da
da
sv

“Vi skal passe på med at bruge ord som ‘vende tilbage til’”

10 min

Mange virksomheder er klar til at genoptage de dagsordener, som herskede før krisen, men ifølge ledelsesekspert Helle Bro findes der ikke længere en virkelighed uden coronaens fingeraftryk. Det er dog ikke nødvendigvis en dårlig ting, fastslår hun.

Foråret er på vej, smittetallet er under kontrol og både politikere og erhvervsorganisationer lægger lige nu i kakkelovnen til yderligere restriktionslempelser.

De positive luftstrømme får formentlig mange ledere til at vippe utålmodigt i kontorstolen ved udsigterne til at kunne vende tilbage til den eftertragtede hverdag og de dagsordener, som prægede tiden før COVID-19, men ifølge Helle Bro, der er ekspert i ledelses- og organisationsudvikling og direktør i kommunikationsbureauet bro, er det ikke muligt at hive 2020 ud af kalenderen og fortsætte som intet var hændt.

“Vi er alle mætte af corona og trænger i den grad til at fokusere på noget andet. Vi har brug for at vende tilbage til den energi, den optimisme og ubesværethed, som herskede i 2019, men det er desværre ikke muligt. Selvom vi er trætte af at tale om coronakrisen, så er det nødvendigt fortsat at tale om den, og det vil vi gøre mange år endnu”, forklarer hun.

Læs også: Hvad med alt det, der var vigtigt før corona?

Ifølge Helle Bro har krisen været så omstyrtende og altdominerende, at den fremover vil kaste lange skygger over måden, vi lever og arbejder på. Derfor vil narrativet om at ‘vende tilbage’ til fortidens corona-fri agendaer og arbejdsgange også skabe et forfejlet billede af, hvad der venter os.

“Vi skal passe på med at bruge ord som ’vende tilbage til’ eller ‘gøre som vi gjorde før’, for vi kommer ikke til at vende tilbage til en tid uden corona. Den har ændret måden, vi lever på – ikke bare professionelt, men også privat. Den har haft konsekvenser og givet læringer, som vi vil tage med os resten af livet. På grund af corona kommer vi ikke til at arbejde helt som før, ligesom vi heller ikke kommer til at arbejde videre på samme måde med de temaer, vi havde på dagsordenen før krisen”, siger hun.

Helle Bros vurderinger lægger sig op af en række arbejdsundersøgelser fra sidste år og i år, der alle løbende har konkluderet, at danske virksomheder og deres ledere i høj grad mener, at 2020 har resulteret i nye og forbedrede arbejdsgange fremover.

Eksempelvis viser en undersøgelse fra Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), at hele 90 procent af de offentlige ledere har oplevet at arbejde mere digitalt end før coronakrisen. Dette har medført positive erfaringer, der har resulteret i, at 73 procent af lederne i højere grad vil bruge de digitale tiltag i organiseringen af arbejdet fremover.

“Det ville være sindssygt, hvis man skøjtede hen over 2020”

Når Helle Bro skæver til bakspejlet og til årene før corona, var det en tid, hvor dansk erhverv i høj grad var mærket af optimisme og fremdrift. Samtidig var det en tid, hvor mange dagsordener og fokusområder var præget af globale tendenser og megatrends.

“Der herskede et mærkbart udsyn og en globaliserings-trang, som var meget tydelig. Vi var optaget af verdensmål, bæredygtighed, klima og digitalisering. Verden lå mere eller mindre åben – dog med klimabegrænsninger selvfølgelig,” fortæller hun.

Hos mange danske virksomheder var både 2019 og tiden op til pandemiens udbrud ligeledes præget af en energisk skabertrang.

“Rigtig meget handlede om vækst, innovation, fremdrift og positionering, men også om at skabe spændende og attraktive arbejdspladser med ledelsesmodeller, der skulle være med til at engagere og fastholde dygtige medarbejdere. Der skulle være mening med vores arbejde. Generelt havde mange virksomheder bare utrolig travlt med at blive moderne og agile for at kunne vækste og blive endnu mere tiltrækkende. Det lå enormt meget i tiden”, forklarer Helle Bro.

Da COVID-19 for alvor ramte Danmark i februar og marts 2020, blev det globale udsyn med ét erstattet af et lokalt indsyn. Samtidig blev de innovative og optimistiske dagsordener pauset de fleste steder, så dansk erhvervsliv kunne sikre sig et fodfæste og en retning i en ny og altomvæltende virkelighed.

Læs også: Enhver krise afføder uundværlig viden

Siden har nogle virksomheder haft held til at genoplive dagsordenerne fra 2019, mens andre stadig er begrænset af coronaens fortsatte tilstedeværelse. Ifølge Helle Bro er det dog afgørende, at tidligere tiders agendaer og ambitioner ikke ‘genindlæses’ ud fra det perspektiv, vi alle havde før krisen.

“Hos os (bro, red.) betragter vi ikke længere os selv som værende i krise, men til gengæld arbejder vi på nye måder, og det er afgørende, når virksomheder for alvor begynder at genimplementere de fokusområder, som herskede før corona. Man skal være bevidst om, at vores arbejdsgange har ændret sig. Dét, der nu bliver key, bliver at tage de bedste erfaringer og mest konstruktive læringer med fra coronakrisen og give det nyt liv i de projekter, opgaver og fokusområder, der ligger og venter”, understreger hun og tilføjer:

“Vi skal tænke corona ind i alting fra nu af – eller rettere vores viden, overvejelser og læringer fra corona. Det ville være sindssygt, hvis man skøjtede hen over 2020, som om intet var hændt for bare at arbejde videre som før. Selvfølgelig skal vi også videre fra corona. Det skal ikke fylde i vores bevidsthed konstant, og netop derfor bør det sidste års arbejdsgange og strategiske erfaringer arbejdes ind på rygraden af vores organisationer, så de bliver til gode vaner, der hjælper os styrket videre”, mener hun.

Corona har understøttet vores dagsordener

Som leder skal man, ifølge Helle Bro, ikke se den nye arbejdsvirkelighed som et benspænd i forhold til at nå i mål med de tilbagevendende dagsordener – tværtimod – da vi langt hen ad vejen er blevet bedre rustet til at arbejde med eksempelvis bæredygtighed.

“Før corona var der fokus på begrænsning af eksempelvis flytrafikken ud fra en bæredygtig dagsorden, men på grund af corona ved vi nu, at rigtig meget kan klares med et videoopkald i stedet for en rejse. Vi har fået en masse digitale erfaringer som et reelt alternativ til rejser, hvilket understøtter de eksisterende bæredygtigheds hensyn. På den måde har uforudsete corona-faktorer faktisk hjulpet vores bæredygtighedsagenda”, forklarer hun og fastslår, at særligt bæredygtighed er en dagsorden, som mange steder har levet videre, selvom alt fokus udadtil har ligget på corona.

Læs også: 3 råd til lederens sidste tur i coronakrisens rutsjebane

Dette bekræfter i øvrigt en stor bæredygtighedsundersøgelse fra november sidste år, som Rambøll stod bag. Heraf fremgår det, at trods svære økonomiske vilkår under coronakrisen holder to ud af tre af Danmarks store industrivirksomheder fast i den bæredygtige omstilling. Samtidig har hver femte virksomhed faktisk udrullet helt nye bæredygtigheds-tiltag – direkte på baggrund af corona.

Helle Bro mener derfor ikke, at 2020 har overflødiggjort nogle af de temaer, som vi var optaget af før krisen. I stedet har vores pandemiske erfaringer skabt arbejdsgange og metoder, som langt hen af vejen kan styrke os i at nå disse mål – især da resultaterne af den kreativitet, den nyskabelse og handlekraft, som coronakrisen har kastet af sig, læner sig op af – og kan forstærke – den optimisme og fremdrift, der herskede før krisen.

Samtidig har hun tre råd til ledere, der står for at skrue ned for virksomhedens corona-fokus for i stedet af dreje opmærksomheden over på flere af de dagsordener, som tidligere stod øverst på vores to-do-liste.

1: Vær nysgerrig: Det er enorm vigtigt, at ledere overvejer, hvordan de kan betragte og arbejde med tidligere tiders temaer ud fra nye perspektiver og nye læringer. Det er afgørende at være nysgerrig på, hvordan vi kan anskue eksempelvis digitalisering eller miljøspørgsmål ud fra de erfaringer, vi har fået med os fra 2020.

2: Tænk ledelse på en ny måde: Det er et faktum, at der er opstået nye behov og nye arbejdsgange i løbet af det seneste år, og det stiller krav til, at ledere gentænker deres organisations- og ledelsesformer. Disse nye strukturer skal også tænkes ind i måden, hvorpå ledelsen arbejder med at implementere vigtige dagsordener.

3: Fokus på impact: Fremover skal vi ikke arbejde med de tilbagevendte agendaer, som vi gjorde før, men i stedet tænke impact og spørge os selv: Hvordan gør vi den nødvendige forskel, og hvordan skaber vi den fornødne impact? Vi skal passe på de automatiske beslutninger, der er skabt før corona. Vi skal derfor tage den nye verden og kontekst ind i alle vores beslutningsgange.

Denne artikel er en del af Focus-temaet ‘Med 2020 i bakspejlet’. Ønsker du at dykke yderligere ned i kriselæringer, fremtidsforudsigelser og takeaways fra 2020, kan du med fordel klikke her.