
STRATEGISK KOMMERCIEL LEDELSE
NETVÆRKET ER MÅLRETTET KOMMERCIELLE LEDERE …
… der gerne vil udvikle deres ledelsespraksis og følge med morgendagens udvikling inden for det forretningsmæssige og ledelse.
Effektiv ledelse inden for kommercielle områder kræver evnen til at opnå resultater gennem tydelig strategisk styring og retning, samtidig med at man opretholder en sund og bæredygtig salgskultur.
Kommercielle ledere står over for vedvarende pres for at levere konsekvente resultater, fastholde deres dygtigste medarbejdere, undgå træthed og tiltrække de rette talenter til fremtiden.
Det er afgørende at etablere en sund forretningskultur, hvor kvaliteten og resultater ikke er i modstrid med hinanden, og hvor hver enkelt medarbejder er dybt motiveret. I vores netværk deler vi viden på tværs af virksomheder og lader os inspirere af vores egne erfaringer - både de gode og de værste
Network Director
TOM HANSEN
Tom Hansen har arbejdet med ledelse, strategi og transformation i globale virksomheder det meste af sin karriere. Han er betroet rådgiver for topledere, og han har ansvaret for F5’s netværk Global Leadership (for expats i executive-roller om temaet hvordan leder man globale kulturer).
Han er samtidig forfatter til bogen “7 praksisser – der gør virksomheder entreprenante igen”, der blev udgivet i juni 2019 og handler om ledelse og innovation.

TEMATIKKER
Som medlem kommer du på forkant med den nyeste viden og udvikling inden for ledelse. Her er et par eksempler på temaer, vi planlægger at behandle i netværksgruppen i løbet af det kommende år:
- Hvordan rammer vi kunderne?
Er det messer, salgsmøder og udstillinger, og hvilke marketingkanaler er vejen i B2B markedet?
Hvad betyder SoMe og de nye kanaler for os, og kan vi bruge dem? Er der andre teknologier, der skal kikkes på?- AI - Ven eller fjende?
Vi oversvømmes med informationer om, hvad AI kan, skal og vil betyde og i mængden af informationer bliver vi også advaret MOD kunstig intelligens. Hvad er op og ned på det hele?
- Virksomhedskultur i fremtiden
Vi ser på den unge generation og de krav, der stilles til os som ledere. Vi kigger også ind i, hvordan vi rekrutterer medarbejdere over 50 år.


Vil du have hjælp til at finde den rette netværksgruppe?