Antallet af vækstvirksomheder i Danmark er stigende, men hos Dansk Erhverv mener man, at vi bør gøre mere for at skabe flere vækstiværksættere. En ny rapport peger på, hvad der skal til for at lykkes.
Vi har fået flere vækstvirksomheder i Danmark. Det viser tal fra Danmarks Statistik, der tidligere i år kunne dokumentere, at andelen af nyetablerede vækstvirksomheder på landsplan er vokset fra 21% i 2014 til 25% i 2017.
Men på trods af stigningen er det kun de færreste danske iværksættere, der har tilstrækkelig fut i forretningen til at kunne kalde sig vækstiværksætter. I årene 2007-2009 blev der således kun skabt mellem 40-60 vækstvirksomheder om året – en udvikling der ser ud til at fortsætte, da kun 0,2% af alle danske iværksættere årligt udvikler sig til vækstiværksættere.
Hos Dansk Erhverv skaber det øgede antal vækstvirksomheder glæde, men samtidig peger man på, at der bør sikres bedre vilkår og et større incitament til, at endnu flere går iværksættervejen og på sigt kan opbygge en vækstvirksomhed.
”Det er selvfølgelig en rigtig god nyhed for vores samfund, at vi oplever en stigning i antallet af vækstvirksomheder og vækstiværksættere, men samtidig vil vi gerne have lov at stille spørgsmålet: Hvordan kan tallet blive højere? Det er kun 0,2% af iværksættere i Danmark, der opnår denne titel, og vi så gerne, at antallet var endnu større”, lyder det fra Jasmina Pless, der er chefkonsulent for iværksætterpolitik hos Dansk Erhverv.
Der findes flere definitioner på vækstiværksætteri, men ifølge Erhvervsministeriet defineres en vækstiværksætter ved, at man to år efter opstart skal have mindst 10 ansatte (målt i årsværk). I de efterfølgende tre år skal den gennemsnitlige årlige vækst i antallet af ansatte være på mindst 10 %.
Kigger man på det samlede antal iværksættervirksomheder i Danmark, kæmper man stadig med at nå op på niveauet fra før finanskrisen. I 2017 var der ifølge Danmarks Statistik 19.200 nye iværksættervirksomheder i Danmark, hvilket er noget mindre end i 2007, hvor der blev skabt 24.600 virksomheder. Ifølge Jasmina Pless bør vi gøre mere for at hjælpe udviklingen på vej.
”Ifølge en analyse fra Dansk Erhverv, så mener over 80% af danskerne i den erhvervsaktive alder, at iværksætterne spiller en vigtig rolle for det danske samfund, men kun omkring 3% har selv prøvet at starte egen virksomhed. Det tyder på, at vi i Danmark har en lønmodtagerkultur, hvor kun få tør tage den risiko, som der er ved at starte en ny virksomhed”, fortæller hun.
Manglende incitament
Jasmina Pless forklarer, at hun sagtens kan forstå de danskere, der går med iværksætterdrømme, men som ikke tør kaste sig ud i dem.
”Risikoen forbundet med at sige sit job op for at blive iværksætter kan virke for stor, særligt for folk med mange års brancheerfaring, da de ofte er et sted i deres liv, hvor der skal betales af på bolig og bil, mens familien også skal forsørges. Derfor er det vigtigt, at risikoen belønnes tilstrækkeligt, for kan det ikke betale sig at stifte en virksomhed, fordi det økonomiske incitament ikke er højt nok, jamen så kan det virke håbløst at kaste sig ud i en usikker satsning”, forklarer hun.
I forlængelse af de nye tal fra Danmarks Statistik har en ny rapport, som Erhvervsministeriet har fået udarbejdet af Copenhagen Economics, undersøgt, hvilke kriterier der skal opfyldes, hvis man skal gøre sig forhåbninger om at slippe igennem nåleøjet og opnå status af vækstvirksomhed.
Rapporten slår fast, at danske vækstiværksættere langt fra læner sig op ad billedet af den unge, amerikanske superiværksætter, der uerfaren dropper sin uddannelse for at blitzskalere sig til succes i Silicon Valley. I stedet viser rapporten fra Copenhagen Economics, at den gennemsnitlige vækstiværksætter i Danmark er en 40-årig mand – hvilket også er den gennemsnitlige alder for øvrige iværksættere – og at der overordnet er fire forhold, der er med til at bane vejen for vellykket vækstiværksætteri.
Først og fremmest er erfaring et afgørende udgangspunkt. Derfor har iværksættere, som har været på arbejdsmarkedet før etableringen af et nyt selskab, større chancer for at lykkes med en vækstvirksomhed. Rapporten viser også, at iværksættere, som tidligere har haft en lederstilling eller har været selvstændige, oftere bliver vækstiværksættere. Hos Dansk Erhverv er Jasmina Pless enig i, at erhvervserfaring er en vigtig forudsætning for vækstiværksætteri.
”Hvis vi skal have flere vækstiværksættere, så skal vi have flere med erfaring og branchekendskab samt en god og skalerbar idé til at springe ud i livet som iværksætter. Her er det vigtigt, at vi sikrer, at det kan betale sig at blive iværksætter i Danmark”, siger hun.
Derudover peger Copenhagen Economics rapport på, at iværksættere, der starter spin-off selskaber, oftere bliver vækstiværksættere, da spin-off selskaber sjældnere lukker i løbet af de første fem år, ligesom iværksættere med videregående uddannelser oftere bliver vækstiværksættere. Længden af den videregående uddannelse har dog ikke betydning for, hvor ofte iværksættere bliver vækstiværksættere.
Sidst men ikke mindst er det ikke en dum idé at have kapital i ryggen, hvis man ønsker at udvikle sig til vækstiværksætter. Tallene viser, at når en iværksætter har en formue inden opstart af selskabet, er der mindre risiko for, at selskabet lukker i løbet af de første fem år. Af samme grund peger Jasmina Pless på, at bedre adgang til kapital er afgørende for fremtidens iværksættere.
Nye tiltag på vej
Jasmina Pless mener, at rapporten fra Copenhagen Economics tegner et konstruktivt billede af, hvem vi bør hjælpe på vej for at få endnu flere vækstiværksættere fremover.
”Analysen fra Copenhagen Economics viser, at en stor del af den gruppe, som har opnået at blive vækstiværksættere, har haft bestemte karakteristika, og det er gode pejlemærker i forhold til at se på, hvor vi kan sætte ind og hvem skal vi skal forsøge at motivere”, forklarer hun.
Samtidig mener hun, at rapporten ligeledes viser, at mange danskere ikke tør løbe den fornødne risiko forbundet med at blive iværksætter. Ikke når de mest succesfulde vækstiværksættere tegnes af personer, der i forvejen har sikkerhed i form af erfaring og ikke mindst en betydelig kapital.
Det efterlyste incitament kan dog være på vej, da regeringen har varslet flere nye initiativer i løbet af 2019, der skal gøre det nemmere og mere attraktivt at være iværksætter i Danmark. Med erhvervsfremmereformen og Iværksætterpanelets anbefalinger er der blandt andet blevet indført et investorfradrag og et matchfinansieringsprogram i Vækstfonden. Samtidig er mulighederne for at aflønne med medarbejderaktier blevet forbedret.
Disse tiltag vækker begejstring hos Dansk Erhverv, hvor Jasmina Pless mener, at de kan være med til at fostre en bedre adgang til den kapital, som er nødvendig for vellykket vækstiværksætteri.
”Investorfradraget er en rigtig god løsning, da det skaber et øget incitamentet for at investere i ikke-børsnoterede virksomheder. Det gør også, at iværksættere har bedre adgang til vækstkapital, så de kan skalere deres virksomheder”, siger hun og peger samtidig på, at Dansk Erhverv gerne så, at man tilmed sænkede aktieindkomstbeskatningen.