Selvom flere års studier viser et stort vækstpotentiale i akademikere, benytter særligt de mindre virksomheder sig ikke af det. Virksomhederne peger på forkerte opgaver, mens tænketank peger på manglende forståelse for akademikeres evner.
34% af de små og mellemstore virksomheder har aldrig prøvet at ansætte en medarbejder med akademisk baggrund. Det viser en analyse udgivet af rekrutteringshuset Ballisager og det på trods af, at akademikere skaber vækst og øger overlevelsesevnen hos selv de mindste virksomheder.
Af analysen fremgår ligeledes, at næsten halvdelen af de virksomheder, der ikke har prøvet at ansætte en akademiker, ikke mener, at de har akademikerrelevante opgaver.
Ifølge Claus Seidelin, cheføkonom i tænketanken DEA, ligger den store udfordring i at få de små og mellemstore virksomheder til at åbne øjnene for de muligheder, som en akademiker giver virksomheden.
”Det kan både være nogle praktiske, mentale og kulturelle barrierer, der ligger bag. Mange af SMV’erne ser ikke akademikerne som relevant arbejdskraft. De har ikke øje for den værdi, de kan skabe for dem”, siger han og forklarer, at virksomhederne skal have mere information om, hvad de kan bruge de højtuddannede til.
”Det handler om, at man skal skabe noget mere oplysning og viden om, hvad det er, akademikerne kan bidrage med ude i virksomhederne. Få dem gjort opmærksomme på, at der faktisk godt kan være en gevinst ved at ansætte en akademiker”.
International tankegang
At akademikere kan løfte virksomhederne og øge væksten er lektor ved Institut for Marketing & Management Erik Stavnsager Rasmussen ikke i tvivl om.
”Det, akademikere er gode til, er at kigge på en masse informationer og data og strukturere det, systematisere det og bringe det videre. Og det kan mange virksomheder godt have brug for”, siger han til TV2 Fyn.
Det kan ifølge ham være særligt anvendeligt, hvis man som virksomhed vil søge ud over landets grænser og derfor har brug for markedsanalyser fra de pågældende lande.
”En akademiker er specielt relevant for dem, der arbejder med forbrugere, eller dem, som er internationalt orienteret, fordi alle akademikere, uanset hvor de er uddannet, er vant til at tænke internationalt”.
Claus Seidelin peger også på udlandet, når han vurderer, hvor akademikerne kan komme virksomhederne til gode.
”En måde virksomhederne kunne få tilføjet noget værdi kunne være ved at ansætte en akademiker, der har nogle sprogkundskaber, der gør, at de kan åbne nogle døre til eksportmarkedet”, siger han.
Vækstpotentialet er stort
Gevinsten ved at få flere højtuddannede ud i de små og mellemstore virksomheder er stor, og potentialet bør udnyttes. I en rapport, som Epinion har lavet for DJØF og Akademikernes A-Kasse, fremgår det, at små virksomheder, der ansætter deres første akademiker, har 2,2% større chance for at overleve de følgende tre år. Derudover vokser virksomheden i gennemsnit med 4,5 medarbejdere i samme periode, og virksomhedens værditilvækst stiger med 38%.
Formand for Djøf Privat, Henrik Funder, ser et stort potentiale i, at politikerne får gjort vejen mellem virksomheder og akademikere kortere ved at forbedre ordninger som jobtilskud og virksomhedspraktikker.
“Vi taler om titusindvis af nye job og milliarder i øget værdiskabelse. Derfor er det også afgørende, at de forskellige støtteordninger for at få højtuddannede ud i virksomhederne gøres mere enkle og tilgængelige for virksomhederne, og at man fra politisk hold øger volumen i ordningerne. Det er en billig og effektiv vej til at gøre virksomhederne mere konkurrencedygtige og produktive”, siger han.
Claus Seidelin er enig i, at der er et uforløst potentiale i at få flere akademikere ud til de små virksomheder.
“Der er ingen tvivl om, at akademisk arbejdskraft har en høj værditilvækst. Det er jo kun lykkes i begrænset omfang at få akademikerne ud i SMV’erne, så der ligger et stort potentiale, hvis det kan lykkes”, siger han og understreger, at flere virksomheder end tidligere har fået øjnene op for højtuddannedes potentiale.