Udflytningen af statslige arbejdspladser skulle vende tendensen, hvor statsansatte hører til i hovedstaden. Men trods regeringens 3900 udflyttede medarbejdere, er der netto kommet færre statsansatte til provinsen.
Det skulle have rykket staten ud til alle afkroge af Kongeriget. De 3900 stillinger fra statens mange styrelser der blev placeret fra Frederikshavn i nord til Svendborg i syd. Nu viser det samlede regnestykke imidlertid, at udflytningerne ikke har rykket meget, og der grundet interne omrokeringer i alt er rykket 40 stillinger til hovedstaden fra provinsen – fra 95.680 til 95.640 – fra 2015 til i dag, på trods af 2200 stillinger er blevet flyttet ud af hovedstaden.
Alligevel fastholder regeringen, at der er tale om ”den største udflytning af statslige arbejdspladser nogensinde”.
”Hvis vi ikke havde besluttet at flytte flere tusinde statslige arbejdspladser ud af København og ind i resten af landet, så havde de arbejdspladser ganske enkelt ikke været der. Uanset tallene har vi gennemført en historisk stor flytning af statslige arbejdspladser, og vi har sagt klart, at vi er parate til at flytte og etablere tusinder flere”, siger innovationsminister Sophie Løhde til Jyllands-Posten.
Hun og regeringen barsler med nye statslige udflytninger i 2018, og vil inden nytår præsentere de nye udflytninger. Indtil videre er der ikke sluppet meget information ud om hvor mange og hvor – blot at de bliver præsenteret inden årets udgang og ”vil være til gavn for hele Danmark”, som Sophie Løhde formulerer det.
Intet pengetab
Da udflytningerne blev lanceret af den smalle Venstre-regeringen i 2015, fyldte økonomien meget. Særligt grundet de enkeltudgifter der løb op i høje millionbeløb.
For eksempel endte renoveringen af Augustenborg ved Als, der i dag huser NaturErhvervsstyrelsen, på hele 118 millioner kr. svarende til knap 15 procent af det samlede beløb, regeringen afsatte til udflytninger.
Men ifølge tal fra Finansministeriet så sparer staten hvert år 150 mio. kr. på husleje af lokaler. Dermed er de 900 mio. kr., regeringen afsatte til udflytningen af de statslige arbejdspladser, på sigt tjent hjem uanfægtet af, at engangsbeløbet ikke var tilstrækkeligt, forsikrer tidligere ansvarlig minister for udflytning, beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen.
”Vi sparer 150 mio. kr. på lokaleleje hvert år, når alle knap 4.000 medarbejdere er udflyttet, og de dyre lokaler i indre by er frigjort. Om fem-seks år er de 900 mio. kr. tjent ind, og så sparer vi på udflytningerne”, siger han.
76 procent har sagt op
Dog vokser træerne ikke ind i himlen. For udflytningerne har betydet et massivt tab af viden i centraladministrationen, hvor 76 procent af de udflyttede medarbejdere har sagt deres stillinger op.
Det går ud over den offentlige service, at nøglemedarbejdere med mange års erfaring på de respektive områder har sagt op. Et grelt eksempel på netop dette er Geodatastyrelsen, hvor kun én ud af 15 medarbejdere takkede ja til at flytte med kontoret til Aalborg. Derfor skulle et hold nye embedsmænd først læres op i at optegne digitale søkort, da styrelsens viden er meget specifik. Det har forsinket en række vigtige søkort over Nordatlanten, som skibe skal bruge for ikke at gå på grund eller forlise.
Samtidig viser tal fra Danmarks Statistik, at der faktisk er en jævn fordeling i landet af statsansatte. Dels fordi rådhusene har flere statsansatte embedsmænd, men særligt fordi blandt andet gymnasielærere, politibetjente og fængselsfunktionærer er statsansatte.
Derfor mener Ingeniørforeningen (IDA), at pengene er bedre brugt andre steder.
”Med mindre målet er, at de statslige arbejdspladser skal være fordelt med 100 procents nøjagtighed, mener jeg, at man kunne bruge de mange millioner, som udflytninger koster, på noget mere konstruktivt”, siger chef for offentlige ansatte i IDA, Carsten Eckhart Thomsen til Berlingske.
Han understreger, at en stor risiko ved offentlige udflytninger er, at man skaber en unødvendig konkurrence mellem det offentlige og det private om de højtuddannede.
”Man skal tænke sig godt om. Man risikerer at sætte det lokale arbejdsmarked under pres. Man trækker folk væk fra de private virksomheder, der allerede har stort behov for arbejdskraft. Der bliver mangel på arbejdskraft. Ikke mindst den arbejdskraft, vores virksomheder efterspørger”, siger han.