Vi vil allerhelst snakke med vores ting

18. december 2015

Mange forbrugere tror, at kunstig intelligens har erstattet skærmteknologien totalt i 2020, viser en ny undersøgelse. Men er det overhovedet realistisk?

Vi vil hellere tale med en kunstig intelligent teknologi, end sidde og glo ned i vores smartphones.

Det viser en ny stor forbrugerundersøgelse foretaget af Ericsson Consumerlab.

Cirka 6.600 mennesker i alderen 15-69 år fra storbyer i den vestlige verden, har svaret på undersøgelsen. Og mere end halvdelen tror, at kunstig intelligens vil erstatte smartphones i løbet af de næste fem år.

Læs også: Guide: Din næste computer skal sprøjtes ind i armen

Skærmen blev først udbredt omkring 1950, nu 65 år senere, er den måske på vej ud igen, funderer undersøgelsen, og peger på lav batteritid og krav om større skærme, som det, der frustrerer brugerne ved smartphones. I stedet vil forbrugerne have er en intelligent assistent, der fratager dem bøvlet med konstant at skulle røre ved en skærm for at få noget gjort.

Futurist: Smartphonen dør ikke foreløbig
Helt konkret vil skærmen blive erstattet af såkaldte wearables, vurderer Ericsson Consumerlab.

Wearables er, som navnet antyder, teknologi du kan have på dig. Lige nu er de fleste dimser i kategorien relaterede til sport og sundhed, og kommer i form af armbånd, halskæder, ringe og den slags. Hvilken type dims, der skulle udkonkurrere smartphones, nævner analysen ikke noget om. Og spørger man Klaus Mogensen, der er seniorforsker ved Instituttet for Fremtidsforskning, mener han ikke, at smartphonen er væk om fem år.

“Jeg tror ikke, smartphones bliver erstattet, men derimod at den nye teknologi kommer til at supplere den eksisterende. Vi bruger smartphones til alt muligt andet end bare skrive beskeder. Vi tage billeder, hører musik og så videre,” siger Klaus Mogensen.

Dengang tablets kom frem, var folk hurtige til at erklære PC’en for død, fordi salget var stagneret. Tabletten ville opfylde nye behov og løse gamle opgaver. Men det handler egentligt bare om, at computerne nu er så gode og udbredte, at de bare blev skiftet ud, forklarer Klaus Mogensen.

“Vi kommer nok til at se en mindre hurtig vækst i salget af smartphones, men det skyldes et mættet marked. Der er altså ikke tale om nyanskaffelser men erstatninger,” siger han.

Læs også: Analyse: Skærmen er blevet for bøvlet

Robutleren gør alt nemmere
Drømmen, der ikke nødvendigvis er urealistisk, er at have kunstig intelligent teknologi i sit liv. Lidt som en privat butler, der minder dig om mors dag, køber den gave, du har glemt, sætter kaffe over, varmer vandet, inden du skal i badekaret og generelt bare gør dit liv let og behageligt.

Der findes allerede kunstig intelligens, der er ret god til at gætte, hvilket humør du er i og spiller musik, der passer til det. Musikken bestemmes ud fra tid på dagen, geografisk placering og det, du plejer at sætte på under de givne omstændigheder.

De store laver platforme, de små laver apps
Men hvem skal lave vores wearables, og hvem kommer til at drive udviklingen?

“Jeg tror, det bliver de klassiske store udviklingsfirmaer som Apple og Google, der kommer til at drive udviklingen af hardwaren – altså platformen. Det bliver interessant at følge, de der udvikler den software, man kan komme i sine wearables,” siger Klaus Mogensen.

Han forudser, at vi vil komme til at se en enorm konkurrence blandt udviklerne af hardware til kunstig intelligens.

Watson er bedre end de fleste kræftlæger
IBMs supercomputer, Watson, er idag en af de bedste eksempler på, hvor langt man kan komme med kunstig intelligens.

Watson har været med i Jeopardy, og vundet over to menneskelige stormestre. Men mere interessant er det, at Watson faktisk er rigtig god til at svare på lægelige spørgsmål.

“Watson er allerede nu bedre end de fleste læger til at stille kræftdiagnoser ud fra røntgenbilleder. Watson lærer af sine fejltagelser, og bliver derfor konstant bedre, ligesom den altid har den nyeste viden,” siger Klaus Mogensen.

Om fem år, har de fleste en medicinsk wearable, som monitorerer vores helbred, gennem puls, blodtryk, temperatur og den slags, forventer han. Og det giver flere fordele set fra patientens synspunkt.

“Mange personlige problemer kan være pinlige – for eksempel rejsningsproblemer eller stomi. I andre tilfælde, underdriver vi og vil vi ikke besvære lægen. Det, at det ikke er en person, som tager stilling til dig, men kunstigt intelligent læge-tjeneste, der ikke dømmer eller sladrer, kan sikkert få flere – især af den ældre generation til at få undersøgt deres helbred,” siger seniorforskeren.

Læge-tjenesten kan bevæge sig i to retninger – en der er helt objektiv og kold, eller der kan tilføjes en personlighed, som man måske har lettere ved at forholde sig til og være fortrolig med.

“Uanset hvad, vil den kunstigt intelligente læge være bedre til hurtigt at indsamle den nyeste viden og sætte den i forhold til dine historiske data. Det er ikke nødvendigvis tilfældet med en tilfældig vagtlæge,” tilføjer han.

Teknikken driller stadig
Den visuelle skærm har nogle fordele frem for lyd og talekommunikation, der sandsynliggør, at skærmen ikke forsvinder foreløbigt, mener Klaus Mogensen. Han peger på, at brugen af emoticons bliver mere og mere udbredt. De kræver, alt andet lige, en skærm at blive set på.

“Jeg tror, at de fleste koncentrerer sig bedre om tekst, fordi de selv kan bestemme tempoet. Selv husker jeg langt bedre skrevne beskeder end telefonsvarerbeskeder. Jeg tror, at vi får mange skærmløse wearables. Men samtidig betyder visuel formidling stadig meget, og desuden skal man have noget at styre fra og indtaste med. Og ens wearables vil sandsynligvis være koblet op til smartphone eller pc,” forklarer han og tilføjer, at talegenkendelse er endnu et problem, som mange tjenester står overfor. Den engelske fungerer ret godt, men der kan være problemer, hvis man ikke har engelsk som modersmål, eller der er baggrundsstøj.

Stadig lidt underligt
Hvem har ikke prøvet at gå bag nogen, der bare taler ud i den blå luft, så man tror, at de er tossede, indtil man ser deres høretelefoner? Der er ingen tvivl om, at vi kommer til at bruge mere talegenkendelse, men det er mere diskret at læse og skrive fra sin telefon, mener Klaus Mogensen.

“Forestil dig støjen af en hel bus, der taler med deres wearables. Lige nu findes der godt nok mennesker, der ikke har noget imod at tale højlydt i offentlig transport, men jeg tror, de fleste sætter pris på lidt privatliv,” siger han.

Jens Urth

Læs også

Har du fundet din praktikplads til næste semester?

F5 er en ung og ambitiøs virksomhed, som stræber efter at være Danmarks foretrukne leverandør indenfor lederudvikling. Vi har gennem de seneste 6 år samlet ca. 2000 ledere fra Danmarks største organisationer til sparring via netværksgrupper, foredrag, konferencer og...

læs mere

“I et eksternt netværk kan du tale frit”

Er man som leder medlem af et internt organisationsnetværk, kan det til tider være svært at tale rent ud af posen. Det mener Henriete Siff Thomsen, der er centerleder i Frederikssund Kommune. Hun føler, at der er et andet fortrolighedsrum i hendes netværk hos F5...

læs mere

“Intimitet er nøglen til lederskab”

Lederudvikling kommer i mange afskygninger, men der er stor forskel på udbyttet, mener Stefan Schlie, der er Head of WTG Engineering i Vattenfall. Han går både til workshops og konferencer, men peger på, at et netværk med kontinuitet og intimitet har mest at byde...

læs mere

Medlemskaber

Som medlem hos F5 er du altid på forkant med de nyeste trends og tendenser indenfor ledelse og lederudvikling. Vi samler nysgerrige og ambitiøse ledere, der har fokus på personlig udvikling gennem sparring og faglige diskussioner.

Vil du være med i et professionelt ledernetværk eller blot have adgang til alle vores konferencer og foredrag, så bliv klogere på dine muligheder her.

Se vores medlemskaber