Vi har ingen våben mod cyberkriminelle

4. March 2016

Det er noget nær umuligt at stille cyberkriminelle spioner til ansvar for deres handlinger. Mest fordi man ikke kan finde dem

I cyberspace kæmper man oftest mod usynlige fjender.

Center for Cybersikkerhed, en del af Forsvarets Efterretningstjeneste, påpeger i sin årlige trusselsvurderingsrapport, at risikoen for spionage og kriminalitet i cyberspace mod danske myndigheder og virksomheder er meget høj, og at truslen primært stammer fra statsstøttede aktører.

Men det er dog ikke nemt at vide, hvem de “statsstøttede aktører” egentlig er. Center for Cybersikkerhed må ikke sætte navn på specifikke nationer, selvom de har stærke formodninger.

“Det er især de lande, hvor der er en snæver sammenhæng mellem stat og økonomi, fx hvor der er mange statslige selskaber, hvor man fra statens side kan se en prioritet eller en vigtig opgave at få en høj vækst og på den anden side er mindre indstillet på at respektere almindelige spilleregler om, at man ikke stjæler informationer fra hinandens virksomheder,” siger Thomas Lund-Sørensen.

Hvem er forbryderen?
Spionage og cyberkriminalitet sælges efterhånden som en hyldevare. Har man penge nok, kan man på nogle sorte hjemmesider købe disse ydelser hos en kriminel organisation, som så udfører opgaverne. Faktisk ganske sporløst.

Og det gør det svært at spore, hvem der egentlig står bag forbrydelsen, forklarer Thomas Lund-Sørensen.

“Under visse omstændigheder kan man godt identificere, i hvilket land den server, som angrebet blev udført fra, stod. Men dér, hvor det bliver svært er, hvis du skal finde ud af, hvem der sad bag keyboardet og lavede hacket – og endnu sværere at sige, hvem der gav bestillingen eller ordren til det. Det gælder både, når det er statslig eller kriminel organisation, som står bag. Men her må man også kigge lidt på, hvem der har et motiv eller en interesse i at få adgang til de her informationer, og på den måde kan man analysere sig frem til, hvem man kan tænke, der står bag,” siger han.

Forsvar er eneste mulighed
Og hvad kan man så gøre ved det? Umiddelbart lader det til, at den eneste mulighed er at forsvare sig og være afventende.

Lektor og institutleder på Center for War Studies ved Syddansk Universitet, Jens Ringsmose, sagde i januar til Jyllands-Posten, at cyberspionage er et onde, man må leve med.

“Det kan godt være, at man har kendskab til, at eksempelvis kineserne laver spionage mod danske virksomheder eller myndigheder, men hvad vinder man ved at gå ud og anklage dem offentligt? Jeg kan sådan set godt forstå, hvis man fra dansk side ikke har lyst til at anklage en så vigtig partner på alle mulige andre områder. Hvad skulle der være vundet ved det? Vil de holde op med at spionere? Med garanti: nej,” siger Jens Ringsmose.

Et udsagn Thomas Lund-Sørensen bistår.

“Jeg har indtryk af, at det politimæssigt er svært at efterforske. Hvis det typisk er et udenlandsk hackerangreb, måske ikke engang europæisk, så er det svært at få en proces i gang og sige, at vi har beviser her, der er tilstrækkeligt sikre til, at vi kan anmode om udlevering af den pågældende statsborger. Det ser man ikke meget,” siger han.

Historisk set har lignende aktioner stort set fundet sted, så længe der har været grænser og nationer.

“Man skal selvfølgelig gøre alt, hvad man kan for at beskytte sig imod det, men stater har altid spioneret mod hinanden. Og man må nok erkende, at det ikke bare kommer til at forsvinde,” siger Jens Ringsmose.

Det femte krigsdomæne
Måske vil kriminalitet og spionage aldrig forsvinde, men truslerne vil ændre sig i fremtiden.

“Indenfor de næste fem år bliver det nye, at hackerne vil begynde at angribe nogle af vores maskinsystemer. Vores industrielle kontrolsystemer som styrer trafiklys, kraftværker og energiforsyninger. Dels er de attraktive at angribe, dels er de relativt dårligt sikrede, fordi der ikke har været så meget fokus på området i længere tid. Det gælder især for stater, at kommer man i konflikt med en anden stat, så kan den anden stat godt finde på at anvende det her redskab og så lave et mindre hackerangreb, som gør, at en del af Danmarks infrastruktur sættes ud af spillet og ikke kan fungere i nogle timer,” siger Thomas Lund-Sørensen.

Dette skete for eksempel i Ukraine den 23. december sidste år, hvor en række af landets el-kraftværker blev angrebet, og hvor det lykkedes nogle hackere at afbryde strømmen i nogle timer. Den slags angreb er Thomas Lund-Sørensen overbevist om vil stige i takt med den øgede digitalisering. Og derved vil Center for Cybersikkerheds rolle også blive større i forhold til at bistå danske myndigheder og virksomheder.

Men cyberkrig er stadig ikke et militært foretagende i Danmark. I hvert fald ikke endnu. Sådan en enhed har dog eksisteret i USA siden 2009 under navnet United States Cyber Command. En militær enhed med både offensive og defensive kapabiliteter.

“Der er mange lande som anser det her digitale område som et nyt femte krigsdomæne. Så vi har land, sø, luft, rummet og digitale netværk. Der er mange lande, der er i gang med at opbygge sådan nogle enheder som US Cyber Command, hvor man anvender det her på samme måde, som man er ved at anvende et andet militært middel, dog formentlig ikke umiddelbart med det formål at slå folk ihjel. Den udvikling ser man overalt i Europa, Asien og i Danmark. Der er taget en beslutning i det seneste forsvarsforlig om, at der skal oprettes sådan en enhed i Danmark, så militæret får denne kapacitet,” siger cybersikkerhedschefen.

Fredrik Malte Petersen

Læs også

Har du fundet din praktikplads til næste semester?

F5 er en ung og ambitiøs virksomhed, som stræber efter at være Danmarks foretrukne leverandør indenfor lederudvikling. Vi har gennem de seneste 6 år samlet ca. 2000 ledere fra Danmarks største organisationer til sparring via netværksgrupper, foredrag, konferencer og...

“I et eksternt netværk kan du tale frit”

Er man som leder medlem af et internt organisationsnetværk, kan det til tider være svært at tale rent ud af posen. Det mener Henriete Siff Thomsen, der er centerleder i Frederikssund Kommune. Hun føler, at der er et andet fortrolighedsrum i hendes netværk hos F5...

“Intimitet er nøglen til lederskab”

Lederudvikling kommer i mange afskygninger, men der er stor forskel på udbyttet, mener Stefan Schlie, der er Head of WTG Engineering i Vattenfall. Han går både til workshops og konferencer, men peger på, at et netværk med kontinuitet og intimitet har mest at byde...

Medlemskaber

Som medlem hos F5 er du altid på forkant med de nyeste trends og tendenser indenfor ledelse og lederudvikling. Vi samler nysgerrige og ambitiøse ledere, der har fokus på personlig udvikling gennem sparring og faglige diskussioner.

Vil du være med i et professionelt ledernetværk eller blot have adgang til alle vores konferencer og foredrag, så bliv klogere på dine muligheder her.

Se vores medlemskaber