Teknologien er der. Den virker. Den skal blot implementeres. Men ofte er det kendte løsninger, der tys til i den offentlige sektor. F5 har talt med et Plejecenter, der er frontrunners på velfærdsteknologi.
Toiletter der kan vaske og tørre brugeren, bleer med elektroder, et GPS-system der kan fortælle, hvor demente er henne, og en robot der kan transportere vasketøj fra boligen til vaskeriet og retur. Udbuddet i teknologiske løsninger til den offentlige sektor både på plejecentre og hospitaler står efterhånden i kø.
Men mange steder når løsninger ikke langt, fordi det kræver en indsats at implementere ny teknologi på arbejdspladserne. Den kamp har de taget i Gladsaxe Kommune, hvor centerleder på Møllegården og Egegården Jessie Lykke slår på, at det kræver flid, involvering af medarbejdere og vedholdenhed at implementere velfærdsteknologi.
”Det, der afholder nogle fra at bruge ny teknologi, er det store implementeringsarbejde. Alle medarbejdere skal vide, hvordan de skal bruge teknologien. Hvis der for eksempel er en aftenvagt, der ikke er med på en ny teknologi og derfor ikke dokumenterer, om det virker eller ej, kan meget arbejde være spildt”, siger hun. Derfor er det også et lederansvar at sørge for, at alle er fortrolige med velfærdsteknologiske redskaber, mener hun.
Som leder skal man derfor involvere sine medarbejdere tidligt i processen, og medarbejdere skal bakkes op, hvis de selv kommer med forslag til ny teknologi eller nye måder at optimere det daglige arbejde. For velfærdsteknologi kræver en hvis omhu, hvis ikke det skal blive et dyrt, fejlslået eksperiment.
På lang sigt betaler det sig
For en anden hæmsko for implementeringen af velfærdsteknologi er prisen. For eksempel er prisen for en ble med elektroder, der signalerer til medarbejderne, hvornår der er vandladning, 125 kr. pr. ble, hvorimod en almindelig ble (alt efter størrelse og leverandør) koster omkring 15 kr.
”Det er ikke meningen, at man skal bruge de bleer i det daglige arbejde, men da de fleste mennesker har et fast mønster i toiletvaner, kan vi bruge det til at finde ud af, hvordan vi kan hjælpe borgerne på toilettet i tide i stedet for, de skal gå rundt med en våd ble”, siger Jessie Lykke og siger, at den slags velfærdsteknologi på sigt kan mindske udgifterne til bleer.
”Jeg synes også, det handler om at se en udgift som mere end blot en post i budgettet. For hvis jeg undgår, at en af mine medarbejdere får rygproblemer, hvis teknologiske løsninger kan tage nogle af de tunge løft, så har vi måske sparet udgifter til læger, medicin og kiropraktor og i værste fald førtidspension”, siger hun.
”Og så kommer vi jo alle sammen lidt længere for skatteborgernes penge”.
Danskerne klar til velfærdsteknologi
Robotteknologi, toiletter, der vasker, og digitale løsninger i vores alderdom er ikke noget, der skræmmer danskerne. For ifølge en analyse foretaget af Dansk Erhverv er 63 procent af danskerne positivt stemt over for velfærdsteknologiske løsninger.
Det glæder underdirektør i Dansk Erhverv Geert Laier Christensen, der ligesom Jessie Lykke mener, at potentialet er stort for samlet set at spare på udgifter og medarbejderkræfter i den offentlige sektor.
”Velfærdsteknologi rummer et kæmpe potentiale til at frigøre ressourcer i den offentlige sektor, og vores undersøgelse bekræfter, at danskerne er klar til at tage imod de nye muligheder, hvis de får behov for pleje eller hjælp. Dermed er vejen banet for en øget brug af ny teknologi i den offentlige sektor”, siger han.
Dog går det ikke altid lige hurtigt med at indføre teknologien, hvorfor Geert Laier Christensen mener, at regeringen bør sætte nationale mål for at udbrede velfærdsteknologiske løsninger hurtigere, så det offentlige-private samarbejde også kan udvides.
”Vi mener, at regeringen bør sætte mål for udbredelsen af velfærdsteknologi i den offentlige sektor, så virksomhederne får adgang til at udvikle og teste nye velfærdsteknologiske løsninger, og kommuner og regioner får mulighed for at realisere de gevinster, som velfærdsteknologien kan give”, siger Geert Laier Christensen.
Kan robotter erstatte mennesker?
Ifølge Dansk Erhvervs undersøgelse frygter danskerne, at teknologien skal ind og skabe omsorg på for eksempel landets plejehjem. Her er det knap 20 procent af alle danskere, der bakker op om omsorg varetaget af teknologi.
Selvom tanken afskrækker mange danskere, er der på mange plejehjem allerede de såkaldte demensdukker, som stærkt demente får til at stimulere deres sociale behov. Et eksempel på omsorg der ikke varetages af et menneske.
Alligevel mener SOSU’ernes fagforening FOA, at teknologi aldrig må erstatte det menneskelige. Her bakker Karin Stæhr, formand for social- og sundhedssektoren, op om de løsninger, der aflaster medarbejderne fysisk og advarer samtidig mod kun at se teknologien som besparelser på driften.
”Velfærdsteknologien må aldrig blive en erstatning for menneskelig omsorg og pleje, og begrundelserne for indførelse af den må ikke alene være besparelser”.
Læs også:
“Passer loven ikke borgeren, laver vi den om”
Vold mod ansatte: Hvad skal lederen gøre?
Kan vi aflyse New Public Management?