Politikere, faglige organisationer og arbejdsgiverorganisationer mødtes onsdag for at drøfte Danmarks vækstmuligheder. Det var særligt uddannelse af den rigtige arbejdskraft, som var i fokus.
Det var de spørgsmål, som blev drøftet på en konference på Christiansborg onsdag den 23. august. Det var de fem store erhvervsstyrker; Dansk Energi, Landbrug & Fødevarer, Horesta, Lægemiddelindustrien og Danske Rederier, der sammen med blandt andre erhvervsministeren og finansministeren skulle komme med deres bud på, hvad svarene var. Konferencen blev holdt umiddelbart før, at regeringen i næste uge fremlægger deres forslag til den nye finanslov samt en erhvervs- og iværksætterpakke, som gerne skulle være med til at sikre, at Danmark fastholder en position som digital frontløber, sagde erhvervsminister Brian Mikkelsen (K):
”Digitalisering og udnyttelse af nye teknologier er en væsentlig faktor for vækst og velstand i fremtiden. Samtidig er det også en udfordring for virksomhederne, hvor det betyder nye forretningsmodeller og nye konkurrenter. Det skaber utryghed hos nogle, og det skaber en polarisering, vi skal adressere. Men vi skal samtidig gribe de nye erhvervsmuligheder – ellers mister vi job og muligheder, og andre lande overhaler os,” sagde erhvervsministeren.
Læs også: Danmark er Europa digitale kæledægge. Eller er vi?
Både Mette Frederiksen, formand for Socialdemokratiet, og Morten Bødskov (S), formand for Folketingets Erhvervs- Vækst- og Eksportudvalg, understregede, at et samarbejde på tværs af erhvervsliv, politikere og uddannelsesinsititutioner var vigtigt.
”Alle partier og erhvervsledere skal finde sammen om, at dansk erhvervslivs styrkeposition er i front. Det er afgørende for, at vi vinder kampen og fremtidens vækst, velstand og arbejdspladser,” sagde Morten Bødskov.
Mette Frederiksen advokerede for, at politikerne gør en indsats for væksten ved at sikre en veluddannet arbejdskraft, der konstant modsvarer virksomhedernes behov, og ved at styrke forskning og innovation.
De rigtige skal uddannes
Netop forskning og uddannelse blev bragt på banen fra flere sider. LO adresserede behovet for at efteruddanne dem, der allerede var i arbejde, mens formanden for IDA’s Uddannelses- og Forskningsudvalg, Sara Grex, også fremhævede det problematiske i, at der er blevet sparet heftigt på blandt andet ungdomsuddannelserne de senere år – og der er flere besparelser i vente. For hvor skal de konkurrencedygtige kompetencer så komme fra?
”Der er desuden blevet sparet på teknisk forskning, hvor Danmark i dag ligger som nummer 23 blandt OECD-landene,” sagde hun og efterlyste investeringer i teknisk forskning frem for besparelser. Sådanne investeringer vil bidrage væsentligt til BNP, spåede hun.
Den intensiverede konkurrence landene imellem om at markere sig på forskningsdrevet innovation blev også påpeget af Ida Sofie Jensen, koncernchef for Lægemiddelindustrien (LIF).
”Når vi nu taler om vækst, så eksporterer dansk life science-industri i dag for over 100 mia. kr. årligt, og eksporten er fordoblet på blot syv år. Med de rette rammevilkår kan vi fordoble det tal igen hen imod 2025. Men det kræver blandt andet de rette, konkurrencedygtige rammevilkår,” understregede Ida Sofie Jensen. Får den danske lægemiddelindustri ikke det, står både Norge og Sverige allerede nu på spring for at køre sig selv i stilling som de førende på life science, fortalte hun.
Både fra IDA og LIF lød det, at det fra politisk side er afgørende at holde de rette uddannelser og den rette type af kompetencer. Ida Sofie Jensen fra LIF opfordrede til, at politikerne særligt satser på at fremme de naturvidenskabelige uddannelser – og fx skaffe flere bioinformatikere. I dag udvikles størstedelen af ny medicin på baggrund af biomarkører og genetisk information. Samtidig udgør adgang til og bearbejdning af sundhedsdata et stort aktiv, forklarede Ida Sofie Jensen:
”Lige nu står vi med enorme datamængder, som med den rette bearbejdning vil kunne give os en helt anderledes indsigt i sygdomsmekanismer og biologi. Det vil både kunne effektivisere vores produktionsprocesser og sikre konkurrencekraft samt få stor betydning for patienter og sundhedsvæsen i Danmark.”
Men hvad med pengene?
Det skortede alt i alt ikke på hverken ønsker eller opfordringer fra de forskellige partier, erhvervsledere og organisationer. Men det store spørgsmål, der blev drøftet til sidst, var ikke overraskende: Hvor skal pengene komme fra? Noget, der til dels vil blive svaret på, i hvert fald fra regeringens side når den fremlægger forslag til en finanslov i næste uge.
Peter Skaarup (DF) mente, at pengene skal komme fra, at Danmark bliver bedre til at konkurrere og vinde markedsandele. Det skal blandt andet gøres ved at støtte iværksætterne, sagde han til konferencen:
”Vi skal støtte dem, der har tid, ideer og lyst. Det skal ikke være for besværligt at starte ny virksomhed, og vi skal gøre det lettere at få adgang til risikovillig kapital”.
Han pegede også på turismen som et sted, hvor Danmark kan høste lavthængende, økonomiske frugter, hvis der sættes flere initiativer i gang for at sprede turismen jævnt over hele landet – fx de danske småøer.
Finansminister Kristian Jensen var enig med Peter Skaarup i opbakningen til iværksætterne, så Danmark kan få ideerne op af skrivebordsskuffen og skabe flere arbejdspladser. Og så havde finansministeren i dagens anledning taget et vinglas med. Glasset skulle blandt andet symbolisere, hvordan vi i Danmark er gode til at netværke og skabe samarbejder og relationer på tværs af sektorer og brancher. Det er afgørende for væksten, mener han.
”Og så skal vi være omstillingsparate og se nye muligheder. I en tid med rivende fart på, er det vigtigste at kunne se og kunne gribe løsninger,” tilføjende Kristian Jensen.
I løbet af efteråret vil regeringen dykke ned i forslagene fra Det Digitale Vækstpanel, der i maj afleverede 33 anbefalinger til, hvordan Danmark kan blive en digital frontløber. Regeringen vil i løbet af efteråret lancere en samlet regeringsstrategi for Danmarks digitale vækst på baggrund af panelets anbefalinger.
Læs også:
Undersøgelse advarer: Europa mister billioner, fordi virksomheder er dårlige til it
Professor: Manglende innovation er et problem for dansk vækst
Cirkulær økonomi er det nye sort