
STRATEGISK SALGSLEDELSE VEST 2
NETVÆRKET HENVENDER SIG TIL SALGSDIREKTØRER …
… der vil udvikle deres ledelsespraksis og følge med morgendagens udvikling inden for salg og ledelse. Strategisk salgsledelse handler først og fremmest om at kunne skabe resultater gennem klar strategisk og taktisk retning, men samtidig også om at kunne sikre en sund og bæredygtig salgskultur.
Vi sætter i netværket fokus på:
- Hvordan man strategisk kan skabe resultater på kort og langt sigte
- Hvordan motivationsfaktorerne ændrer sig, og hvad du kan gøre for at tilpasse dig de krav, der er til dig som leder
- Hvordan du skaber en bæredygtig salgskultur og undgår udbrændte medarbejdere
- Strategisk fokus på rekruttering, talentudvikling og fastholdelse
- Hvordan man sikrer indflydelse opad og på tværs i organisationen
Network Director
SIMON OLIVER-JØRGENSEN
Simon Oliver-Jørgensen er en erfaren og strategisk orienteret leder med mere end 15 års international erfaring inden for forretningsudvikling, økonomistyring og kommerciel transformation. Han har haft en række nøglepositioner i Ramboll – bl.a. som Global Operations Director, Finance & Business Transformation Director samt direktør for strategi og forretningsudvikling i Asien og Mellemøsten.
Simon har stået i spidsen for store, komplekse kommercielle initiativer på tværs af markeder i Europa, USA, Mellemøsten og Asien. Han har drevet profitabel vækst, post-merger integrationer og skabt strukturer, der har styrket salgsindsats, kundeengagement og performance management globalt. Med både P&L-ansvar og erfaring fra internationale ledergrupper, kombinerer han et stærkt forretningsmæssigt mindset med evnen til at omsætte strategi til konkrete resultater.
Hans kommercielle erfaring, internationale udsyn og dybe indsigt i strategi og organisationsudvikling gør ham til en stærk facilitator for netværket, hvor han sikrer skarp, værdiskabende sparring med fokus på vækst, ledelse og forretningsudvikling.

TEMATIKKER
Som medlem kommer du på forkant med den nyeste viden og udvikling inden for ledelse. Her er et par eksempler på temaer, vi har behandlet i netværksgruppen i løbet af de seneste år:
- OpenAI, ChatGPT & krigen mellem marketing og salg
Hvordan får vi motiveret både marketing og salg mod samme mål og hvordan sikrer vi, at "de små konger og dronninger" – nøglepersonerne ikke slides op i intern splid?
- Generation Z – Fremtidens arbejdsmiljø og ledelsesudfordringer
Hvordan balancerer vi deres behov og forventninger med de gode, etablerede kompetencer på vores hold?
- Hvordan agerer vi i en verden med geopolitiske spændinger og ustabile forsynings- og afsætningsvilkår?
Verdensmarkedet er blevet endnu mere grumset siden sidst, og det, som var fakta i går, er usikkert i dag.


Vil du have hjælp til at finde den rette netværksgruppe?