Virksomheder er vilde med innovationsghettoer

12. December 2016

Vidensdistrikter er det nye sort i Danmark med Silicon Valley som det evige forbillede. Men hvad får virksomhederne ud af det udover flotte glasfacader og velassorterede kantiner?

I Silicon Valley omsættes der for 870 milliarder. 870 milliarder!

Det er ikke for ingenting, at verdens øjne hviler på den San Francisco-baserede innovationsdal, der i lang tid har været ved at flyde over af hype.

Således også i Danmark, hvor innovationsmiljøer påkalder sig at være ikke bare dale, men hele byer, såsom Lyngby-Taarbæk Vidensby, Copenhagen Science City og IT-byen Katrinebjerg.

Og de danske såkaldte vidensbyer bliver både større og flere, selvom de endnu har langt op til det amerikanske forbillede.

Leve, arbejde og lege
Den anerkendte forsker Bruce Katz, der for nylig var i Danmark for, at give en keynote-tale hos Bloxhub på Frederiksholm mener, at vidensbyer, eller rettere -distrikter, er det sværd, verdens lande kæmper med for at tiltrække vækst og innovation.

Læs også: Danmark vil være Nordens fintech-hub

”Innovationsdistriktet vil blive det fremtidige aktiv for global kapital. Det behøver ikke nødvendigvis at være i et bycentrum, men de skal have en klynge, og det skal have urbanitet,” fortalte Bruce Katz, der er Vice President i den amerikanske tænketank Brookings Institution.

Bruce Katz forsker i, hvordan politisk beslutningskraft og økonomisk aktivitet i disse år koncentreres i en lang række byer og byregioner i hele verden.

Men hvad er det, der trækker virksomheder, små som store mod de koncentrerede vidensmiljøer befolket af forskere, studerende, caféer og streetfood?

For Bruce Katz er det særligt de nye generationer, der kræver mere end kontorbygninger med glasfacade.

”Millennials og andre talentfulde arbejdere vil have områder, hvor de kan leve, arbejde og lege. Der skal være nærhed, densitet og autenticitet,” sagde Bruce Katz.

Det blomstrer i Kongens Lyngby
For snart fem år siden blev Lyngby-Taarbæk Vidensby født, og som en nyfødt vokser den bemærkelsesværdigt år for år.

Læs også: København vil være byudviklingens svar på Silicon Valley

I dag har 60 virksomheder, herunder Microsoft og Novozymes, slået sig ned i området omkring DTU. Vidensbyen er formelt set en forening, som medlemmerne betaler til. Ifølge direktør for Vidensbyen, Caroline Arends, er det medvirkende til, at parterne samarbejder, mens partnerskaber og nyopstartede virksomheder blomstrer fra mulden i Kongens Lyngby.

Professor Mark Lorenzen forsker blandt andet i netværks- og samarbejdsdannelser ved CBS. Han mener, at særligt små virksomheder kan have glæde af de koncentrerede vidensdistrikter.

”Det er ofte i de tidlige faser af en virksomheds etablering, at man har gavn af interaktion med andre. Fordi man prøver at finde de bedste medarbejdere, de bedste idéer og samarbejder,” forklarer han.

Ørkenkatedraler
Men sådan går det ikke altid. Mark Lorenzen mener, at de vidensdistrikter, der bliver designet af myndigheder ofte mangler den iværksætterånd og interaktion, som de, der opstår af sig selv, har.

Læs også: Analyse: Forvent kun 60 ansatte i Silicon Viborg

Mark Lorenzen sammenligner det med, når værten til en fest klapper i hænderne og siger ”nu skal vi hygge os!”. Sådan skaber man ikke en god fest, og derfor der er mange eksempler på vidensdistrikter, der ender som isolerede bygninger uden interaktion med deres omverden.

”Mange ender som det, man kalder cathedrals in the desert, fordi man aldrig får den her dynamik op at køre. At sætte folk i samme bygning medfører ikke nødvendigvis, at de samarbejder,” siger Mark Lorenzen.

Mark Lorenzen har ikke studeret de nuværende såkaldte vidensbyer, men derimod et lignende initiativ i Københavns Kødby efter årtusindskiftet. Her ville man skabe et sted, hvor kulturelle iværksættere kunne mødes og udveksle idéer.

”Det gjorde de ikke. De synes det var enormt hyggeligt at være der, og de brugte den fælles infrastruktur meget. De spiste måske frokost sammen, når bølgerne gik højest, men så gik de hver til sit bagefter,” siger han.

Lær af Hollywood
For Mark Lorenzen er opskriften simpel. Der skal ske noget til den fest, før gæsterne begynder at snakke sammen.

”Man forsømmer at skabe konkrete aktiviteter og events, der kan være anledninger til at få folk til at mødes, udveksle information og udforske mulighederne for at samarbejde. Det er det, erhvervsklynger som Silicon Valley og Hollywood er rige på, men de er jo opstået gennem mange år,” siger Mark Lorenzen.

Læs også: Hov, har du også overset Silicon Savannah?

Han mener, at der skal mindre fokus på mursten.

”Hvis jeg skulle bruge en million på at skabe et vidensmiljø, ville jeg i højere grad skabe events i stedet for bygninger,” foreslår Mark Lorenzen.

Streetfood og café latte
Selvom der bliver bygget meget i Kongens Lyngby er direktør for Lyngby-Taarbæk Vidensby, Caroline Arends, opmærksom på, at arbejdet ikke er gjort ved det.

”Det ville være løgn at sige, at det er supernemt og lige ud af landevejen. Derfor sidder man også en gang imellem og kigger på naboen og tænker, ’hvad laver jeg her, sådan nogle taler jeg jo aldrig med?’ Men det er hele humlen. Vi skal begynde at se, hvor vi kan skabe værdi ved at samarbejde. På tværs af sektorer, uddannelsesinstitutioner, virksomheder, entreprenører og kommune,” fortæller hun.

De seneste år er DTU i højere grad begyndt at invitere virksomhederne ind, syv faglige netværk er etableret på tværs af vidensbyen og Microsoft har sågar åbnet deres egen kaffebar. Det er nemlig vigtigt, at virksomhederne ikke bare lægger sig ned og bygger hver sin rede.

”Det er også en proces for at få campus til at lukke op, og der skal også være byliv med kaffeshops, madmarkeder og streetfood. Det skal vi også sørge for i fællesskab i Vidensbyen,” forklarer Caroline Arends, og så er vi tilbage til Bruce Katz’ idé om menneskets behov for at leve, arbejde og lege det samme sted.

Morten Scriver Andersen

Læs også

Har du fundet din praktikplads til næste semester?

F5 er en ung og ambitiøs virksomhed, som stræber efter at være Danmarks foretrukne leverandør indenfor lederudvikling. Vi har gennem de seneste 6 år samlet ca. 2000 ledere fra Danmarks største organisationer til sparring via netværksgrupper, foredrag, konferencer og...

“I et eksternt netværk kan du tale frit”

Er man som leder medlem af et internt organisationsnetværk, kan det til tider være svært at tale rent ud af posen. Det mener Henriete Siff Thomsen, der er centerleder i Frederikssund Kommune. Hun føler, at der er et andet fortrolighedsrum i hendes netværk hos F5...

“Intimitet er nøglen til lederskab”

Lederudvikling kommer i mange afskygninger, men der er stor forskel på udbyttet, mener Stefan Schlie, der er Head of WTG Engineering i Vattenfall. Han går både til workshops og konferencer, men peger på, at et netværk med kontinuitet og intimitet har mest at byde...

Medlemskaber

Som medlem hos F5 er du altid på forkant med de nyeste trends og tendenser indenfor ledelse og lederudvikling. Vi samler nysgerrige og ambitiøse ledere, der har fokus på personlig udvikling gennem sparring og faglige diskussioner.

Vil du være med i et professionelt ledernetværk eller blot have adgang til alle vores konferencer og foredrag, så bliv klogere på dine muligheder her.

Se vores medlemskaber