”Vi aner ikke, hvad der foregår ude i virkeligheden”

30. November 2017

Eva Kjer Hansen har længe været en del af Lars Løkkes oprydnings-tæskehold. For ligesom tidligere regeringer vil VLAK rydde op i overflødige regler i det offentlige. Det kræver dog en “stor kulturændring” blandt de folkevalgte.

VLAK-regeringen har lovet at gøre op med bureaukratisering og regeltyranni i den offentlige sektor. For regler og styring fylder for meget i driften, forklarer Eva Kjer Hansen, da F5 møder hende efter en netop overstået tur rundt i det sydjyske med titlen Tour de Afbureaukratisering.

Og problemet er klart, forklarer den nyudnævnte minister og mangeårige medlem af både Folketinget og Europaparlamentet. For Folketingets medlemmer er ganske enkelt alt for langt væk fra den verden, de lovgiver om.

”Vi aner ikke, hvad der foregår ude i virkeligheden, for vi har ingen kontakt med den. Vi kender ikke den virkelighed, vi skaber, for vi har meget lidt kontakt med de love, den styring og de krav, vi stiller. Vi sætter os ikke ind i de administrative kræfter, vi har skabt, og vi har ikke kendskab til de regler, andre skal administrere”, siger Eva Kjer Hansen og forklarer, at det både er borgernes tillid og deres pengepung, som kommer under pres.

”Det går ud over borgerens service. Når de mest udsatte borgere for eksempel ikke blot har én, men fire handlingsplaner – én handlingsplan for beskæftigelse, én for sundhed, én for sociale anliggender, osv. Det er der ikke nogen, der kan holde styr på, og det er ikke værdigt for borgeren. Det er klart, at der i stedet burde være én samlet handlingsplan, der skal hjælpe borgeren”, siger Eva Kjer Hansen.

Beskæftigelse bonner ud

Hun nævner særligt beskæftigelsesområdet som et område, hvor reglerne ikke giver mening for hverken borgere eller embedsmænd, og nævner særligt sygedagpenge som et administrativt tungt område.

”Det er jo helt absurd, at man i dag skal læse over 30.000 siders beskæftigelseslovgivning. Det er der jo ikke nogen jobkonsulent i jobcentrene, der kan kapere”, siger hun og påpeger, at dokumentationskrav og styring med kommunerne også fører til et pengespild.

”I Aabenraa Kommune fortalte den ansvarlige chef for sygedagpenge, at kommunerne automatisk skal indhente lægeattester, efter en borger har været på sygedagpenge i otte uger. Jeg spurgte, hvor ofte de kigger på lægeerklæringerne. Det viste sig, at hver tredje lægeerklæring er overflødig, hvilket i et konservativt skøn koster kommunen én million om året”, forklarer hun og kommer med et andet eksempel fra byggeforvaltningen:

”Eller på Fanø, hvor en storm ødelagde en badebro. For at genopbygge den skal kommunen sætte et stort administrativt arbejde i gang for få en byggetilladelse til en badebro, der var der i forvejen”.

Hun mener at, der på grund af administration og dokumentationskrav er et stort pengespild, som Christiansborgs politikere er ansvarlige for, og nævner de mange puljer, kommunerne kan søge penge fra, og de mange styrelser, som laver regler ved siden af Folketinget, som administrative bomber i den offentlige forvaltning.

Kræver en kulturændring

Regelforenkling har fået sit eget kapitel i regeringsgrundlaget fra sidste november. Og Eva Kjer Hansen vurderer, at netop denne regering har gode odds for at nå i mål med regelforenkling. Men det mente Helle Thornings regering også. Og Lars Løkkes første regering. Og alle regeringer siden Poul Schlüter lancerede et lignende opgør med Operation Regelstorm.

”Der er mange regeringer, der har haft ambitionen, men jeg vil skyde på, at denne regering har rigtig gode odds for at få taget hul på afbureaukratisering. For det er sat som en vigtig prioritet, så jeg tror på, vi har en reel chance for at rydde op i love og regler. Men det afhænger også af Folketinget, og om man er villig til at ændre nogle indgroede arbejdsgange”.

For når regeringen med sine blot 53 mandater skal finde flertal andre steder i Folketinget, er det ikke kun et spørgsmål om viljen mellem regeringspartierne Venstre, Liberal Alliance og det Konservative Folkeparti. Her hviler en stor del af ansvaret på Folketinget, og her må man gøre op med vante arbejdsgange.

”Vi har lidt at gøre med en ond spiral. For man viser som politiker handling og styring, når en sag fører til nye love og nye krav. Det bliver tolket som ligegyldighed, når man ikke gør noget. Det er den mekanisme, vi er oppe imod, og det er svært at ændre”, siger hun.

Hun mener, at landspolitikerne bør være de første til at se på de regler og krav, de pålægger den offentlige sektor. Hun understreger dog, at Folketinget ikke er de eneste med ansvar.

”Nu mener jeg, at vi i Folketinget skal være de første til at gribe i egen barm. Men der er også en masse regler og rammer, som kommunerne selv faciliterer. Hvis vi virkelig skal nå i mål med afbureaukratisering, må alle bidrage. Både politikere, styrelser, ledere og fagforbund”, siger hun.

Foreslår udvalg til regelforenkling

Under den smalle V-regering fra 2015-16 foreslog Venstre sammen med Liberal Alliance og Alternativet at skabe et regelforenklingsudvalg i Folketinget. Men den gang var et flertal af Folketingets partier imod, og blandt andet mente finansordfører Benny Engelbrecht (Soc.dem.), at det var en dårlig ide.

”Vi støtter ikke idéen om at lave et selvstændigt udvalg. Vi frygter, at det bliver en syltekrukke og en sovepude. Men vi er fuldstændig enige i at sætte regelforenkling højt på dagsordenen”, udtalte Benny Engelbrecht dengang til Ritzau.

Og Eva Kjer Hansen anerkender også, at faren ved at ville afbureaukratisere er at skabe en masse ny bureaukrati, der er ansvarlig for netop regelforenkling og afbureaukratisering. Samtidig skal man også adskille skidt og kanel og anerkende, at noget bureaukratisering er en garant for borgerens retssikkerhed.

For at få en god debat, mener hun derfor, at det kuldsejlede projekt om et regelforenklingsudvalg skal have en chance mere.

”Der mangler et forum, hvor vi kan diskutere regelforenkling. Jeg har spurgt flere borgmestre, hvad de gør, når de støder på unødvendigt bureaukrati, hvortil de svarer, at de sender et brev til den relevante minister, hvorefter der ikke sker ret meget. Hvis vi havde et regelforenklingsudvalg som jeg, Henrik Dahl (Liberal Alliance, red.) og Josephine Fock (Alternativet, red.) foreslog, så havde vi et forum at diskutere det i”.

Læs også:

Offentlige ledere er for sløve til it

“Passer loven ikke borgeren, laver vi den om”

Medlem af ledelseskommission: Drop silotænkning

Joacim Præst

Læs også

Har du fundet din praktikplads til næste semester?

F5 er en ung og ambitiøs virksomhed, som stræber efter at være Danmarks foretrukne leverandør indenfor lederudvikling. Vi har gennem de seneste 6 år samlet ca. 2000 ledere fra Danmarks største organisationer til sparring via netværksgrupper, foredrag, konferencer og...

“I et eksternt netværk kan du tale frit”

Er man som leder medlem af et internt organisationsnetværk, kan det til tider være svært at tale rent ud af posen. Det mener Henriete Siff Thomsen, der er centerleder i Frederikssund Kommune. Hun føler, at der er et andet fortrolighedsrum i hendes netværk hos F5...

“Intimitet er nøglen til lederskab”

Lederudvikling kommer i mange afskygninger, men der er stor forskel på udbyttet, mener Stefan Schlie, der er Head of WTG Engineering i Vattenfall. Han går både til workshops og konferencer, men peger på, at et netværk med kontinuitet og intimitet har mest at byde...

Medlemskaber

Som medlem hos F5 er du altid på forkant med de nyeste trends og tendenser indenfor ledelse og lederudvikling. Vi samler nysgerrige og ambitiøse ledere, der har fokus på personlig udvikling gennem sparring og faglige diskussioner.

Vil du være med i et professionelt ledernetværk eller blot have adgang til alle vores konferencer og foredrag, så bliv klogere på dine muligheder her.

Se vores medlemskaber