I årevis har pr-folk udnyttet sløsede journalister til at skabe falske kilder på Wikipedia. Online-encyklopædiens troværdighed er ellers højere end nogensinde, vurderer eksperter.
Da den franske komponist Maurice Jarre døde bragte en lang række medier følgende citat i deres nekrologer:
“Man kan sige, at mit eget liv har været et langt soundtrack. Musik har været mit liv, musik bragte mig til live, og musik er måden, jeg vil blive husket på længe efter, jeg forlader dette liv. Når jeg dør vil en sidste vals spille i mit hoved, som kun jeg vil kunne høre.”
Et smukt citat. Det var bare aldrig noget Maurice Jarre havde sagt. Det poetiske udsagn var i stedet blevet plantet på Wikipedia af en irsk studerende for at teste, om medierne ville viderebringe det. Og det ville de i den grad.
Journalister bruger Wikipedia som aldrig før. Og det har PR-folk og andre med særlige interesser i at sætte en dagsorden fundet ud af. Verdens største encyklopædi er i den grad blevet centrum i kampen om at sætte dagsordenen.
Planter falske oplysninger
Den amerikanske PR-agent Ryan Holiday forklarede en del af strategien i sin kontroversielle bog fra 2012 ‘Trust me, I’m lying’.
“Selv en subtil indflydelse over, hvordan Wikipedia præsenterer en sag – hvad end det er en sigtelse, kontroversiel kampagne, retssag eller selv dårlige anmeldelser – kan have stor indflydelse på, hvordan journalister skriver om det. Det er forskellen på ‘vedkommende udgav sit andet album i 2011’ og ‘vedkommendes første album blev fulgt op af det anmelderroste og platin-sælgende hit…’ Du ændrer beskrivelsen på Wikipedia, og journalister og læsere ændrer deres beskrivelser undervejs,” skriver han blandt andet i bogen.
Ryan Holiday forklarer endda, at han ofte har fået klienter til at komme med falske oplysninger i interviews for derefter at plante dem på Wikipedia med den selvsamme ukritiske artikel som kilde. Derfra bliver det de facts, som medier i fremtiden vil referere til. Et selvforstærkende loop.
Ole Andersen, der er pressekontakt for Wikipedia i Danmark mener, at PR-strategien, som Holiday skildrer, er udbredt på online-encyklopædien.
“Det er et kendt problem i wiki-communitiet. Dels er der en del journalister, som ikke gør deres arbejde godt nok i forhold til at tjekke fakta, og det samme gælder for en del wikipedianere. Det eneste, vi kan gøre, er at være opmærksomme på deres kilder. Det kan godt være, at noget umiddelbart ser fornuftigt ud, men man må også have en grundlæggende kildekritisk mavefornemmelse,” udtaler Ole Andersen.
Wiki kæmper hver dag mod åbenlys reklame
Wikipedia-talsmanden fortæller desuden, at de danske moderatorer på siden bruger stor energi på at korrigere åbenlys reklame.
“Det er nok desværre noget, der sker hver dag,” udtaler Ole Andersen.
“Vi opdager det eksempelvis, når en ny bruger redigerer en artikel og beskriver et emne mere rosenrødt end neutralt, eller der pludselig er et emne, som ikke er interessant nok til en artikel. I de tilfælde går vi ind og retter eller sletter.”
Selvom de danske wikipedianere gør alt, hvad de kan for at få fjernet åbenlys reklame, kæmper de dog en ulige kamp.
“Det danske wiki-community er så småt, at der en gang imellem godt kan gå et år eller to før der sker noget,” fortæller Ole Andersen.
Venstre-politiker fiflede
De seneste år har vi set iøjnefaldende eksempler på wikipulation i Danmark.
Venstre-politikeren Elle Trane Nørby blev af BT hængt ud for at have fået sine ansatte til at rette i sin side på Wikipedia. Hele 31 gange skulle hendes rådgivere have ændret i teksten, der blandt andet fik tilføjet, at Ellen Trane Nørby både er ‘hårdtarbejdende og grundig.’ I en anden redigeringsrunde fik artiklen tilføjet flotte ord omkring hendes ‘imponerende valg’ og ‘internationale engagement.’
Politikeren indrømmede, at hendes ansatte stod bag, og kaldte det en hetz fra mediernes side, selvom det fremgår tydeligt af Wikipedias retningslinjer, at man ikke bør redigere egne eller arbejdsgiveres sider på encyklopædien.
Specialiseret bureau
Det amerikanske firma med det sigende navn Wiki PR kom i 2013 ud i et vældigt stormvejr, da Wikipedia blokerede over 250 brugere, som mentes at tilhøre firmaet. Selvom Wiki PR har fået totalt forbud mod at redigere online-leksikonet, eksisterer virksomheden dog stadig og markedsfører sig også i dag på at kunne hjælpe kunder ‘med at overholde Wikipedias retningslinjer’.
De uheldige sager med Wikipedia fik i juni en række af USA’s største navne inden for PR til at slutte sig sammen i en fælles erklæring, hvor de offentligt forkastede misbrug af online-encyklopædien. Blandt firmaerne var internationale giganter som Burson-Marsteller og Ogilvy & Mather.
Danske PR-folk hacker wiki fra netcaféer
Kilder fra PR-branchen, som foretrækker at være anonyme, forklarer over for F5, at det er en udbredt praksis at se Wikipedia som en branding-platform i Danmark. Som regel henvender firmaer sig til PR-bureauerne, hvorefter de starter en artikel i håb om at flere wikipedianere vil blande sig i debatten og føje mere til senere. En anden mulighed er også, at PR-agenterne selv skriver artiklen og uploader den fra en netcafé, så ip-adressen ikke kan ledes tilbage til bureauet.
Ligeledes findes herhjemme et PR-bureau ved navn Imagepedia, som har specialiseret sig i at hjælpe virksomheder med at gebærde sig på Wikipedia. Imagepedia forklarer på sin hjemmeside, at man kan forfatte artikler for virksomheder og rådgive i forhold til præsentation på leksikonet. Ligeledes gør Imagepedia meget ud af at forklare, at man ikke vil bryde de etiske retningslinjer, som Wikipedia stiller til sine bidragsydere.
“Vi bakker op om Wikipedia. Vi yder hvert år en stor arbejdsindsats for at sikre kvaliteten især på den danske udgave. Det gør vi fordi vi bakker op om idéen bag: Fri og gratis adgang til viden,” skriver Imagepedia blandt andet på hjemmesiden.
Vi ville gerne interviewe folkene bag Imagepedia til denne artikel, men bureauet har valgt ikke at svare på vores henvendelser.
En balancegang
Hos Wikipedia kender man godt til eksistensen af bureauer som Imagepedia og mener, at de er velkomne, så længe de ikke fordrejer sandheden.
“Som sådan er det udmærket, hvis bare bureauerne løser deres opgaver ordentligt. Det er jo en balancegang. De har kunder, som gerne vil omtales, men samtidig har Wikipedia krav til emner og indhold,” fortæller Ole Andersen.
Han er klar over, at online-leksikonet, der startede som et lille non-profit projekt, i dag har meget stor magt.
“Vi arbejder til daglig med, hvad der sker ude i verden, men samtidig kan vi også selv komme til at påvirke det. Og det giver en dobbelthed, vi skal være opmærksomme på,” fortæller han og uddyber:
“Vi prøver blandt andet at se på konteksten, når der kommer nye artikler. For eksempel er der nok ikke nogen, som lider skade af, at der er lidt for mange artikler om runesten, men konsulentbureauer og andre firmaer, som lever af opmærksomhed er underlagt andre krav.”
Dovne journalister
Man kan spekulere over, hvem den helt store synder er, når regnskabet skal gøres op. Er det PR-agenter, som hjælper deres klienter med at sprede budskaber på alle tilgængelige platforme, eller er det i virkeligheden journalister, som ofte viderebringer utroværdige facts, som de finder på nettet? Det har Ole Andersen også funderet over.
Hvor ofte tager journalister facts fra Wikipedia?
“Cirka 10 gange om dagen,” siger Ole Andersen med latter i stemmen og trækker derefter lidt i land. “Ej, hvis man hurtigt skal bruge noget information tjekker de fleste jo først Google, og her er Wiki-artikler som regel blandt de første fem hits. Hvis det er en neutral artikel er det ok, men ellers bliver det noget rod,” siger han.
En stor del af denne artikels research er i øvrigt foregået på netop Wikipedia.
Foto: wikipedia/Barbara Isaksen