De unge skifter job som aldrig før, og det koster danske virksomheder både penge og ressourcer. Ifølge ledelsesekspert Thomas Rex kræver en fremtidig fastholdelse af yngre medarbejdere, at ledere erkender og efterkommer de unges behov.
Danske virksomheder har et stigende problem med fastholdelse af unge medarbejdere. Det viser flere statistikker, der entydigt tegner et billede af rodløse millennials, der bryder med tidligere tiders loyalitetsfølelse og dermed sætter danske virksomheder i en kattepine.
“Det er en kæmpe udfordring, at danske ledere ikke evner at fastholde de yngre medarbejdere længere. Samtidig er det en tendens, som kun bliver forstærket”, fortæller ekspert i personligt lederskab Thomas Rex, der årligt træner flere hundrede danske ledere – heriblandt unge lederaspiranter.
Ifølge ham bunder problematikken først og fremmest i en markant generationskløft, som har skabt en manglende forståelse mellem ‘bedrevidende’ ledere, og ‘forkælede’ unge.
“Vi står overfor et stort fastholdelsesproblem i forhold til fremtidens unge medarbejdere, og det skyldes primært, at erfarne ledere ikke forstår den unge generations behov og mindset. De unge i 20’erne er opflasket med at være i centrum og med at få stort set alt, hvad de peger på. De er samtidig utålmodige og søger konstant bekræftelse, og er man 40 år og derover, så opfatter man denne tilgang til tilværelsen som forkælet, uselvstændig – ja ligefrem provokerende”, forklarer Thomas Rex og tilføjer:
“Ikke desto mindre er dette en virkelighed, som danske ledere bliver nødt til at forholde sig til og acceptere, hvis man ønsker at holde på sine unge medarbejdere. Alternativet bliver nemlig hurtigt en rigtig dyr fornøjelse, da enhver virksomhed investerer både tid og penge på at bygge nye medarbejdere op”, siger han og henviser til de mange undersøgelser, der gentagne gange har konkluderet, at rekrutteringsprocesser er en bekostelig affære, og at fastholdelse af medarbejdere er blandt de vigtigste opgaver på direktionsgangene.
Blandt andet viser et studie af de to amerikanske forskere Beverly Kaye og Sharon Jordan-Evans, at det koster mellem 70 og 400 procent af en medarbejders årsløn at udskifte vedkommende med en anden.
“Ok boomer”
At de unge har gang i svingdøren på danske arbejdspladser er ikke noget nyt. Allerede i 2017 placerede tal fra Dansk Arbejdsgiverforening danskerne på en tredjeplads over europæere, som hyppigst skifter job, og i løbet af de seneste to år er udviklingen blot taget til. Ifølge 2019-tal fra Jobindsats er antallet af danskere, der skifter job, højere end nogensinde, og det er især de unge, der springer fra den ene stilling til den anden.
Ifølge tal fra Danmarks Statistik skiftede mere end hver niende dansker mellem 25-34 år job mellem juli og september 2018, mens det til sammenligning kun var tilfældet for 1 ud af 25 i aldersgruppen 45-54 år.
For at forstå udviklingen, skal man, ifølge Thomas Rex, se nærmere på de unge generationer og i særdeleshed den selvbevidste Generation Z, der med mantraet: ‘ok boomer’ har fået travlt med en global latterliggørelse og afstandstagen fra Babyboomer-generationen, som dominerer alverdens ledelsesgange.
“Vi har med en generation at gøre, som er vokset op med, at de kan få stort set alt, hvad de peger på – når de vil have det, og hvor de vil have det. Uanset om det handler om mad, underholdning eller dating. Alting er kun et par klik væk online, og der hersker ingen begrænsninger. De er opflasket med, at de ikke behøver at anstrenge sig nævneværdigt for at opnå ting – det er snarere en naturlig rettighed i deres optik”, siger han og uddyber:
“Dette livssyn clasher i den grad med de ældre generationer, der mener, at et job ikke er noget man får, men noget man skaber. Dermed opstår problematikken, når de unge kommer ud på arbejdsmarkedet og opdager: ‘Hey, virkeligheden er en anden. Jeg kan ikke bare få det job, den løn eller den anerkendelse, jeg gerne vil have og føler mig berettiget til”, forklarer Thomas Rex.
Det er dog ikke kun de unges forventninger, der ikke matcher den ældre generations ditto. Også de yngre generationers behov for feedback og anerkendelse skaber gnidninger.
“Hos boomer-generationen er man vant til medarbejderudviklingssamtaler hvert år, men de yngre generationer kan på ingen måde vente et år med at få feedback. De skal bekræftes hele tiden. Det er de er flasket op med, hver gang de logger på et socialt medie eller gennem deres curling-opvækst. Likes og anerkendelse er bærende elementer i deres tilværelse, og ikke engang en kvartalssamtale er en løsning. De unge vil have feedback hver uge – gerne hver dag – og de vil guides, coaches og have sparring – kort sagt: de vil ses og bekræftes meget mere”, siger Thomas Rex.
Loyalitet går begge veje
De unges forventninger bliver dog langt fra imødekommet af danske arbejdsgivere, hvoraf mange hverken kan eller vil anerkende den kontroversielle karriere-tilgang.
“Fra lederes side kan det opleves som en meget lav grad af loyalitet. Blandt de ældre generationer opfatter mange mennesker de unges mentalitet som forkælet og direkte uhørt. Det er noget man ryster på hovedet over og griner af, men vi bliver nødt til at huske på, at de aldrig har oplevet andet, og at vi selv har været med til at skabe disse rammer. Deres tankegang er et resultat af den opvækst og den påvirkning, som de har oplevet – blandt andet gennem digitaliseringen og curlingforældre”, mener Thomas Rex.
Han forklarer videre, at man som leder – ved at negligere de unges mindset og ved ikke at lytte til deres behov – er med til at skubbe dem væk og forstærke fastholdelses-problematikken.
“Hvis man ikke tager dem seriøst, er man selv skyld i, at de begynder at se sig om efter et nyt job i håb om, at de kan få det, de søger. Derfor er man som virksomhedsleder nødt til at sætte sig ind i de unges mindset og både erkende og acceptere deres behov – også selvom det er mere end svært for mange ledere, der unægteligt må sluge nogle kameler. Men hvis vi som arbejdsgivere vil have loyalitet fra vores ansatte, så må vi også udvise loyalitet”, siger Thomas Rex.
Ifølge ham skal danske ledere blive meget bedre til forstå deres unge medarbejdere og samtidig give dem en følelse af, at de bliver hørt, set og anerkendt. Det betyder blandt andet, at man i langt højere grad bør skræddersy individuelle medarbejderforløb og tilbyde både frihed og fleksibilitet samt langt flere samtaler og meget mere sparring til de unge medarbejdere, der ikke trives under traditionelle rammer.
“Som leder kommer man langt med ros og anerkendelse, men ros er ikke nøgleordet. Følelsen af at blive bekræftet og oplevelsen af at blive hørt og anerkendt er vigtigst og i mange tilfælde meget vigtigere end lønnen for de unge. Hvis ledere indser dette, så vil de unge også trives meget bedre. De vil føle, at deres arbejde giver mening for dem, og når først de sidder med den følelse, vil de også gå langt for virksomheden. Meget længere end de forrige generationer”, mener Thomas Rex.