Borgerne siver fra Hjørring Kommune, og hvis ikke kommunen garanterer arbejdskraften, lukker virksomhederne. Derfor har kommunen lavet Danmarks største jobinvestering og sat alle skibe i søen på at få flere fra kontanthjælp til arbejde.
Hjørring Kommune i toppen af Kongeriget har et problem. For befolkningstallet er svagt dalende og virksomhederne har brug for medarbejdere. Hvis ikke de får den arbejdskraft, de skal bruge, lukker de.
Derfor har kommunen investeret kraftigt i job- og sundhedstilbud, og fyret store dele af kommunens sagsbehandlere. Alt sammen for at få flere fra passiv forsørgelse over i arbejde, så arbejdsstyrken på den led kan vokse og mætte virksomhedernes efterspørgsel i det nordjyske.
Det svendestykke er langt fra nyt, og der er stort set ikke en jobreform gennem de sidste 30 år, der ikke har haft det som grundlag at mindske vejen fra langtidsledig til arbejdsmarkedet. Det er dog i vidt omfang slået fejl (link til artikel), men i Hjørring har de måske fundet en model.
”Hjørring har investeret rigtig mange penge. Det er faktisk Danmarks største investering i jobområdet”, siger økonomi- og arbejdsmarkedsdirektør i Hjørring Kommune Leif Johannes Jensen og fortsætter:
”Vi har fået 38 mio. kr. i frie midler fra kommunen til den her indsats hvert eneste år. Da vi startede ud i oktober 2014, ansatte vi 32 mennesker, som svarede til en tredjedel af pengene. Så har vi henover 2015 ansat sundhedsfagligt personale, som også har kostet penge”.
Han forklarer, at indsatsen langt fra er kommet let og har været resultatet af en benhård politisk prioritering.
”Der har været et meget stort kig til, om vi har brugt pengene rigtigt i kommunen. Vi har i samme periode lukket 12 folkeskoler. Vi har måtte sige ’Vi kan lykkes det her projekt – vi kan få kommunen til at overleve’”, siger han og påpeger, at indsatsen faktisk har været en god investering.
”Vi har sparet 71 mio. kr. i en periode, hvor vi har brugt 38 mio. kr. Samtidig har vi en budgetforestilling om, at vi skal lykkes fremadrettet”.
Kommunen stiller til gengæld høje krav og har luget ud i medarbejderstaben. Samtidig har sagsbehandlerne færre sager end i mange andre kommuner.
Vores sagsbehandlere har mellem 35-40 sager om ugen. Men det er ikke lettere at være sagsbehandler hos os, for vi stiller benhårde krav. I den uge, vi ansatte 32 medarbejdere, fyrede vi 12”, Vi er ikke en nem arbejdsgiver i Hjørring Kommune, for vi stiller meget høje krav på borgernes vegne”.
Den indsats ser nu ud til at virke. For arbejdsstyrken vokser igen i Hjørring Kommune, selvom befolkningstallet er svagt faldende. Imidlertid er lønnen ikke steget mærkbart. Og derfor tilskriver Leif Johannes Jensen stigningen i arbejdere den kommunale investering på området.
Ressourcestærke flytter til Aalborg
I Hjørring har et enigt byråd i 2014 besluttet at 1700 årsværk skal rykkes fra passiv forsørgelse til beskæftigelse. Derfor skulle både fleksjobbere, førtidspensionister og kontanthjælpsmodtagere i beskæftigelse.
Den indsats kommer af, at de store fiskefabrikker, landbrug og industrivirksomheder får sværere ved at finde medarbejdere med et faldende befolkningstal.
”Vi har mistet befolkning siden midten af 1990’erne. Uafbrudt. Noget af det er almindelig demografi, hvor folk bliver ældre, men vi mister altså årligt 300 af de skarpeste hvert år. Mange til Aalborg, en del til Aarhus og en del til København. Og de vender i beskedent omfang tilbage. Så vi har et befolkningsdræn, der primært går til studiebyerne”, siger Leif Johannes Jensen og tilføjer med et glimt i øjet:
”Så dem, vi har tilbage, er de mennesker, der ser film uden undertekster”.
Han forklarer, at tilgangen med de eksisterende borgere uden for arbejdsmarkedet var et skarpt fokus på borgerens behov.
Blandt andet havde en depressionsramt borger, Rikke, med social angst brug for en accept af ikke at kunne håndtere andre mennesker i arbejdet, før hun kunne komme i gang igen.
”Det der blev løsningen, blev hvalpetræning sammen med psykologen, hvor der blev skabt en struktur og noget aktivitet. Derefter fandt vi ud af, hvad hun drømte om. Og hun havde en rigtig god forståelse for, hvad hun kunne og ikke kunne. Hun havde tidligere arbejdet på en fiskefabrik, og der var for mange mennesker, så i stedet startede hun i virksomhedspraktik hos en landmand, hvor man skulle malke køer”, fortæller han.
”Rikke vidste faktisk godt, hvad der ville virke for hende. Så læren blev, at vi skal møde borgeren, støtte dem, man også være eksponerende – ’du er nødt til at komme ud af din seng’. Og så kan man gøre flere ting samtidig. Man kan både levere psykologisk behandling, fysisk aktivitet, noget virksomhedsrettet, man kan flere ting samtidig, og man bør ikke vente – for så går hele verden i stå”, forklarer han og siger, at hun i dag er teamleder på en virksomhed i Hirtshals.
Motivationen kom af nød – ikke lyst
Selvom det kan lyde nok så ædelt med jobaktivering, ressourceafklaring og at hjælpe de svageste borgere til det rette jobmatch, så er indsatsen mere et resultat af nød end af lyst, forklarer han.
”Det der er den brændende platform i Hjørring Kommune er, at vi har brug for de her mennesker. Vi mangler borgere, for vi har mistet dem over de sidste 25 år. Derfor kan vi ikke undvære dem. Det er den allerbedste motivation at have, når vi møder dem: ’Vi har brug for dig’! Tidligere var det kun de skarpe knive, der fik arbejde. I dag er det alle. Kan du skære er det fint – kan du smøre, er det også godt”, forklarer Leif Johannes Jensen og tilføjer:
”For fiskefabrikken fra Norge kommer jo ikke til Hirtshals, hvis der ikke er folk til at løse opgaven. Så flytter de et andet sted hen sammen med de virksomheder, vi har i dag”, siger han.
Og skrækscenariet er til at tage og føle på: hvis virksomhederne lukker, vil folk flytte væk med virksomhederne.
”Det er sådan med kommunens økonomi, at hvis tendensen med nedadgående beskæftigelse bare fortsatte, så eksisterede vi ikke som kommune. Både af økonomiske årsager, men også fordi der ikke er nogen mennesker. Vi har simpelthen ikke råd til at lade stå til. Og når vi regner på knapperne, har vi en rigtig god case ved at få så mange som muligt i arbejde, og en rigtig dårlig case ved at lade være”, siger han.
Han peger på, at den øgede selvstændighed, kommunerne har fået fra skiftende regeringer, har spillet positivt ind for Hjørring. For selvom selvstændigheden også er friheden til at levere en dårlig service, så har Hjørring også flere muligheder for at sætte ind på de problemer, der præger borgersammensætningen.
Alle borgere skal med
Indsatsen har i høj grad været præget af, at borgere skulle ses og høres, og at de skulle ses som en ressource, selvom de var ramt af sundhedsproblemer.
”Der, hvor den bliver svær, er, at udsatte borgere altid har en risiko for at falde tilbage. Og kommuner og jobcentre kan kun tage sig af borgeren, der ikke er i arbejde. Så efterværnet for de voksne borgere, som ikke rigtig har et handicap, er der ikke rigtigt. Og her skal de gode viljer altså komme i spil,” siger Leif Johannes Jensen.
Her spiller hurtig kompetenceafklaring en vigtig årsag i spillet, forklarer han. Men også psykologisk og sundhedsmæssig bistand, hvor værdighed og ordentlighed har spillet en afgørende rolle.
”Vi har brugt langt, langt de fleste af midlerne på sundhedsfagligt personale, der kan hjælpe borgerne med deres behov. Det har vi gjort, fordi der er rigtig mange, der har helbredsmæssige problemer. Mange har stress, angst og depression. Andre har funktionsvanskeligheder og problemer med smerter, men for mange har det offentlige ikke kunne levere en diagnose for dem. Her er vi nødt til at sige, ’det kan godt være du har det dårligt, men kan vi arbejde med dine problemer? og kan du til syvende og sidst få et job?’”, siger han.
Der er i dag 20 forskellige kurser blandt andet målrettet mentale problemer og de stærke erhvervsklynger som fiskeriet og landbruget. Samtidig er der rig mulighed for at få skræddersyet et fagligt tilbud til den enkelte borger, forklarer han.