Ny rapport viser, at de fleste danskere ønsker at være anonyme på nettet. Derfor er det overraskende at kun få benytter sig af værktøjer, der kan sikre netprivatliv
Knap halvdelen af alle danskere vil gerne færdes anonymt på nettet, men kun en meget mindre del de danske net-surfere føler sig rent praktisk i stand til det. Det viser en ny undersøgelse foretaget af Erhvervsstyrelsen og Ingeniørforeningen.
Blandt respondenterne er det kun tre procent, som aldrig vil være anonyme på nettet, mens 47 procent altid eller ofte ønsker at være anonyme. Derfor er det overraskende, at kun ganske få gør noget for at sikre deres privatliv på nettet.
Når vi færdes på nettet, efterlader vi os en IP-adresse. Man kan kalde det for computerens eller smartphonens cpr-nummer. Det betyder, at vi i realiteten ikke er anonyme. En af måderne, man kan sløre sin IP-adresse på, er med den særlige krypteringsbrowser Tor, som bliver benyttet af alt fra politiske aktivister til nettets narkohandlere. Tjenesten er lovlig, men undersøgelsen viser, at kun tre procent af danskerne ofte eller altid bruger Tor.
Undersøgelsen viser også, måske ikke så overraskende, at de unge benytter sig klart mere af Tor eller andre lignende services som VPN-servere. I aldersgruppen mellem 18 og 34 havde hver fjerde brugt Tor på et tidspunkt.
To ud af tre ud i undersøgelsen fortæller desuden, at de gerne ville bruge værktøjer som Tor og VPN-servere til at skjule deres identitet, hvis bare det var lettere.
Pensionister kan kryptere
At surfe anonymt på nettet behøver dog ikke at være forbeholdt særligt kyndige individer. Det mener Tobias Skytte fra det danske krypteringsfirma Citizen VPN.
“Den brede befolkning mangler måske at finde ud af det, men det er rent faktisk blevet meget nemmere at beskytte sit privatliv på nettet. En meget stor del af vores kunder er pensionister i udlandet, som har brug for en VPN for at kunne se dansk tv online. Og det er ellers den gruppe, man ville betegne som de svageste it-brugere. Så generelt er det ikke så svært,” siger Tobias Skytte.
Han mener, at sager, som den der netop bliver ført mod Facebook i Østrig, og Edward Snowdens afsløringer har været med til at gøre folk opmærksomme på problemerne i forhold til datasikkerhed og privatliv.
“Siden Edward Snowden-afsløringerne er folk blevet meget mere opmærksomme på, at privatliv på nettet er en reel udfordring, så jeg er ikke så overrasket over tallene,” fortæller Tobias Skytte.
Skræmmende at vi censurerer os selv
En stor del af undersøgelsens respondenter gør dog noget for at sikre deres privatliv. En fjerdedel svarer nemlig, at de afholder sig fra at bruge bestemte søgeord, når de bruger Google eller andre søgemaskiner, som gemmer deres data.
Tobias Skytte mener dog ikke, at man bør anskue det som en privatlivsbeskyttelse, men snarere et angreb på ytringsfriheden.
“Det er en skræmmende udvikling, at folk censurerer sig selv ved på den måde at undlade visse søgninger. Men det er konsekvensen ved at leve i et overvågningssamfund,” siger han.
Det er også ganske populært at forsøge at skjule sin identitet med et alias eller brugernavn. 59 procent bruger i et vist omfang pseudonymer, når de færdes online.
Andelen der aldrig bruger pseudonymer er klart højere blandt de 50- 70 årige. Her benytter halvdelen sig aldrig af alternative navne. Og måske har de ældre fat i den lange ende. Halvdelen af undersøgelsens respondenter mener nemlig, at det slet ikke er muligt at beskytte sit privatliv på nettet.
Tobias Skytte mener, at det til en grad er muligt at beskytte sit privatliv online. Men det kræver en indsats.
“Det er nok meget svært at skjule alt for de amerikanske myndigheder, men der er jo også forskellige grader af beskyttelse. Med eksempelvis VPN’er eller Tor er man kommet meget langt. Men man skal være meget omhyggelig, hvis man vil være helt anonym,” siger han og fortæller, at CitizenVPN snart sender en speciel router på markedet, som sørger for, at man altid er tilsluttet en VPN-server og dermed kan surfe helt anonymt.