Generation Y vil have holdånd, mening og frie rammer på jobbet – ellers siger de op. Vi har talt med to unge talenter om, hvad der får dem til at droppe en arbejdsplads
Syge efter anerkendelse, ligeglade med løn og forbandet selvrealiserende.
Meget er blevet sagt om den såkaldte generation Y – men loyal er ikke et af de ord, der klæber til den yngre generation af talenter, der har indtaget arbejdsmarkedet.
Deres krav til en arbejdsplads er ikke større end tidligere generationers. Bare anderledes. Men bliver kravene ikke mødt, vil en typisk generation Y’er forlade butikken, inden du kan nå at sige MUS-samtale.
Vi har talt med to generation Y’ere (og en temmelig ung ekspert) om, hvad der får unge talenter til at at droppe jobbet.
8-16 nej tak
Otte til seksten har været en fast ingrediens i de fleste virksomheder siden Henry Ford. Men spørger man generation Y, er kravet om faste mødetider en dealbreaker.
“Mit første rigtige job, efter jeg havde færdiggjort min uddannelse, var i en bank. Jeg blev decideret kvalt. Faste mødetider, strukturen og processerne. Det holdt jeg kun til i fire måneder.” Det siger Casper Henningsen, 30 år, om dengang han droppede et job på grund af de faste rammer.
Casper Henningsen er partner i marketingfirmaet Kunde&Co, hvor han har været i omkring fire år. Han har desuden arbejdet som professionel fodboldspiller i otte år, hvor han til sidst læste HA ved siden af. Han rangerer under kategorien ungt talent.
“Jeg møder, når det passer mig”
En anden Y’er i samme kategori er 24-årige Andreas M. Hansen.
Han er uddannet grafisk designer, kreativ direktør i virksomheden Airtame, desuden arbejder han med at lave kalligrafi og typografi i hånden i sin egen virksomhed. I løbet af de sidste fire år har han arbejdet på syv forskellige arbejdspladser, som han løbende har skiftet ud eller kørt sideløbende. Han har både arbejdet i Hong Kong og har også været selvstændig i en periode. Han har desuden vundet priser for digital design.
“Jeg møder, når det passer mig. Jeg ville aldrig være i stand til at have et 8-16 job. Jeg ville ikke sige ja til sådan et job. Det passer ikke i mit flow. Men nu arbejder jeg også i et kreativt fag, og man bestemmer ikke selv, hvornår man er kreativ,” fortæller 24-årige Andreas M. Hansen. Han mener dog ikke kun, det er kreative mennesker, der bør gøre op med 8-16-arbejdsdagen.
“Folk bør generelt være mere fleksible med arbejdstider. Ikke kun i den kreative verden. I Sverige eksperimenterer man jo eksempelvis med seks timers arbejdsdage. Jeg synes, det er en god idé at udfordre den gammeldags tankegang om arbejdsdage. Jeg vil eksempelvis hellere sidde på kontoret i måske tre eller fire timer og så arbejde hjemmefra om aftenen. Så længe jeg når det, jeg skal, er der ingen problemer med det,” siger Andreas M. Hansen
Læs også: Hvorfor følger vi stadig samlebåndets logik?
Derfor dropper de den gamle model
Ifølge Anne Dencker Bædkel, forsker ved Instituttet for Fremtidsforskning, er der flere grunde til, at de nye generationer søger væk fra den gamle 8-16 model.
Hun mener blandt andet, at de unge er realister, fordi færre og færre jobs fungerer i samme faste skema som tidligere.
“Den teknologiske udvikling har for det første gjort, at der er mange grænser, der er brudt op. Vi er i princippet altid online, så behovet for at møde på et bestemt tidspunkt er ikke længere til stede i lige så høj grad,” siger Anne Dencker Bædkel.
Samtidig, forklarer hun, er det er en tendens i de fleste generationer, at man gør noget andet end ens forældre. Og det påvirker de unges holdning til arbejdstider.
“Man vil gerne gøre det modsatte af, hvad de gjorde – eller i hvert fald bare noget, der er anderledes,” siger hun.
Skal tro på projektet
Ifølge Anne Dencker Bædkel er det generelt vigtigt for generation Y, at der er en højere mening med deres arbejde.
“At ønske en højere mening med sit arbejde hænger sammen med den opblødning af grænser, vi ser i alle dele af samfundet. Industrialderens meget fastoptrukne grænse mellem arbejde og fritid bliver langsomt nedbrudt. For 10-20 år siden var det i fritiden, man udlevede sine drømme, udviklede sig som menneske og skulle blive et bedre menneske. I dag er det muligt på arbejdspladsen,” fortæller Anne Dencker Bædkel.
Læs også: Verdens vildeste virksomheder vil forandre verden
Og de to generation Y’ere er enige. For dem er det vigtigt, at de ved præcis, hvad de arbejder for, hvorfor og hvordan. Hvis virksomhedens mål, og hvis Y’erens rolle i at nå disse mål ikke er til at gennemskue, kan det godt være svært at fastholde ham eller hende.
Læs også: Sådan bliver Googles medarbejdere hamrende effektive
“Den overordnede strategi betyder enormt meget. I 2014 sagde jeg eksempelvis ja til at gå ind i et nyt projekt, hvor jeg skulle lave en ny bluetooth lås sammen med blandt andre Bjarke Ingels. Der skred jeg fra et andet job, fordi jeg syntes, at det var et fedt projekt,” siger Andreas M. Hansen.
Og Casper Henningsen er enig.
“Det er alfa omega, at jeg har det større perspektiv. Ellers har jeg ikke motivationen til at arbejde. Det vigtige er det der med at være en del af en familie. En slags corporate religion, hvor man tror på den fælles målsætning, og man er sammen om at nå dertil. Det er den måde, man skal strukturere en virksomhed i dag,” siger han.
Anerkendende ledelse er langt fra nok
Unge ansatte kører langt på ros – men for de skrappeste, er chefens klap på skulderen ikke nok til at holde motivationen oppe.
Sådan er det også med Casper Henningsen.
“Jeg er konstant bevidst om de øjne, der kigger på mig, og om at jeg tilfører værdi til virksomheden. Men på den anden side vil jeg have anerkendelse, når jeg har gjort noget, der er særligt godt. Altså ekstremt godt. Hvert andet eller tredje år måske. Jeg behøver ikke ros for rutineopgaver. Og jeg er stadig bevidst om min værdi,” siger Casper Henningsen
For Andreas M. Hansen er anerkendelse en ekstremt vigtig del af hverdagen. Faktisk er anerkendelse grunden til, at han gør, hvad han gør.
“Jeg er uddannet grafisk designer, men jeg skiftede til at lave tekstdesign, fordi jeg postede nogle ting på nettet og fik anerkendelse for det dér. Anerkendelse ude fra og fra kunderne er meget mere vigtigt for mig end anerkendelse internt i virksomheden,” siger Andreas M. Hansen.
Ifølge Anne Dencker Bædkel er begges fortællinger meget typiske for generation Y talenternes logik.
“Det er fedest at få anerkendelse fra dem, det er sværest at få den fra. Derfor betyder de små skulderklap fra de nærmeste kolleger ikke så meget. Det er sværere at få fra fremmede – her gennem sociale medier – eller fra allerøverste chef, når man udmærker sig specielt,” siger Anne Dencker Bædkel og bemærker et andet typisk træk ved generation Y.
“Analyse og selvindsigt er også en af de karaktertræk, som man kan kende generation y på. Analysen af, at man har brug for anerkendelse ville have været svært at hive ud af en ung mand for 30 år siden. Og det, at de her mænd har reflekteret over det, viser også, at de har været bevidst om det på et tidspunkt,” siger hun.
Den store selvindsigt hos generationen, vurderer Anne Dencker Bædkel, er muligvis en af de største gaver til de ledere, der skal tiltrække de unge talenter. For er man i tvivl om, hvad generation y vil have, kan man jo bare spørge dem.