Nogle af verdens hurtigst voksende virksomheder har det til fælles, at de vil ændre verden radikalt. At fokusere på bundlinje og sorte tal er ganske enkelt ikke inspirerende nok
[fakta_boks_start]
Massive Transformative Purpose (Massivt forandrende formål) er et ønske om at forandre verden. Det adskiller sig fra CSR ved at være mere idealistisk og knyttet til kerneforretningen. Idéen er, at organisationers MTP er så inspirerende, at det motiverer medarbejdere og opbygger et nærmest selvkørende fællesskab omkring virksomheden.
Googles MTP er et godt eksempel. De har som mål ‘organisere al information i verden’.
[fakta_boks_slut]
Verdens mest innovative og succesfulde virksomheder har et andet og mere nobelt formål end blot at tjene penge.
I stedet har de et såkaldt ‘massive transformative purpose’ (MTP), som giver værdi til hele verden.
Google har for eksempel målet ‘at organisere al information i verden’.
En smule pompøst, hvis man er en dansk skeptiker med benene solidt placeret i jorden.
Men ironisk nok hjælper dette højtragende og idealistiske formål virksomhedernes bundlinje.
Det mener Salim Ismail i hvert fald. Han er hovedforfatteren bag den moderne organisationsbibel ‘Eksponentielle Organisationer’, hvor han dissekerer fællestræk ved de mest succesfulde Silicon Valley-virksomheder.
“Alle eksponentielle virksomheder, vi har undersøgt, har et massivt transformativt formål, der rækker udover et normalt mission statement. Som regel kender de ansatte slet ikke til missionen. Et massivt transformativt formål skaber derimod et community omkring virksomheden og giver en form for tyngdekraft, så man får lettere ved at tiltrække og fastholde de dygtigste medarbejdere,” udtalte Salim Ismail, da han var hovedtaler ved IDA’s konference ‘Driving Technology’ tidligere på året.
I bogen nævner han og de to medforfattere Yuri van Geest og Michael Malone flere eksempler på virksomheder, hvis idealistiske formål er så stærkt, at det bliver en naturkraft.
“Deres MTP er så inspirerende, at et community opstår omkring den eksponentielle organisation og begynder at operere spontant på egen hånd ved i sidste ende at skabe sin egen kultur og stamme. Tænk på køerne foran Apple Store eller ventelisterne ved TED’s årlige konference,” står der i bogen.
Eliksir for first-movers
Men hvorfor er det egentlig, at et næsten uopnåeligt ideal kan give virksomheder en fordel?
Ifølge Salim Ismail hjælper det på flere måder. Særligt hvis man gerne vil være first mover.
“Hvis et MTP er ambitiøst nok, så er konkurrenterne tvunget til at sigte under det. Det ville jo for eksempel være svært for en anden organisation at sige, ‘at de vil organisere al information i verden. Bare bedre,’ skriver forfatteren med henvisning til en eventuel Google-konkurrent.
Kris Østergaard, der er konsulent i DARE2 og oversætter af den danske udgave af ‘Eksponentielle organisationer’ fortæller, at Googles MTP giver virksomheden unikke forudsætninger.
“Når man har et MTP, går man ind og sætter fokus på at løse meget store problemer for mange mennesker. Måske millioner eller milliarder af mennesker,” siger Kris Østergaard med henvisning til m’et i akronymet, som står for massive.
“At Google vil organisere al information i verden gør, at de kan lave sådan noget som Google Loons og alle de andre projekter. Hvis de bare havde en ambition om at være verdens bedste søgemaskine, ville de jo have et meget mere snævert fokus,” siger han.
Undersøgelse: Danske virksomheder er ikke ude på at redde verden
Men selvom, der altså er unikke fordele, ved at sigte højt efter månen, så er det ikke noget danske virksomheder praktiserer i stor stil.
Magasinet F5 har i samarbejde med konsulenthuset DARE2 undersøgt, hvordan det står til med danske virksomheders formål og visioner.
I undersøgelsen, der er baseret på 600 respondenter, er det kun 13 procent, som arbejder i virksomheder, der vil gøre en positiv forskel og forandre noget i verden.
“Det er de færreste danske virksomheder, som har en mission om at gøre en positiv forskel i verden. Der er også en tendens til, at det i højere grad er mindre virksomheder end de store, som vil gøre en forskel. I større virksomheder er fokus mere på at levere bedre produkter og ydelser,” siger Kris Østergaard.
Han har stået bag fokusgruppeinterviews om emnet.
“En af nøglekonklusionerne er, at det ofte bliver italesat i store virksomheder, at man har et større formål end blot at tjene penge til sine aktionærer. Men de ansatte fornemmer, at det i højere grad er et kommunikationsværktøj end et internt, strategisk værktøj. Analysen viser dog, at et MTP rent faktisk er et godt styringsværktøj for organisationer. Det giver folk større lyst til at gå på arbejde,” siger Kris Østergaard.
Ikke bare varm luft
Henrik Føhns, der er vært for Harddisken på P1, har fulgt udviklingen i Silicon Valley i en årrække. Han mener ikke nødvendigvis, at MTP er en helt ny opfindelse, men blot at det endelig er blevet italesat og formaliseret.
“Man kan måske sige, at det er en måde at fortolke en trend på og give den et navn. Men det er rigtigt, at det er et kendetegn ved alle de her eksponentielt voksende virksomheder, at de har et purpose og noget ideologi bagved. De vil lave virksomheder, som kan forandre nogle store ting i verden,” siger han.
Selvom det lyder flot og fornemt med virksomheder, som vil forandre verden, så mener Henrik Føhns ikke, at det er så mærkværdigt et fænomen, når man tager de kulturelle forskelle mellem Danmark og Silicon Valley in mente.
“MTP er bare noget varm luft, hvis man finder på det, fordi man vil imponere nogle investorer. Men hvis du har en reel forretningsmodel bag, så forklarer det, hvordan virksomheder fungerer i Silicon Valley i dag,” siger han og uddyber:
“Hvis du kigger på eksempler som Google og Uber, så har de nogle værdisæt, som rækker ud over den danske jantelov. Herhjemme har vi en mere beskeden tilgang til alt. Man kan lynhurtigt blive opfattet som en fantast, hvis man vil udrette et eller andet vildt. Men i Silicon Valley er der nogle karakteristika, som gør det nemmere at have den slags visioner,” siger Henrik Føhns.
Han fortæller, at han også en gang imellem selv kan blive forundret over nogle af de visioner han støder ind i.
“Jeg snakkede for nylig med en canadiske entreprenør, som ville udrydde fattigdom og forurening i verdenshavene. I første omgang var det kun de fattige i Haiti, men det er jo alligevel noget af en ambition. Og han havde noget i retningen af otte ansatte,” siger Henrik Føhns.
Han mener dog, at de seneste års udvikling inden for digital teknologi gør, at man ikke længere per automatik skal rynke på næsen af store visioner.
“Vi kan sindssygt meget med få midler i dag. Et par bærbare computere, et godt personligt netværk og noget cloud computing er alt, hvad der skal til. Derefter kan man skalere og sprede sin virksomhed til resten af verden,” forklarer radioværten.
Startup: Du skal gøre dig fortjent
Herhjemme er MTP-trenden også ved at røre på sig. Særligt i økosystemet af innovative startups.
Den nystartede danske virksomhed Xplore You, der sælger gentests til sportsfolk, er et af firmaerne, som er gået med på bølgen. Det fortæller CEO Yusufa Sey.
For hans firma handler det om at have et fast pejlemærke i en verden og et marked, som ændrer sig konstant.
“Vi er i en branche, hvor vi er med til at skabe historie lige nu. Det, vi laver, var umuligt for 15 år siden. Derfor har vi også valgt at have et meget ambitiøst MTP,” forklarer han.
Firmaets MTP er – fortæller Yusufa Sey med ærbødighed i stemmen – ‘the biological anchor to quantified self’.
“Vi startede virksomheden, fordi det er spændende med gentests. Men da vi funderede nærmere over det, ville vi ikke bare sælge et produkt eller en gentest. Vi vil i stedet være det biologiske anker, som sætter dig i midten af hele den her udvikling. Det er det, vi står op til om morgen, og det som definerer os. Uden den tagline eksisterer vi ikke. Hvis vi begynder at lave noget, som ikke leder os hen imod det mål, så kan vi lige så godt give op,” siger han.
Fra bundlinje til højere formål
Louise Riisgaard, der er chefkonsulent i Dansk Erhverv, mener ligeledes, at idéen om et MTP, er et interessant aspekt ved nye virksomheder som Uber, Airbnb og Netflix.
Hun mener ikke, at det blot er en gang varm luft. Ligesom corporate social responsibility ofte er blevet skudt i skoene.
“Der er mange virksomheder, som arbejder fint med CSR, men det her er helt anderledes, fordi det handler om forretningens eksistensberettigelse, deres raison d’être, og det giver dem en helt anden tæt kontakt til brugerne som CSR ikke giver i samme grad.”
Louise Riisgaard forklarer, at det et stort skifte i forhold til, hvordan virksomheder traditionelt har ageret.
“Klassiske virksomheder er først og fremmest orienteret mod deres bundlinje og deres aktionærer. I modsætning til dette ser vi en ny type virksomhed, som udstråler et højere formål, og som derved er i stand til at skabe et meget stærkt ”community” omkring sig. Det er virksomheder, som opererer med helt nye og meget skalérbare forretningsmodeller, og de er da bestemt med til at ændre konkurrencesituationen for mange af de mere klassiske virksomheder i markedet,” siger Louise Riisgaard.
Kris Østergaard er enig i, at det er noget af et paradigmeskift. Han forklarer, at krævende aktionærer ofte virker hæmmende for langsigtede visioner.
“Vi ser ofte, at de her eksponentielt voksende startups vælger ikke at blive børsnoterede. De ønsker nemlig ikke at skulle lave kvartalsregnskaber og stå til ansvar for aktionærer. Så længe de er privatejede, har de bedre muligheder for at tænke langsigtet,” siger han.