Elon Musk er en helt i Silicon Valley. Han står bag eldrevne sportsvogne, vil sende mennesker til Mars, og præsident Obama elsker ham. Men hvem er han egentlig?
I forrige måned kom det frem, at en gruppe forskere og entreprenører havde sluttet sig sammen for at forhindre robotterne i at overtage verden. Gruppen vil undgå et Terminator-scenarie, hvor kunstig intelligens pludselig kan vende sig mod menneskeheden. Lidt sci-fi vil de fleste nok mene. Men ikke for 43-årige Elon Musk, som har doneret 10 millioner dollars til initiativet. Han bebor en verden, hvor det umulige er muligt, og ingen visioner er store nok. Han er grundlægger af firmaet SpaceX, som har til formål at gøre rumrejser mulige for privatpersoner. Han er medstifter af Tesla Motors, der på mange måder er ved at vende op og ned på den traditionelle globale bilindustri, og indenfor den nærmeste fremtid har han planer om at sende mennesker til Mars.
Det her citat siger noget om ambitionsniveauet:
“Når du ser ud i fremtiden, er der en fundamental forskel mellem en menneskehed, som frygter rummet og én, som tager på rumrejse og udforsker stjernerne (…) Ellers vil vi bare være begrænset til jorden indtil, der kommer en katastrofe og udrydder os alle.”
Hans venner beskriver ham ifølge Bloomberg Business som værende en hybrid mellem Steve Jobs, Rockefeller og Howard Hughes.
“I en tid, hvor de fleste laver små inkrementelle forbedringer, går han efter radikal innovation. Hans firmaer opererer efter en vision, som handler om årtier og ikke bare år,” udtaler Peter Thiel, som sammen med Musk er medstifter af PayPal.
Den tidligere forretningspartner er ikke alene med den holdning. Søren Juul Jørgensen, der er direktør i Udenrigsministeriets Innovation Centre i Silicon Valley, kalder uden tøven Elon Musk for den største nulevende entreprenør.
“Han er et af de helt store ikoner. Han er jo iværksætter-innovatøren over dem alle. Det han har bedrevet er unikt. Han har brugt sin energi og kreativitet helt ultimativt ved at udvikle en stribe banebrydende, disruptive teknologier,” siger han.
Vil udvide vores horisont
Elon Musk voksede op i Pretoria i Sydafrika under de sidste årtier med apartheid. Han var den ældste af tre søskende, og hans far var elektromekanisk ingeniør. Det var ikke uvant for den nysgerrige knægt at skille ting ad og sætte dem sammen igen. Heller ikke fyrværkeri og sprængstof. Han har udtalt, at det er et mirakel, at han har alle sine fingre i dag.
Den unge Elon var en ivrig læser. Han slugte filosofiske og religiøse tekster. Den humoristiske sci-fi roman ‘The Hitchhikers Guide to the Galaxy’ blev en åbenbaring for ham. Han fandt ud af, at livet handler om at udvide sin horisont, så man kan stille de rigtige spørgsmål. Det var der tilsyneladende ikke mulighed for i Sydafrika. Elon drømte om USA; et land med muligheder.
“I en tid, hvor de fleste laver små inkrementelle forbedringer, går han efter radikal innovation. Hans firmaer opererer efter en vision, som handler om årtier og ikke bare år.”
Gennem sin mor fik han canadisk statsborgerskab og flyttede dertil som blot 15-årig. Så var han i det mindste tæt på målet. Han boede hos fjerne familiemedlemmer og havde diverse småjobs, indtil han begyndte på Queens University i Ontario, hvorfra han kunne blive overflyttet til Stanford University. Her studerede han for en periode anvendt fysik, men droppede hurtigt ud for sammen med en kammerat at starte it-virksomheden Zip2. Det skulle vise sig at være en god idé. Blot fire år senere kunne de sælge firmaet til Compaq for over 1,5 milliarder kroner. Elon Musk førte sin profit over i en anden start-up virksomhed ved navn X.com, hvor han blev hovedaktionær og for en tid CEO, indtil eBay opkøbte virksomheden for 9 milliarder kroner i 2002. Da havde den skiftet navn til det mere mundrette PayPal.
Tænkte ikke på penge
På det tidspunkt var Musk en stenrig 31-årig. Men i stedet for at trække sig tilbage og leve det gode liv på en privatejet trope-ø, kastede han alle pengene efter de projekter, han sandsynligvis vil blive husket for af fremtidige generationer: SpaceX, Tesla og SolarCity.
“Da jeg forlod PayPal tænkte jeg, ‘hvilke problemer kommer til at have størst betydning for menneskeheden i fremtiden?’ og ikke på, hvordan jeg kunne tjene flest penge,” har han udtalt.
Elon Musk var samtidig begyndt at blive en mini-celebrity i Silicon Valley og Hollywood. Sådan endte han med at blive producer af komedien ‘Thank you for smoking’, hvor han også har en kort cameo-optræden som helikopterpilot.
“Jeg vil gerne ende mine dag på Mars. Og det bliver forhåbentligt ikke idet rumskibet lander.”
På trods af de noble visioner skulle det dog vise sig vanskeligt at overbevise de benzin-elskende amerikanere om el-bilers fortræffeligheder. Tesla var lige ved at kollapse i 2008 og kæmpede i de første spæde leveår med at skaffe kapital. Det kom så vidt, at Musk måtte sælge sin personlige formel 1-bil; på det tidspunkt verdens dyreste køretøj, og låne penge af venner for at få firmaet til at løbe rundt. Samtidig havde medierne vendt sig mod Tesla, som man anså for at være et håbløst projekt. Redningen kom, da Dell købte firmaet Everdream, hvori Musk havde aktiemajoriteten.
Temperament som Steve Jobs
Musks liv lyder måske som et moderne high-tech eventyr. Og det er det også på mange måder. Men der har været kritiske røster fremme i forhold til hans temperament og ledelsesstil. Han er ærlig – måske på grænsen til det stødende. Og han er Lederen. Med stort L.
“Ligesom Steve Jobs tolererer Elon ikke C- eller D-spillere. Men jeg vil sige, at han er hel del flinkere end Steve Jobs og en smule mere raffineret end Bill Gates,” siger vennen og forretningspartneren Steve Jurvetson med henvisning til Jobs’ næsten legendariske temperament.
Søren Juul Jørgensen mener ikke, han er i stand til at vurdere Musks temperament. Men ellers synes han, at sammenligningen med Apple-stifteren er oplagt.
“Jeg synes den holder. Han er helt deroppe med Jobs. Det han har gjort med Tesla, Paypal og SpaceX er unikt. Han har satset hele butikken flere gange på sine idéer, så på den måde har han et ekstremt mod ligesom Jobs”
Når man ser Elon Musk optræde i interviews og præsentationer, er det dog heller ikke en temperamentsfuld hidsigprop, som først falder én ind. Hans sydafrikanske diktion får ham til at virke en anelse kølig og forsigtig sammenlignet med de sædvanlige amerikanske entreprenørtyper. Ansigtet med de vågne øjne er drenget. Og han bevæger sig en anelse kejtet. Som én der har brugt mere tid bag computeren end på at finpudse motorikken med sport og leg.
Obamas kæledægge
Men lige nu har Elon Musk momentum, som en af de raketter, han vil sende til Mars. Det har andre også lagt mærke til. The Simpsons har blandt andet haft ham med som gæstestjerne i en episode for nylig, og politiske kommentatorer vurderede, at Barack Obamas seneste ‘state of the union’-tale næsten lige så godt kunne have været dedikeret til Elon Musk. Præsidentens altoverskyggende tema var vedvarende energi og grandiose forretningsmæssige visioner. To ting som Elon Musk er eksponent for.
Det er dog ikke skulderklap fra celebrities og politikere, det er værd at bide mærke i. Nej, de teknologiske landvindinger, som Elon Musk står bag, taler deres eget tydelige sprog.
I 2012 lykkedes det SpaceX at sende en knap 70 meter høj raket ud i rummet, hvor en af dens kapsler dockede med Den Internationale Rumstation. En uhørt præstation for en lille privat organisation. Samtidig er Tesla efterhånden blevet synonym for den ‘den lækre el-bil’. Også i Danmark har firmaet vundet indpas, og idag har vi to forhandlere og en hel del laderstationer til køretøjerne i landet.
Endnu vildere planer
Men Elon Musk har flere esser i ærmet. Står det til ham, dropper politikerne i Californien idéen om at skabe et højhastighedstog, der kan forbinde Los Angeles og San Francisco. I stedet agiterer han for, at man laver et såkaldt ‘hyperloop’, der kan sende kapsler med passagerer afsted med supersonisk hastighed. En halv time vil den 600 kilometer lange tur vare, hvis hyperloopet bliver en realitet. Elon Musk og en gruppe ingeniører fra både SolarCity og SpaceX udgav i 2013 et whitepaper, der beskriver planerne detaljeret. En blanding af magnetisme og luft skal sikre den ekstreme acceleration samtidig med, at hyperloopet bliver langt mere energieffektivt end andre typer af transport. Musk selv har udtalt, at han ikke har tid til at lede projektet. Og det forstår man udmærket.
Den sydafrikanske entreprenør har i sine 43 år på jorden sat sit aftryk på en række industrier. Det er dog ikke sikkert, at vi får glæde af ham så mange år endnu. Selv håber han nemlig at blive gammel på Mars.
“Jeg vil gerne ende mine dag på Mars. Og det bliver forhåbentligt ikke idet rumskibet lander,” joker han.