da
da
en sv

venner bliver fjender over øget arbejdskraft

6 min

Uenigheden er til at tage og føle på, når traditionelle venner i valgkampen udspørges om erhvervslivets vilkår. Men det er fortsat svært at se, at Christiansborg for alvor vil rykke ved manglen på arbejdskraft.

Milliarderne flyder i en lind strøm gennem hele valgkampen, mens det kniber en kende med finansieringen. For med en rekordhøj beskæftigelse er det svært at se, hvordan danske virksomheder kan få flere i arbejde og dermed øge skattegrundlaget.

Netop det spørgsmål  er med til at skabe nye alliancer i dansk politik. Det var tydeligt ved et valgmøde for erhvervslivet, hvor Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet stod i et ringhjørne, mens Venstre og de Radikale stod i et andet. Ikke så overraskende vil finansminister Kristian Jensen (V)  øge arbejdsudbuddet og fjerne bureaukratiske benspænd for virksomheder.

“Det er jo tudetosset, at vi holder fast i nogle regler, som ingen mening giver. Regler såsom at man skal have en dansk bankkonto til udbetaling af løn, selvom man kun skal arbejde her i ganske kort tid. Eller kravet om at man skal tjene 420.000 kr. (kendt som beløbsgrænsen, red.), selvom man sagtens kunne sænke den, uden der kommer løntrykkeri”, siger han ved en valgdebat arrangeret af hotel- og restaurationsbranchens arbejdsgiverorganisation HORESTA. Han peger på, at det allerede i dag rammer ordrebøgerne, når virksomheder ikke kan sikre nok medarbejdere til at udføre mere arbejde.

DF og S vil have flere i arbejde

På trods af, at en lang række økonomer peger på, at det bliver vanskeligt at få flere i arbejde, mener både Peter Skaarup (DF) og Peter Hummelgaard Thomsen (S), at vi skal forsøge at få flere danskere i arbejde.

“Når jeg synes, vi skal øge arbejdsudbuddet, hviler det på den præmis, at de mennesker, der i dag ikke har en plads på arbejdsmarkedet, kan få en. Det, jeg tror, er vigtigt i den diskussion, er, at vi med flere økonomers ord er nået til enden for, hvor meget vi kan forringe os til at øge arbejdsmarkedet (henvisning til forringelserne af dagpenge og efterløn, red.)”, siger Peter Hummelgaard og fortsætter:

“Vi har udsigt til, at vi står med 100-150.000 ufaglærte, der står uden for arbejdsmarkedet. Det siger for os, at de arbejdsmarkedsreformer, vi skal i gang med, handler om at rykke folk fra den ene gruppe af ufaglærte til uddannet og faglært arbejdskraft. Og det handler om at investere i uddannelsesniveauet”, siger han. Og kursen med at fokusere på at få danskere ind på arbejdsmarkedet møder opbakning fra Dansk Folkeparti.

“Først og fremmest skal vi have vores danske ledige i arbejde. Selvom nogle skælder ud på os for ikke at gøre nok, så har vi stadig en masse ledige i Danmark, som vi vil have ud og tilbyde sig. Herefter skal vi se på Europa i stedet for at hive nogen ind fra Asien og Mellemøsten, så de ligner os mere kulturelt og socialt”, siger Peter Skaarup.

De seneste 15 år har reformsporet handlet om at få flere ind på arbejdsmarkedet. Tror du, at vi nu, når arbejdsløsheden er historisk lav, kan gøre en masse for at få flere i arbejde?

“Ja, det tror jeg godt vi kan. Særligt i en tid med et opsving kan vi godt få flere ind i aktiv beskæftigelse. Jeg tror, at de tiltag, der er kommet, er gode. At vi ikke længere straffer ældre for at fortsætte på arbejdsmarkedet, det er godt. Det samme med seniorpensions-ordningen hvor vi tidligere straffede ægtefæller. Så der er stadig nogle skruer vi kan dreje på”, siger Peter Skaarup til Magasinet F5.

Hvad med en økonom som Nina Smith der mener, at vi har gjort, hvad vi kunne for at gøre den danske arbejdsstyrke større?

“Det er lidt det nemme svar. For så giver vi op på denne her ret store gruppe, der står uden arbejde”.

Humlen med udenlandsk arbejdskraft

Selvom flere brancher på både arbejdsgiver- og lønmodtagerside plæderer for flere hænder til arbejdsmarkedet fra udlandet, maner Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet til besindighed.

“Selvom vi har opsving, og det går godt i Europa, har vi ikke særligt høje vækstrater”, siger Peter Skaarup. Han mener ligesom Peter Hummelgaard, at vi med fordel kan se til EU og det indre marked først.

“Der er altså stadig 16 mio. europæere, der ikke er i job. Her kan vi med arbejdsmarkedets frie bevægelighed få dem op. Og der er jo fri mulighed for, at man kan hive dem herop, inden vi begynder at tage folk ind fra tredjelande. Hvis der er tale om højt kvalificeret arbejdskraft, er de enten over beløbgrænsen eller på positivlisten”, siger han, selvom det historisk har været vanskeligt at få sydeuropæere til Danmark. Han understreger samtidig, at danske ledige er topprioriteten.

Den køber den radikale leder Morten Østergaard dog ikke.

“Det er omtrent det dårligste argument der findes. At det skulle være en stoleleg, hvor at hvis man ansætter en udlænding i et job, så er det på bekostning af en dansker. Det er jo ikke sådan, virkeligheden ser ud. Hvis konsekvensen bliver, at man fjerner sin virksomhed fra Danmark, fordi man ikke kan få nok arbejdskraft, så koster det jo danske arbejdspladser”, siger han til HORESTAs valgdebat og erklærer sig enig med Kristian Jensen og bakkes op af Horesta-direktør Katja Østergaard.

“Vi vil gerne kæmpe for, at vores erhverv bidrager. Og vi vil gerne bakke op om både vækstdagsordenen og bæredygtighedsdagsordenen og Danmark som en grøn destination. Men politikerne er nødt til at sikre, at vi har de rette vækst- og rammebetingelser”, siger hun.