Motivation er en diffus størrelse, og som regel handler det hverken om løn eller lederansvar, forklarer ekspert.
Motivation er det allervigtigste, når det handler om at opnå succes.
Om det er på sportsbanen eller i erhvervslivet, så viser undersøgelser igen og igen, at talent og evner kun er en lille del af ligningen. Motivation inden for et givent område giver drivkraften til fortsat at knokle, når det er op ad bakke, efter fyraften, eller det hele bare ser håbløst ud.
Derfor er det mærkværdigt, at lang de færreste ved, hvad der egentlig motiverer dem. Det forklarer Helle Bundgaard, der er indehaver af rådgivningsvirksomheden Motivation Factor, forfatter og ekstern lektor ved universitet i Lausanne.
Helle Bundgaard påpeger, at motivation meget sjældent handler om ydre faktorer; såkaldt ekstrinsisk motivation. I stedet er motivation noget, som man skal hente indefra. Dette er kendt som intrinsisk motivation.
“Jeg vidste, at hvis jeg ønskede mere i løn, større bil, mere lederansvar, større frihed, jamen så ville jeg få det. Alle de ydre motivationsfaktorer blev lagt frem for mig som et stort ta’ selv bord. Men jeg var ude af stand til at koble dem sammen med mine egne indre motivationsfaktorer, for jeg kendte dem ikke. Og er det egentlig ikke gældende for mange af os – at vi dybest set ikke ved hvad det er der motiverer os?” forklarer Helle Bundgaard i en artikel hos Væksthus for Ledelse.
Kurser er ikke løsningen
Helle Bundgaard mener, at langt de fleste af os har oplevet lignende situationer, når vi skal udfylde blanketten før en MUS-samtale og kommer til feltet ‘udvikling’. For hvad skal der egentlig til for, at vi kan udvikle os?
“Lederen forventer naturligvis en vis grad af selvindsigt. Det går ikke at lade feltet forblive tomt, eller at svare: ”Jeg har det fint som jeg har det…”, eller ”Det ved jeg ikke…”, så feltet udfyldes oftest med navne på mere eller mindre kompetencegivende kurser, der omhandler noget, som man ikke er god til,” forklarer Helle Bundgaard i artiklen.
Men ved at tage på et kursus inden for et område, man ikke ved så meget om, øger man hverken sin motivation eller sin viden om, hvad motivation er. Faktisk er der næsten større chance for, at man dræber sin motivation, forklarer Helle Bundgaard.
“Vi skal gøre det, vi er gode til. At gøre det, vi er allerbedst, til motiverer automatisk. Derfor kan det virke direkte demotiverende at blive sendt på kursus for at dygtiggøre sig i noget, man ikke har naturlige præferencer for. Hvis ny læring skal motivere og forankres, er det vigtigt at tage afsæt i det, vi allerede er gode til,” mener Helle Bundgaard, der efter en succesfuld ledelseskarriere hos Fortune 500-virksomheder, har været motivationsrådgiver i mere end 10 år.
Kend din hjerne
Selvom det er vidt forskellige ting, som motiverer forskellige individer, så er der dog visse parametre, som er ens for langt de fleste, når det handler om at finde frem til kernen i den intrinsiske motivation. Ved at være bevidst om disse parametre, kan man komme et langt stykke ad vejen, når det handler om motivationsidentifikation.
Det er oplagt at starte med at undersøge, hvad der dræner energi og dermed giver negativ motivation. Tit er det noget, som både medarbejdere og ledere selv kan have indflydelse på.
Helle Bundgaard forklarer, at nyere neuropsykologi viser, at 80 procent af de store motivationsdræbere i virksomheden handler om, hvad andre gør og ikke gør.
Når vi møder modgang på arbejdspladsen er det ofte vores reptilhjerne, som tager over. Den er instinktiv og fokuserer kun på overlevelse. Vores mere sofistikerede funktioner sidder i den del af hjernen, som hedder neokortex. Evolutionsmæssigt er det den nyeste og mest avancerede del af hjernen. Men den fungerer kun, når vi kan undgå stress og føle os veltilpas.
Uopfyldte behov fører til konflikt
Derfor er det vigtigt at være bevidst om egne behov. På den måde kan man styre uden om de ‘farlige’ siuationer.
“Hvis nogen truer eller afholder os fra at få vores behov dækket, vil det udløse en masse emotionelle reaktioner. Forestil dig en dialog – eller mangel på samme – mellem to personer, som henholdsvis har et stort behov for at få ret, og et stort behov for at blive hørt. Der skal ikke megen fantasi til, at få øje på en potentiel konflikt,” vurderer Helle Bundgaard.
Selvom om biologi og ydre faktorer spiller en stor rolle i præstationer generelt, så er det stadig den indre motivation, som er mest afgørende. Den er med til at determinere, i hvilke roller forskellige individer trives allerbedst.
Helle Bundgaard slår fast, at man også bliver nødt til at spørge sig selv, hvad der egentlig betyder noget for den, man er. Hvad er det helt store formål, som kan motiverere én, når man har opnået forfremmelserne og den gode løn?
“Hvad er formålet med, at vi er på den her arbejdsplads, team, familie eller ægteskab? Hvad er det vi ønsker at bidrage med? Mål er ikke nok, hvis vi taler vedvarende motivation. For når vi har nået målet, hvad så?” spørger hun.