveau”, siger underdirektør Geert Laier Christensen.
Ikke overraskende er organisationer som Danmark på Vippen og Landdistrikternes Fællesråd begejstrede.
”Stor ros til regeringen for at holde snuden i sporet og fastholde sin dagsorden om at skabe bedre balance i Danmark. En bedre fordeling af statslige arbejdspladser, som regeringen har sat sig i spidsen for, skaber mere sammenhængskraft og er med til at udvikle hele Danmark”, siger Kim Ruberg, næstformand i Danmark på Vippen.
Institutionerne selv
De mest kritiske er – ikke overraskende – institutionerne selv, hvor man flere steder er frustrerede, vrede og uforstående. For eksempel i Innovationsfonden, hvor medarbejderne peger på et stort og vanskeligt rekrutteringsarbejde for den nye fond fra 2014, der nu skal rykke til Aarhus.
Også Dansk Sprognævn har været udtalte i deres kritik, hvor tidligere flytninger og tæt samspil med forskermiljøer gør placeringen uhensigtsmæssig.