Offentlige indkøb beløber sig årligt til 200 mia. kroner – og det beløb skal stige, hvis det står til regeringen. Men krav til antallet af offentligt-private partnerskaber kan give dårlige resultater, siger forsker.
Den offentlige sektor skal endnu tættere på den private sektor. I hvert fald hvis det står til indenrigs- og økonomiminister Simon-Emil Ammitzbøll-Bille. Derfor ønsker regeringen nu at lave bundne måltal for et øget samarbejde mellem den offentlige sektor og den private.
”Denne her regering har det som et af flere ønsker, at der skal sættes nye, friske måltal for udbud i den offentlige sektor, så både stat, kommuner og regioner sender flere opgaver i udbud”, siger ministeren.
Og det er ikke småmønter, det handler om. Sidste år udgjorde offentlige indkøb alene svimlende 200 mia. kr., der til sammenligning ligger på linje med årsprisen for at drive hele sundhedsområdet eller hele undervisnings- og uddannelsesområdet.
Liberale tanker bag prioritering
Ammitzbøll-Bille lægger ikke skjul på, at der ligger politiske prioriteringer bag ønsket om mere offentligt-privat samarbejde.
“Vores ambition er, at man skal styrke det offentlige-private partnerskab. Hvis det stod til mig, og det skal man jo passe på med at sige, var der intet sted, der var helligt i forhold til, at man kan involvere det private mere, end man gør i dag”, siger han.
Dog er der grænser for, hvor liberalt udliciteringer skal blive. Derfor vil ministeren foretrække, at der ikke blot er fokus på pris, men også på kvalitet. Derudover skal offentlige virksomheder i højere grad kunne byde ind på opgaver.
”Den rene liberale model ville være at sige, at ’det udliciterer vi bare til det private’. Men vi har valgt at sige, at det skal være i konkurrence med både det offentlige og det private, der skal kunne byde ind på opgaverne, så vi får den bedste løsning – dels så borgeren ikke ender med at betale for meget, og dels så vi får den bedste kvalitet til prisen”.
Det bliver i 2018, at regeringen kommer med nye forslag til, hvordan nye regler for offentlige udbud og udlicitering skal se ud. Regeringen prøvede i efteråret 2017, men ”fik en streng lektie i 90-mandaters logik”, som indenrigsministeren udtrykker det med henvisning til Dansk Folkepartis beskedne begejstring for øget konkurrence i det offentlige.
Han anerkender dog, at tidspunktet heller ikke var det helt rette lige op til et kommunalvalg, når ændrede regler for kommunerne på offentlige udbud kan få store konsekvenser for kommunernes økonomi.
VLAK vil have bundne måltal
Udlicitering, opgaveudsættelse og øget konkurrence er i dag svagt stigende. Det skal der laves om på, mener regeringen. Og vejen dertil er at tvinge kommuner, stat og regioner til at sætte opgaver i udbud.
”Jeg synes, at måltal er et kærligt skub hen mod offentligt-privat partnerskab. Vi kan se, at da vi havde måltallene, steg samarbejdet sammenlignet med, da vi ikke havde. Sidst sagde vi, at kommunerne skulle udbyde for en bestemt procentsats, regionerne på en anden og staten på en tredje. Det er en måde at gøre det på. Men det behøver jo ikke være så standardiseret”, forklarer han.
Han foreslår for eksempel, at med områder som teknikforvaltninger er det oplagt at udlicitere, hvorimod et område som ældrepleje skal have andre markører med blødere løsninger end blot at se på prisen.
Og netop bundne måltal er ikke helt uproblematisk, hvis man ser til andre lande. Det siger en af Danmarks førende forskere på området, professor Ole Helby Petersen fra RUC.
”Ideen om bindende måltal er grundlæggende ideen om, at vi skal bruge den hårdeste sanktionsmulighed vi har, nemlig lovgivning eller cirkulærer på at kommuner, regioner og stat skal konkurrenceudsætte”, forklarer han. Den tilgang har ikke været så udbredt i Danmark, men var en af de stærkeste kræfter i Margaret Thatchers regering op gennem 80’erne. Og det var ikke en entydigt positiv oplevelse.
”Vi kan se på erfaringen fra Storbritannien, hvor man har haft bindende måltal for konkurrencenedsættelse i over 20 år. Det interessante er, at i midten af 90’erne afskaffede man bindende måltal, fordi de ikke virkede efter hensigten. I stedet indførte man Best Value-ordningen, hvor man kiggede på kvalitet og ikke blot pris”, forklarer han.
Derfor mener Ole Helby Petersen, at vi skal stille os selv et relevant spørgsmål. For det, man gerne vil opnå, er at udbyde en opgave, hvor både den private sælger og den offentlige myndighed er tilfredse.
”Så det spørgsmål, jeg vil stille, er, om det virkelig er i det offentlige og det privates interesse at skabe bindende måltal for konkurrenceudsættelse? For det går godt i dag, og det stiger, selvom det går lidt langsomt. Så er det hensigtsmæssigt, at Christiansborg sidder og beslutter, at Hans Toft i Gentofte eller Lars Krarup i Herning skal konkurrenceudsætte lige meget?”, siger han og understreger, at beslutninger om offentligt-privat partnerskab ofte trives ude lokalt.
Regeringen vil fremlægge planen for øget konkurrenceudsættelse i den offentlige sektor i løbet af foråret.