Nyt EU-forslag lægger op til, at internettjenester som Netflix eller dr.dk skal hoste op, hvis de vil sikre deres kunder problemfri adgang. Det vil både skade innovationen og forbrugerne, mener ekspert
Firmaets IP telefonitjeneste er plaget af dårlig lydkvalitet, mens dine børn taler klart og tydeligt med hele verden på Skype. Der står LOADING… på skærmen, når du skal se nyhederne på DR Nu, imens House of Cards kører upåklageligt på Netflix. Og selvom det er gratis at bruge Facebook på din smartphone, koster det dyrebare megabytes på dit abonnement at bruge konkurrende sociale medier.
Den slags scenarier kan blive hverdag, hvis et nyt EU-forslag giver internetudbydere som TDC eller Telia lov til at give forlommer på internettet til udvalgte tjenester, der dermed får en fordel overfor konkurrenterne. Forlommer, der kan være livsnødvendige for tjenesterne og næppe bliver billige. Og derfor kalder eksperter dem også konkurrenceforvridende og en hindring for innovationen.
Netflix blev 65 procent hurtigere
For en tjeneste som Netflix er en hurtig og pålidelig internetforbindelse til kunderne en klar forudsætning, og derfor gik streamingtjenesten for knap et år siden med til at at betale en slags toldafgift for at blive en såkaldt prioriteret tjeneste hos internetudbyderen Comcast.
Det kunne mærkes for Comcasts kunder. Når de brugte Netflix, var hastigheden nemlig pludselig blevet 65 procent hurtigere.
Netflix påpegede det urimelige i, at Comcast på den måde tager ekstra betaling for et produkt, de allerede har modtaget betaling for af forbrugerne. På den anden side stod Comcast fast på, at det kun var rimeligt, at Netflix betaler mere, når nu firmaet er ansvarlig for så stor en del af internettrafikken.
Betal ekstra for hurtig YouTube
Den slags diskussioner er en del af kernen i spørgsmål om såkaldt netneutralitet – princippet om at data på internettet skal behandles ligeligt af internetudbydere som eksempelvis Comcast eller TDC, så internettjenester som Netflix eller Facebook hverken kan få positiv eller negativ særbehandling.
Og i et nyt EU-forslag, der netop er kommet til forhandling mellem rådet og parlamentet, er der lagt op til, at princippet om netneutralitet træder i baggrunden for hensynet til internetudbyderne, der skal have lov til at tilbyde såkaldte ‘fast lanes’ til services som Netflix eller YouTube, hvis de vil være sikre på, at brugerne får den hurtigste forbindelse og den bedste oplevelse.
Hvis det bliver vedtaget, er det rigtig skidt for både forbrugere og innovationen. Det mener Jesper Lund, der er næstformand i IT-Politisk Forening og beskæftiger sig indgående med netneutralitet.
“Beslutningen vil medvirke til at fastlåse nogle monopoler, for de virksomheder, der kan indgå de her aftaler om prioriteret adgang i en fast lane, vil jo være de store virksomheder med flere midler. Så bliver det sværere for små, innovative virksomheder at få deres produkt på markedet, fordi det bliver udbudt på konkurrencevilkår, der reelt er unfair for dem,” fortæller han.
Et betalt liv i overhalingsbanen
Problemet er allerede til stede i Danmark, fortæller Jesper Lund.
“Man ser en smule af det hos YouSee. De har deres YouBio-tjeneste, der har en lille fordel i forhold til Netflix, fordi YouSee opererer med “fair use”-begrænsninger på dit internetforbrug,” siger han. Fair use er et loft for dataforbruget, der kan påvirke kunder med et særligt højt forbrug. “Men YouBio tæller ikke med i den opgørelse.
Men det gør konkurrerende tjenester som eksempelvis Netflix til gengæld. Og selvom streaming alene næppe vil være tilstrækkeligt til at ramme YouSees fair use-loft, kan det alligevel spille en rolle i forbrugernes valg af streamingtjeneste, at Netflix tæller med i ens dataforbrug, mens YouBio ikke gør det.
Uenighed over atlanten
Som aftalen mellem Comcast og Netflix i USA vidnede om, har streaminggiganten midlerne til at betale sig ud af problematikken, selvom de ikke er begejstrede for det. Mens de mindre købestærke konkurrenter fra det innovative vækstlag typisk ikke vil have den samme frihed til at betale sig til et liv i overhalingsbanen.
Og det er blandt andet den bekymring, der for lidt over en måned siden fik The Federal Communications Commission (FCC) i USA til at vedtage principperne om netneutralitet, der i øvrigt støttes af ledende skikkelser som Præsident Obama, internetaktivisten Lawrence Lessig og én af internettets grundlæggere Sir Tim Berners-Lee.
Mange forskellige interessegrupper følger derfor nu nøje med i udviklingen i EU.
“Hvis vi gerne vil opretholde og udvikle internettet som en drivkraft for vækst, er vi nødt til at sikre, at firmaer, der tilbyder adgang, ikke bør tillades at blokere, hæmme eller på anden vis begrænse lovligt indhold og tjenester til deres brugere online, uanset om det er med en kommerciel eller politisk motivation,” skrev Berners-Lee blandt andet i et åbent brev til EU for nylig, hvor han kraftigt opfordrede til at skrive netneutralitet ind i loven.
Elastik i metermål
Men det er netop hvad Det Europæiske Råds nye forslag lægger op til, fortæller Jesper Lund,
“Det er en tekst, der meget præcist definerer, hvad en fast lane er, og giver mulighed for at afvige fra netneutralitet ved at lave aftaler om såkaldte services, som kræver et specifikt kvalitetsniveau. Og så er der efter min mening ikke ret meget netneutralitet tilbage,” fortæller han.
Udbyderne skal bare sikre en tilstrækkelig netværkskapacitet til, at internettets højhastighedsvej ikke går ud over ydelsen på det “almindelige” eller åbne internet. Men den slags formuleringer er “elastik i metermål,” mener Jesper Lund. “Selvfølgelig får de her prioriterede services førsteret til netværkskapaciteten, hvis den er begrænset. Og i praksis bliver det meget svært at vurdere, om der er tilstrækkelig netværkskapacitet, og om det i væsentlig grad går ud over det åbne internet at prioritere disse services,” siger han.
Netneutralitet får ikke biler til at støde sammen
Et af argumenter for de særlige hurtige forbindelser har været, at nye teknologier som selvkørende biler og telemedicin er nødt til at have forrang på nettet. Den køber Jesper Lund dog ikke helt.
“Hvis det er et spørgsmål om liv eller død, ved jeg ikke helt, om man ville lade det foregå over det almindelige internet. Det har dem, jeg snakker med, lidt svært ved at se,” fortæller han.
“Og så vidt jeg har forstået, vil selvkørende biler kommunikere indbyrdes med en lokal radioprotokol. Det går alt for langsomt, hvis de skal sende trafik tilbage til en server på et netværk, og der så skal gå informationer tilbage til de øvrige biler. Så er de kollideret i mellemtiden. Det ville ikke være sådan, at man får biler til at støde sammen, hvis man har netneutralitet, det er simpelthen ikke det, det kommer an på.