Danmarks Radio er en kompleks institution, der varetager mange forskellige interesser, hvilket gør den kompleks at styre. DR’s direktør for økonomi, Nikolas Lyhne-Knudsen, forsøger hele tiden at finde balancen i styringen af DR’s økonomi.
”Der er ikke én måde at styre DR på”. Nikolas Lyhne Knudsen siger det igen og igen til DR’s oplægsserie ’DR deler’ i DR-byen.
Han er direktør for økonomi, teknologi og medieproduktion i DR og har hovedansvaret for at overholde det årlige budget på 4.2 milliarder. Et regnestykke der skal tilgodese alt fra radioavisen til ungdoms-tv. Alt sammen med licensbetalerne in mente. Ikke just en enkel styringsopgave.
”Der er lidt en tendens til, at styring er blevet lidt et fyord og negativt associeret. Og det, synes jeg, er synd og fuldstændig forkert. Uden styring kommer man ingen vegne, og hvis man kommer nogen vegne, så kommer man ikke derhen, hvor man gerne vil”, siger Nikolas Lyhne-Knudsen
Men han taler ikke styring ned til mindste detalje og for enhver pris. Der skal være en balance mellem overstyring og understyring.
”Jeg mener faktisk, at overstyring kan være præcis ligeså skadelig som understyring. Hvis man overregulerer, så lægger man hindringer for kerneforretningerne og bruger kræfterne på noget forkert. Det skal man være ekstremt opmærksom på ikke at gøre. Hvis man understyrer, så ved man ikke, hvad man bruger pengene på, man kan ikke prioritere og kommer til at bruge alle organisationens kræfter på at genetablere noget styringskapacitet”.
DR er en kreativ virksomhed, som hele tiden er i udvikling, det lægger Nikolas Lyhne-Knudsen på sinde, at økonomistyringen giver plads til den del af virksomheden.
”Det er et selvstændigt mål, når vi styrer og økonomistyrer, at vi ikke overstyrer. Vi skal ikke dynge folk til med for mange kontroller, for meget bureaukrati og for mange regler. For så bliver økonomistyring en hindring for kerneopgaven i stedet for at være noget, der skaber gode rammer for, at man rent faktisk kan løse den kerneopgave, vi er her for, som er kreativ og journalistisk”.
Stor fleksibilitet
Mediemarkedet ændres hele tiden, og det går stærkt. DR’s navn, Danmarks Radio, er i sig selv et bevis på netop det. Engang var radioen det største medie, så overtog TV, og nu kan vi tale om internettets storhedstid. Og hvis DR skal være med, der hvor brugeren er, så skal der hele tiden være plads til ændringer i budgettet.
”Vi skal sikre os et prioriteringsrum. Vi skal sikre os, at vi kan flytte pengene, at vi ikke er bundet på den lange bane, så vi ikke pludselig siger: ’Hov alle brugerne er på nettet!’ og ’Hov, det var ærgerligt’, fordi vores penge er bundet i broadcasting de næste mange år”, forklarer Nikolas Lyhne-Knudsen.
DR har selvfølgelig nogle faste udgifter såsom betaling af gæld til byggeriet af DR-byen. Men når de faste udgifter er betalt, går resten af budgettet til direktionen DR Medier, der frit kan fordele midlerne i en særlig programramme. Disse midler er 100% variable, så i princippet kan programfladen ændres fra år til år, fordi programmerne hvert år skal bestilles på ny enten internt i DR eller ude i markedet. Denne form for konkurrencestyring eller markedsplads er en af DR’s grundmekanismer for styring af økonomien, og den sikrer to ting.
”Det ene er, at vi kan flytte pengene rundt, og vi kan planlægge vores tilbud til danskerne hvert eneste år. Det er fuldstændig nødvendigt i det mediemarked, vi har i dag, hvor det går så sindssygt hurtigt… Det nytter ikke noget, at der lige går tre år, før vi får lagt noget om, fordi vi er bundet af et eller andet”, siger Nikolas Lyhne-Knudsen.
Det andet, denne markedsmodel sikrer, er, at der er total transparens om DR’s egne priser. DR ved, hvad programmerne koster i markedet, og hvad de koster internt, og det sikrer konkurrencedygtigheden.
”Vi kan aldrig nogensinde tillade os at lave de her ting til den pris, vi synes. Vi skal altid være konkurrencedygtige. Hvis markedet kan lave det billigere eller har en bedre ide, så må vi gå derud, ellers må vi oppe os, så vi kan lave det ligeså godt selv”.
Hård konkurrence
Man kan måske undre sig over, at DR tænker så meget i konkurrence, når nu finansieringen er offentlig. Hos mange private medievirksomheder handler konkurrencen om abonnenter eller annoncer, men for DR handler det om tid.
”Det er ikke fordi, vi skal konkurrere om folks penge, men fordi vi grundlæggende skal konkurrere om folks tid. Hvis det public service-indhold, vi laver, ikke bliver brugt, hvis danskerne og brugerne ikke vælger at prioritere det, så har det ingen værdi. Vi skal konkurrere om folks tid i et marked, hvor intet alternativ er længere væk end et klik på en telefon eller fjernbetjening”, fortæller Nikolas Lyhne-Knudsen.
Men konkurrencen er hård. I det moderne mediemarked er tilbuddene mange, og det er Nikolas Lyhne-Knudsen udmærket klar over.
”Alt det vi laver, leverer vi ud i et enormt konkurrencepræget marked. Vi konkurrerer med alle de andre danske medier, men især og i tiltagende grad med alle de internationale medieudbydere: Netflix, HBO, Amazon, Google. Det er i virkeligheden dem, vi konkurrerer med”, siger han.
Det er altså både nyhedsmedier, fiktionsmedier, underholdningsmedier og alt derimellem, som DR er i direkte konkurrence med om folks tid. Tallene tyder dog på, at DR faktisk er en værdig konkurrent til de store internationale medier.
”94% af alle danskere bruger et tilbud fra DR hver uge. Det betyder, at vi skal have mange forskellige tilbud på hylderne. Vi skal lave rigtig meget forskelligt indhold, formateret på forskellige måder og forskellige genrer, som jo også øger kompleksiteten i det, vi styrer. Vi lever ikke bare af nogle få produkter, som vi masseproducerer. Vi laver sindssygt mange forskellige ting, som hele tiden bliver lavet om”.
Foto: Bjarne Bergius Hermansen