Det koster både resultater og effektivitet, når ledere ikke formår at dele afgørende viden mellem medarbejdere. Det vurderer netværksekspert, Susie Lynge og lektor, Peter Holdt Christensen, der mener, at man i mange danske virksomheder videndeler alt for tilfældigt.
“Viden er danske virksomheders vigtigste konkurrenceparameter, men mange steder går man glip af et stort vækstpotentiale, fordi man ikke benytter sin viden optimalt”.
Det mener foredragsholder, forfatter og direktør i Netværks Akademiet, Susie Lynge, der peger på, at alt for mange danske ledere har svært ved at få videndeling til at fungere ideelt i deres organisationer. Det skyldes først og fremmest, at man ikke evner at systematisere sine videndelingsprocesser, og det koster effektivitet, innovation og vækst.
”I rigtig mange organisationer er man bekendt med vigtigheden af videndeling, men samtidig er der mange ledere, der ikke har forstået, at videndeling er meget mere end bare at dele informationer. Det handler om at spille hinanden klogere og stærkere, men det gør du kun ved at dele den rigtige viden”, siger hun og tilføjer:
“På mange arbejdspladser bliver der delt alt for meget informationsviden og alt for lidt læring og erfaring. Samtidig er man for dårlig til at systematisere sin videndeling og for dårlig til at klargøre, hvad det er for en viden, der er vigtig for den enkelte afdeling eller den enkelte medarbejder”, fastslår Susie Lynge, der har trænet adskillige ledere i videndeling og skrevet flere bøger om emnet.
Tanken bag videndeling er ellers logisk. På enhver arbejdsplads ligger de ansatte inde med en række faglige kompetencer og erfaringer inden for deres specifikke fagområder, som kan gavne andre i virksomheden. Desværre deles vigtig viden langt fra altid mellem kolleger.
Det fortæller Peter Holdt Christensen, der er lektor og ph.d. ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på CBS. Også han efterlyser et øget fokus på systematisk og målrettet deling af viden blandt danske virksomheder. Han har forsket i videndeling i flere år og påpeger, at begrebet bør være en integreret del af enhver arbejdsplads.
“Videndeling har i årevis været et hurra-ord på det danske arbejdsmarked og en del af en positiv retorik. Desværre har man i mange virksomheder ikke formået at arbejde hensigtsmæssigt med begrebet, og det er en skam, for videndeling burde være en ganske naturlig del af enhver arbejdsplads. Det handler grundlæggende om samarbejde, og det er baseret på idéen om, at det enkelte menneske ikke selv kan vide alt, og at vi derfor har brug for andres input for at blive bedre og klogere”, siger han.
Afgørende at udstikke en kurs
Ifølge Susie Lynge bør vellykket deling af viden mellem medarbejdere tage udgangspunkt i implementeringen af en udførlig strategi for, hvordan man griber processen an.
“Hvilke afdelinger og hvilke medarbejdere skal dele deres viden? Hvordan sikrer vi, at det er den rigtige viden, der bliver delt? Og hvad er det for nogle temaer, som vil give mening at dele”? siger hun og uddyber:
“Der er mange spørgsmål, der skal på plads, før man kan drage fordel af hinandens viden, men når først strategien er klar, vil man formentlig også se en tydelig effekt. I virkeligheden er der mange lavthængende frugter, som man kan høste blot ved at justere på nogle små ting”, understreger hun og suppleres af Peter Holdt Christensen.
“En del virksomheder er succesfulde, når det kommer til videndeling, fordi de lægger en klar strategi for, hvilken viden der skal deles. Man kan blandt andet spørge sig selv: Går det for langsomt med at lære nyansatte, hvem der ved hvad i virksomheden? Og har vi fagfolk, der ikke føler, at de bliver fagligt opkvalificeret ved hjælp af andre kolleger i virksomheden? Før man starter sit arbejde med videndeling, skal man bruge ressourcer på at få identificeret sine behov og udfordringer”, fastslår han.
Kaffesnak og bugnende bundlinjer
Ifølge Susie Lynge er der adskillige dokumenterbare grunde til, at man som virksomhedsleder bør gøre en aktiv indsats for mere og målrettet videndeling.
“Meget forskning viser, at når vi deler viden på den rigtige måde, så kan vi både spare tid og blive mere effektive. Organisationer, der er gode til at videndele på tværs af enheder og fagligheder, oplever blandt andet øget produktivitet, bedre resultater og mere arbejdsglæde”, forklarer hun.
At videndeling kan spores direkte på bundlinjen, fremgår blandt andet af en undersøgelse publiceret i Harvard Business Review. Heri blev det beskrevet, hvordan en stort amerikansk medicinalvirksomhed oplevede mersalg, når deres sælgere fik mulighed for at videndele med andre afdelinger af virksomheden.
Det førte til, at man fjernede kaffeautomaterne i hver afdeling og erstattede dem med større og bedre automater, som forskellige afdelinger skulle dele. Samtidig udvidede man fælleskantinen, så de ansatte kom hinanden endnu mere ved. Dette bragte forskellige afdelinger med forskellige faglige færdigheder sammen, og kvartalet efter steg omsætningen med 20 procent.
Ifølge både Susie Lynge og Peter Holdt Christensen er det dog ikke nok for en virksomhed blot at flytte rundt på sine kaffeautomater, hvis man ønsker at generere mere vellykket videndeling – selvom eksperimentet er et forsøg værd. Det springende punkt er først og fremmest, at man bliver bevidst om, at der eksisterer forskellige typer viden.
“Viden er ikke bare viden. Den antager forskellige former, og når vi taler viden, taler vi typisk om eksplicit viden – også kaldet informationsviden – og implicit viden, der også kendes som tavs viden. De fleste virksomheder har typisk fokus på den eksplicitte viden, da den er nem at skrive ned til hinanden og nem at dele gennem systemer og teknologier. Den implicitte viden derimod, er den viden, personer besidder, og som er svær at gøre tilgængelig for andre. Det er typisk viden opnået gennem praktiske erfaringer, og når den skal deles, kræver det typisk menneskelig kontakt og interaktion – hvilket er væsentlig mere krævende”, forklarer Peter Holdt Christensen.
Et studie publiceret i The Knowledge Creating Company viser, at kun cirka 10-20 procent af virksomheders samlede videnspulje består af implicit viden, selvom medarbejdernes tavse viden udgør helt op mod 80-90 procent af mange organisationers vigtigste viden.
Videndeling stopper hos sidemanden
Et andet benspænd i bestræbelserne på at lykkes med mere målrettet videndeling er vanetænkning og siloopdeling blandt ansatte. I en undersøgelse publiceret i Harvard Business Review – foretaget blandt fire meget forskellige organisationer – konkluderes det, at et flertal af ansatte foretrækker at arbejde sammen med kolleger, der minder om dem selv – både i forhold til baggrund, interesser og faglighed. Samtidig vægter vi ofte ‘likeability’ og nære kolleger højere end fagligt dygtige kolleger, som vi kender mindre godt. Dermed forbliver vores viden ofte i vores egen afdeling blandt kolleger, der langt hen af vejen besidder den samme indsigt og erfaring.
“Viden deler vi helst med dem, vi føler os trygge sammen med og har et kendskab til i forvejen. Vores hjerner er sådan indrettede, at vi typisk søger de samme viden-kanaler, som vi altid går til. Vi sparrer med de samme tre-fem faste kolleger, og de befinder sig oftest fysisk tæt på os. Så med mindre det er en implementeret virksomhedsstrategi at sparre på tværs af afdelinger, så opsøger medarbejdere sjældent ny intern viden på egen hånd”, siger Susie Lynge.
Hun forklarer videre, at det først og fremmest er lederens opgave at gøre medarbejderne opmærksomme på den mængde ny viden, som findes hos kolleger i andre afdelinger. Det gør man ved at implementere en klar strategi for sin videndeling.
“Mange ledere tager ikke tilstrækkeligt ansvar for, at det er deres opgave at være med til at sikre, at der skabes en overordnet strategi, og at medarbejderne er med til at understøtte den. Viden skal ledes, for at man får adgang til den”, siger hun og tilføjer, at alle ansatte i virksomheden i sidste ende skal tage et ansvar for, at viden florerer ubesværet rundt i organisationen.
“Hver enkelt medarbejder har selv et ansvar for både at opsøge og dele ud af viden – også når de ikke bliver bedt om det. Det er afgørende, at alle i virksomheden får blik for, at når man sidder inde med en viden, som kan hjælpe kolleger i en anden afdeling, så skal man række ud”, understreger hun.
6 enkle tips til videndeling på tværs af afdelinger
- Planlæg frokosten så medarbejdere og ledere spiser frokost med nye kollegaer
- Indfør tid på møder til at dele uformel viden på tværs. Brug åbningsspørgsmålet: “hvad er du mest optaget af at lykkes med for tiden”?
- Lav en ‘Did-you-know-friday’ hvor kolleger underviser hinanden og deler ny viden
- Indfør walk-and-talks hvor man stiller åbne spørgsmål til hinandens viden og erfaringer
- Arrangér ‘besøg’ på tværs af afdelinger, hvor medarbejderne får mulighed for at høre om hinandens arbejde
- Etabler interne vidensnetværk, hvor I samler nøglepersoner, der deler vigtig viden