De er knivskarpe til at like, dele og netværke online. Men de er ikke altid skarpe på den digitale jura, og eksperter påpeger, at ungdommen skal blive bedre til at skabe it og ikke kun benytte det. F5 tager pulsen på digitalisering i undervisningen.
Os garvede der er født, før Bill Clinton blev præsident, og kan huske både vhs og walkman er teknologiske Grauballemænd, der dagligt overhales digitalt af den såkaldte generation Z – unge født efter årtusindeskiftet.
Fordommen er velkendt, men mere og mere tyder på, at ungdommen ikke er så digitalt dreven igen. Blandt andet slår den internationale ICILS-rapport fast, at de unge danskere ikke er kritiske nok i omgangen med deres data, og at de ikke ved nok om teknologien bag for eksempel apps, trods et af de højeste skærmforbrug i den vestlige verden.
Så hvad skal grundskolen fokusere på? Digitale kompetencer som kodning og algoritmer eller digital dannelse og demokratiforståelse på sociale medier? F5 har taget pulsen på den digitale ungdom, og hvad der skal til for at styrke Danmark digitalt.
At bruge sociale medier giver ikke viden
En af dem, der er er særligt involveret i spørgsmålet om børn og unges digitale kundskaber, er Annemette Thorhauge, der er formand for Medierådet for Børn og Unge og lektor ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling ved KU. Hun peger på databeskyttelse som et klart eksempel på, at børn skal lære mere om it.
”Der opstår en kontrast, når vi taler digital læring. For på den ene side siger lærerne, at eleverne er lysår foran alt det eleverne kan, og stiller spørgsmål til, hvad de kan lære dem. På den anden side, påpeger flere, at vi mangler digital dannelse. Hvordan kan det hænge sammen?”, spørger Annemette Thorhauge, før hun selv kommer med et bud.
”Det at kunne bruge sociale medier er ikke det samme som at have en kritisk og reflekteret forståelse af dem. Og det er særligt her, at vi skal træde i karakter, som lærere, voksne og forældre og får rammesat problemstillingerne”, siger hun. Hun ser et stort behov for en ny pædagogisk praksis i grundskolen, og ser at lærere skal lære, hvilke digitale redskaber elever skal få med.
Annemette Thorhauge nævner som et eksempel delingen af en video fra Øregaard Gymnasium, hvor et filmet samleje mellem en folkeskoleelev og gymnasieelever blev delt uden folkeskoleelevens samtykke og endte med over tusinde sigtelser for deling af børneporno.
”Der er mange tusinde unge mennesker, der delte denne video uden at gøre sig det klart, at ved at dele videoen, er du ligeså medskyldig som den første der delte denne video. Forestillingen om, at det er en gratis omgang at dele videoen, er ikke forankret blandt mange unge”, siger hun og uddyber:
”De er gode til at uploade, kommentere og redigere billeder, og de tilegner sig den nøjagtige viden til at bruge sociale medier. Men de har ikke automatisk en reflekteret og kritisk viden om it”.
Hun mener, at man alt for længe har haft en ide om, at den etiske og juridiske forståelse for it kom af sig selv med tekniske kundskaber. Sådan er det ikke – ligesom vi ikke er blevet eksperter i tv-stationers forretningsmodeller ved at se en masse fjernsyn, siger hun.
Af den grund arbejder Medierådet for Børn og Unge for et fag i folkeskolen under navnet teknologiforståelse, der fokuserer på både digitale kompetencer efterspurgt af erhvervslivet, samtidig med et fokus på digitalt medborgerskab. De mener, at et fag i folkeskolen vil skabe en anden årvågenhed om dels brugen af sociale medier, men også digital kunnen og evner.
Gladsaxe har sat teknologi på skoleskemaet
Selvom regeringen ikke har noget egentligt it-fag klar til grundskolen, og de it-begejstrede må spejde længe efter konkrete initiativer, så har frikommunen Gladsaxe allerede lanceret en række initiativer, der skal få børn og unge i den digitale overhalingsbane.
Derfor har kommunen i samarbejde med forældre, aktører, private virksomheder og læreruddannelserne diskuteret, hvordan vi skal indrette fremtidens skolevæsen. Det har ændret praksis i kommunen, fortæller børne- kulturdirektør i Gladsaxe Kommune.
”Fremtidens kompetencer fylder meget hos os. Hvad er det, vi vil give vores elever for at ruste dem til arbejdsmarkedet? Men det handler også om at skabe nogle aktive, ansvarlige medborgere, der tager et ansvar for at forme fremtiden digitalt,” siger han og uddyber:
“Folkeskolen har et rigtig stort ansvar og gode muligheder for at arbejde med digitale færdigheder og digital dannelse. Det er et ansvar vi har, og det er et ansvar vi tager på os. Jeg tror ikke, vi kan lykkes med det alene. Forældredimensionen er der også, samtidig med vi samarbejder med UCC (læreruddannelsen ved Campus Carlsberg, København, red.) og private virksomheder”.
Kommunen har derfor lanceret flere initiativer, der skal booste den digitale uddannelse for kommunens børn. Blandt andet et samarbejde med lærerstuderende om implementering af it i danskundervisningen under titlen ”Future Classrooms”.
Og han genkender Annemette Thorhauges billede af en ungdom, der i stort omfang har færdighederne i orden.
”Der er ingen tvivl om, at mange af vores elever er meget godt kørende, når det handler om digitale færdigheder. Men det gælder ikke alle. Og det er vigtigt at understrege, at det også handler om at få alle med,” siger han og forklarer, at når det gælder viden om jura, medborgerskab og hvordan man gebærder sig, er virkeligheden noget andet end teknologisk knowhow.
”En ting er at kunne handle på digitale platforme, sociale medier, og så videre. Noget andet er at behandle hinanden ordentligt digitalt”, siger Thomas Berlin Hovmand. Han mener, at meget af den viden, der skal formidles, er så ny, så eleverne selv må give deres besyv med i forhold til at indrette undervisningen.
”Vi ved allerede nu, at lærere og pædagoger ikke skal stå med den eneste viden på, hvordan vi klæder vores børn på digitalt. Det bliver en fælles proces, hvor eleverne i ligeså høj grad som lærerne bliver skabere af deres egen læringsproces”, siger han og forklarer, at kommunen med politisk hjælp vil give skolerne frihed til selv at finde de rigtige, praktiske tilbud.
Regeringen har ingen klar målsætninger
Mens flere af kommunerne som Gladsaxe har lagt sig i selen for at fremtidssikre både den digitale dannelse og teknologiske egenskaber, er regeringen ikke klar med konkrete tiltag, der kan implementeres i grundskolen.
For undervisningsminister Merete Riisager (Liberal Alliance) annoncerede tidligere på året ved en undervisningskonference, at der hverken var penge eller initiativer i pipelinen. Det til trods slog hun fast, at digitale kompetencer og at bruge digitale produkter er forskellige ting.
“At være en haj til at bruge en iPad er ikke det samme som at kunne skabe noget med it – det er at bruge et produkt”, sagde hun ved konferencen ”Nyt it-fag i Folkeskolen”, på trods af at flere lande som Norge, England og Tjekkiet i dag har it på skoleskemaet, og at Danmark på sigt vil mangle 19.000 it-faglige.
Derfor anbefaler en række brancheorganisationer som It-Branchen og undervisningskyndige såsom forsker ved Aarhus Universitet Michael E. Caspersen, at der kommer en national handlingsplan for it.