Volden mod offentligt ansatte og ansatte i servicefag er steget dramatisk over de seneste 20 år. Det sætter nye krav til lederen, der må klæde sine medarbejdere på til en konfliktfyldt hverdag.
Det skulle have været en dag som alle andre for den 72-årige buschauffør Svend Børge Hansen, da han en junidag rullede med linje 44 fra Billund mod Esbjerg. Men et optrin på en parkeringsplads førte til, at han blev verbalt og fysisk overfaldet. Han blev dermed en del af en kedelig statistik, hvor flere ansatte i servicefag bliver overfaldet eller chikaneret.
For mens den generelle kriminalitet falder, er der et sted, hvor den fortsat stiger: volden mod offentlige ansatte i arbejde. Tal fra Danmarks Statistik viser en eksplosiv stigning i vold og overgreb mod offentlige ansatte. Således var der 309 indberetninger om vold mod offentlige myndigheder i 1997. Det tal er vokset til 1704 i år.
Volden rammer særligt p-vagter, bus- og togkontrollører, bus- og taxachauffører, SOSU-assistenter og mennesker ansat i psykiatrien.
3F: Ledere må lære at kende konflikter
Hos 3F genkender man stigningen. Arbejdsmiljøkonsulent i 3F Transportgruppen Kjeld Hougaard Jensen mener, at vold og chikane giver nogle særlige udfordringer for ledelseslaget.
”Som arbejdsgiver er det smart at lade være med at stille krav, som kan fremprovokere en uønsket situation i medarbejdernes arbejde. Som eksempel er de flestes konfliktsituationer bundet op omkring penge for bus- og taxachauffører. Så hvis man ikke har penge i bussen og ikke kan sælge billetter, er der færre konflikter. Det lyder måske utopisk, at der ikke skal være penge, men det er en meget stor hjælp”, siger Kjeld Hougaard Jensen og påpeger, at 95 procent af alle konfliktsituationer for buschauffører sker i forbindelse med billetkontrol og betaling.
Desuden mener Kjeld Hougaard Jensen, det er vigtigt, at medarbejdere klædes på til konflikthåndtering og har lederens opbakning til at bakke ud af konflikter.
”Som arbejdsleder skal man sørge for, at de ansatte får noget træning i konflikthåndtering ikke mindst konfliktgenkendelse. For hvis du kan genkende en startende konflikt, så kan du bedre glide af på den og undgå den”.
Er ledere synlige nok i dag set fra 3Fs perspektiv?
”Det er meget bredt i dag og spænder fra den ene yderlighed til den anden. Der findes desværre nogle mellemledere, der ikke har forstået, at arbejdsmiljø er vigtigt, fordi de er så driftsorienterede. Men der findes selvfølgelig også mange gode mellemledere, der godt kan se ideen i det”, siger han og påpeger, at mange ledere mangler uddannelse indenfor medarbejderpleje og arbejdsmiljø.
”Problemet er, at mellemledere ikke har nogen uddannelse inden for arbejdsmiljø. Der glemmer man som topledelse at klæde mellemledere på til arbejdsmiljømæssige problemer”.
Registrering er vejen frem
Psykolog Lars Peter Andersen, Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning mener ligesom 3F, at ledelsens definition af vold og chikane skaber en fælles forståelse for, hvad fysisk eller psykisk vold egentlig indebærer.
”Hvis man blot spørger medarbejderne, om de har været udsat for vold eller trusler på arbejde, så bliver det en individuel vurdering. Der er vi forskellige, og nogle har det billede af sig selv, at de har masser af hår på brystet. For inden for nogle brancher er der stereotyper om, at man skal kunne holde til alting”, siger Lars Peter Andersen og tilføjer, at det derfor bliver meget individuelt, om det at blive bidt, råbt af eller slået nødvendigvis er en voldshandling. Derfor mener han, at man som leder bør ensrette, hvad en voldshandling egentlig indebærer.
”Arbejdspladsen bør udarbejde et regelsæt for, hvornår der er tale om volds- og trusselshandlinger”.
”Når voldshændelser efterfølgende er registreret, er det lettere at kunne ændre en adfærd, hvor borgere chikanerer medarbejdere, og hvor man viser, at man tager medarbejdernes problemer alvorligt ”
Danskere mister respekt
Desværre kan volden fremadrettet være svær at komme til livs. Fagforbundene påpeger, at tydelig overvågning i de rum, hvor offentligt ansatte færdes, har en effekt. Men en egentlig adfærdsændring er vanskelig, mener lektor i sociologi Marie Rosenkrantz Lindegaard. Hun har forsket i vold i det offentlige rum og forklarer til TV2, at danskerne har mindre respekt for autoriteter.
”Vi makker ikke bare ret i dag, og det er jo sådan set positivt, at vi føler, at vi har noget at sige. Men man kan diskutere, om det er gået lidt for vidt. I dag bliver der sat spørgsmålstegn ved alt”, siger hun og tilføjer, at det ikke altid er hensigtsmæssigt, når danskerne ikke kan acceptere, at nogen har mere autoritet i samfundet end andre.
”Vi er blevet dårlige til at respektere, at andre nogle gange har ret til at bestemme. Det er blevet sværere at acceptere, at vores egne behov ikke altid står i centrum”.
Læs også:
Offentlige ledere har brug for flere værktøjer
Medlem af ledelseskommommission: Drop silotænkning
Velfærdsteknologi kræver planlægning