Hver fjerde medarbejder, der arbejder med offentlig service, er ansat i det private. Regeringen og DI presser på for flere ansatte i det private – men private aktører er ikke nogen garant for en billigere, bedre service viser opgørelse.
Mens det offentlige forbrug stiger, står antallet af offentlige ansatte stille og er faldet marginalt i løbet af de sidste ti år. Så hvor ryger pengene hen? Ifølge en ny undersøgelse fra Dansk Industri ryger en del af pengene til private aktører, der leverer offentlig service i kommuner, regioner og staten.
Det er steget så meget, så at én ud af fire ansatte, der leverer offentlig service kommer fra det private. Det svarer til en stigning på knap 40.000 siden 2005.
”I dag er det sådan, at knap hver fjerde person, du møder, når du får leveret en offentlig service, ikke er offentligt ansat. Det er nok de færreste, der tænker over det”, siger cheføkonom i DI Morten Granzau Nielsen. Og det er vigtigt at have in mente, når vi diskuterer vækst i det offentlige, mener han.
”Vi mangler simpelthen det fulde billede i debatten. Analysen her viser med al tydelighed, at du ikke kan sætte lighedstegn mellem antallet af offentligt ansatte og den service, der bliver leveret”.
Cheføkonom i DI Morten Granzau Nielsen mener, at offentlige institutioner sparer penge på udlicitering og oplever et højere serviceniveau. Det slår en række undersøgelser fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, dog fast langt fra er sikkert – hverken når det handler om forbedret kvalitet eller færre omkostninger.
Dyrekøbt vækst i servicefag
I alt er der 212.000 private medarbejdere, der leverer service til offentlige kunder – mod 725.000 i offentlige erhverv.
Særligt er brugen af private vikarbureauer blandt plejehjem og i hjemmeplejen steget markant gennem de seneste år, mens også andelen af eksterne rådgivere er vokset.
Men vikarer koster penge. Og flere penge end faste medarbejdere. Det viser en gennemgang af timelønninger i ældresektoren, hvor prisen er over dobbelt så høj for vikarer. Undersøgelsen fra 2016 blev foretaget af Sundheds- og Ældreministeriet og viste blandt andet, at landets andenstørste kommune, Aarhus, brugte 158 kr. på internt at dække en sygemeldt eller fraværende medarbejder, mens en vikar kostede 333 kr.
Læs også: VLAK sætter turbo på offentlige konkurrence
Og der er til dels tale om en ond spiral, hvor strammere kommunale budgetter forårsaget af regeringens grønthøster presser kommunerne på lønningsposen. Derfor er der færre medarbejdere at trække på, når arbejdspladsen er ramt af sygdom eller ferie. Det oplyser Ole Mørk Nielsen, der er chef for Danske Plejehjemsledere til Jyllands-Posten.
Mere damp på offentligt-privat samarbejde
Selvom flere og flere private udfører opgaver for det offentlige, vil regeringen øge samarbejdet mellem private og offentlige virksomheder og organisationer. Regeringen har blandt andet en helt klar vision om, at flere private fortsat skal levere ydelser til det offentlige.
Her er tanken at IKU-tallet – måleenheden der indikerer niveauet for antallet af offentlige opgaver, der sættes i udbud – skal stige med cirka 20 procent i snit i henholdsvis kommuner, regioner og i staten.
Læs også: Økonomer: velfærd bliver dårligere
”I de senere år er udviklingen i konkurrenceudsættelsen gået i stå. Måltallene skal være med til at give kommuner, regioner og staten et kærligt skub. Øget konkurrence skaber bedre og billigere løsninger til borgerne. I sidste ende får folk mere for deres skattekroner. Vi har tidligere haft måltal for kommunerne. Nu er tiden kommet til at have måltal for hele den offentlige sektor”, sagde økonomi- og indenrigsminister Simon-Emil Ammitzbøll-Bille før sommerferien.
Han mener samtidig, at måltallene ikke skal stå alene, og regeringen vil derfor arbejde for, at der kommer forskellige tiltag, der kan hjælpe den offentlige sektor til det bedst mulige resultat.