Tidligere teknologisk visionær hos Microsoft er blevet omvendt – teknologi kan ikke løse verdens problemer. Og det er farligt, hvis vi tror det
En kureret teknoholiker. Det kalder Kentaro Toyama sig selv efter fem år i Indien, hvor han arbejdede som leder af Microsoft udviklingsafdeling i Bangalore.
For efter sin tid i millionbyen, der ellers bliver betragtet som en slags udviklingslandenes it-hovedstad, har han set, hvordan teknologiske løsninger ikke bare undlader at løse mange af de problemer, de er sat i verden for at løse. Ofte fjerner teknologien fokus fra nogle af de mere besværlige og strukturelle udfordringer, der egentlig burde løses.
Det siger Toyama, der i dag er professor på School of Information på University of Michigan i et interview med MIT Technology Review. Og for nylig udgav han en bog om emnet.
Mennesker og organisationer er problemet
I Indien søsatte Toyama og hans hold et dusin projekter, der skulle bekæmpe fattigdom og forbedre uddannelserne ved hjælp af internet og computere. Mange af dem på skoler. Men selvom projekterne havde vist lovende resultater i pilotforløb kunne succesen sjældent gentages, når man prøvede at indføre den andre steder. Og på visse skoler, hvor Toyama og hans hold kom, havde projekterne en decideret negativ effekt. Et problem, som viste sig at være generelt.
“Til sidst gjorde jeg status på de cirka 50 projekter, som jeg på en eller anden måde var involveret i. Det var meget få af dem, hvor vi tænkte, ‘det her fungerer så godt, at vi burde udvide projektet’,” siger han og forklarer, at problemet som regel var, at personerne eller organisationerne, der skulle drage fordel af teknologien, ikke var i stand til det.
Mennesker og samarbejdspartnere er løsningen
Men hvorfor har mange opfindere og udviklere svært ved at forstå, at teknologien alene har en meget begrænset effekt?
Det spørgsmål har Toyama et muligt svar på.
“I vores hverdagsliv ser alle os, der har råd til teknologierne, hvordan de umiddelbart kan gøre alting mere bekvemt og bedre. Så vi går ud fra, at teknologien er direkte ansvarlig, men i virkeligheden er der en lang række andre ting, der skal være til stede i forvejen. Hvis ikke de er der, så har teknologien i sig selv ikke den samme positive virkning,” siger Kentaro Toyama.
Ofte kan man blive snydt, selvom man laver grundige kontrolstudier, forklarer han. For ofte kunne Toyama se en effekt af et teknologisk hjælpemiddel i et testmiljø. Og de kunne konkludere at teknologien måtte have en effekt. Men ude i virkeligheden var det bare anderledes, forklarer han.
“Det var altid de mennesker, vi arbejdede med, de partnere vi valgte til projekterne og de mennesker i felten, der havde kontakt med dem vi ville hjælpe, som gjorde forskellen. Hvorvidt teknologierne hjalp eller ej, var i bund og grund op til mennesker.”
Hør en podcast med Toyama om emnet her.