Margrethe Vestager udsteder bøder i milliardklassen til verdens største tech-virksomheder, men det er ikke bøderne i sig selv, der forhindrer ulovlig praksis i den digitale verden. Hun mener derfor, at lovgivningen skal reguleres.
“Havde det været i den fysiske verden, havde de kalket vores vinduer til, taget vores butiksskilte ned og låst døren.” Den melding hævder Margrethe Vestager at være blevet fortalt af mange virksomheder, siden hun satte sig i stolen som konkurrencekommissær i EU. Det fortalte hun til landets største mediefestival, hvor hun skulle tale om ’Kampen mod giganterne’ – en titel, hun i øvrigt ikke brød sig om, og som hun løbende prøver at distancere sig fra.
“I min afdeling handler det om at sørge for ret og rimelighed på markedet, og der har vi jo en smertelig bevidsthed om, at ja, det er en tung hammer, vi kan slå med – men det gør ikke, at alting er søm,” sagde Margrethe Vestager og understregede, at det ikke handler om at gøre livet surt for europæiske virksomheder med milliardstore bøder og reguleringer:
“Der er ikke skrevet sådan en slags europæisk jantelov ind i traktaterne, som siger: ‘Når du bliver lidt for stor, så holder du også lige igen, så der er plads til de andre. Du skal ikke tro, at du er noget.’ Sådan gør vi ikke. Hvis du har noget, forbrugerne godt kan lide, så vokser du; det er helt i orden.”
“Et wakeup-call af historiske dimensioner”
Ifølge Margrethe Vestager handler det om at have det socialøkonomiske perspektiv for øje, hvor markedet tjener borgerne som forbrugere, hvilket iøvrigt er “grundtanken bag de første traktater”. Men i den digitale verden har man, i forbindelse med nogle af hendes egne sager, Facebook Analytica-skandalen og indblandingen i det amerikanske valg, set, hvordan virksomheder bryder med markedsøkonomiens grundprincip.
“Det er som et stort, gammeldags vækkeur, der bimler og bamler, uden at der findes en snooze-funktion, der får det til at gå væk. Det er et wakeup-call af historiske dimensioner,” sagde Margrethe Vestager.
“Lige såvel som jeg i hvert fald troede, at sociale medier, Facebook og internettet ville være vejen til information, frihed, udveksling og virkeliggørelsen af menneskerettighederne, har vi set, hvordan det absolut kan vendes til den negative side.”
Manipulation på internettet
Med intentionen om at regulere markedet ud fra ret og rimelighed er den danske konkurrencekommissær kendt for at give milliardbøder til tech-virksomheder – særligt amerikanske – der har penge i skattely, eller som på ulovlig vis udnytter en dominerende position på markedet. Til det kommenterede hun:
”Grunden til, at vi beskæftiger os så meget med digitale virksomheder, er jo selvfølgelig, at virksomheder klager over dem. Det er sådan, vi får mange af vores sager. Men det er også fordi, at digitale virksomheder former vores verden i de her år,” sagde Margrethe Vestager og tilføjede:
“Jeg tror personligt, mennesket har løjet, siden vi fik talesprog. […] men når løgnen får det format, den gør nogle gange, så spredes den med en hastighed, som ingen har set før, og den har en dybde, som ingenting har haft før.”
Som eksempel herpå henviser Margrethe Vestager til den store monopol-sag mod Google:
“Vi mener at kunne bevise, at Google har promoveret sig selv og placeret andre på sådan cirka side fire i søgeresultatet. Det er frygteligt effektivt, hvis man præsenterer sig selv først og placerer sine konkurrenter henne på side fire – for vi er kun mennesker, og vi tror, at det vi bliver præsenteret for først, er det vigtige, det rigtige, det sande.”
Dyre bøder løser ikke den ulovlige praksis
Margrethe Vestager mener ikke, at milliardbøder i sig selv kan løse de udfordringer, der knytter sig til den digitale verden. Ifølge hende handler det i høj grad om at regulere lovgivningen, så den er tidssvarende. Det er for eksempel af hastende karakter at sørge for, at Europa får en beskatningsform af digitale virksomheder. For som det er i dag, betaler digitale virksomheder ni procent i skat, mens andre virksomheder i gennemsnit betaler 23% i skat.
”Det er en forskel på over 100%. Det er ikke i orden. Derfor har vi foreslået, at man tager grundbegreberne inden for virksomhedsskatteloven og opdaterer dem, så vores virksomhedsskat kan forstå den digitale verden. Og når det er vigtigt, er det ikke kun fordi, at nogle virksomheder er digitale, men fordi at virksomheder bliver mere digitale.”