
SUPPLY CHAIN LEADERSHIP ØST
NÅR SUPPLY CHAIN FLYTTER IND I DET STRATEGISKE MASKINRUM
Hvordan træffer du de rigtige beslutninger, når alle hensyn ikke kan vindes samtidig? Forretningen forventer lavere omkostninger og mindre kapitalbinding – men også større robusthed, højere service og færre risici. Samtidig vokser kompleksiteten, og beslutninger i supply chain får konsekvenser langt ud over din egen funktion.
Jo større ansvar, desto færre har du ofte omkring dig, som reelt står med de samme dilemmaer. Du forventes at kunne sætte retning, udfordre eksisterende valg og skabe fremdrift på tværs af organisationen – også når der ikke findes et åbenlyst rigtigt svar.
I netværket får du et fortroligt rum til netop de diskussioner. Her kan du teste dine beslutninger, udfordre dine antagelser og få perspektiver fra andre erfarne supply chain-ledere.
Vi tager udgangspunkt i de udfordringer, der fylder på dit bord nu – og dem, der kommer til at forme dit ansvar i morgen.
Network Director
SIGNE MARTEDAL
Signe Martedal har mange års erfaring med strategisk og operationel supply chain-ledelse fra globale organisationer. I dag er hun Vice President, Head of Supply Chain hos Noble Corporation.
Hun har stået i spidsen for transformations- og integrationsprojekter og har dyb indsigt i, hvordan man leder komplekse forsyningskæder gennem forandring, digitalisering og global vækst. Med sin kombination af strategisk forståelse, praktisk erfaring og stærke formidlingsevner er hun den ideelle facilitator for forummet.

TEMATIKKER
Et fortroligt forum for erfarne supply chain-ledere, der vil udfordre deres perspektiver og diskutere de strategiske beslutninger, der former fremtidens værdikæder.
- AI, DATA OG FREMTIDENS SUPPLY CHAIN
- Hvor kan AI og automatisering reelt flytte performance i supply chain – og hvor risikerer vi blot at digitalisere eksisterende problemer?
- Hvordan går vi fra pilots og use cases til løsninger, der kan skaleres og skabe reel forretningsværdi?
- Når teknologi giver os bedre og hurtigere beslutningsgrundlag – hvordan ændrer det så lederens rolle og ansvar?
- ROBUSTHED I EN NY GLOBAL VIRKELIGHED
- Hvordan designer vi en supply chain, der både kan levere effektivitet og modstå geopolitisk uro, handelsbarrierer og uforudsete disruptioner?
- Hvordan træffer vi langsigtede beslutninger om sourcing, leverandørstruktur og kapacitet, når fremtiden bliver stadig sværere at forudsige?
- Hvor meget fleksibilitet, redundans og sikkerhed er virksomheden reelt villig til at betale for?
- TRANSFORMATION – MENS MASKINEN KØRER
- Hvordan transformerer vi processer, teknologi og organisation uden at sætte den daglige performance over styr?
- Hvordan skaber vi følgeskab, når transformationen udfordrer etablerede roller, KPI'er og måder at arbejde på?
- Hvordan skaber vi reel fremdrift på tværs af funktioner, lande og forretningsenheder, når mandatet ikke altid følger ansvaret?
- SUPPLY CHAIN I DET STRATEGISKE MASKINRUM
- Hvornår skal supply chain eksekvere virksomhedens strategi – og hvornår skal supply chain være med til at forme den?
- Hvordan træffer vi beslutninger, når det optimale for supply chain ikke nødvendigvis er det optimale for salg, finance eller den enkelte forretningsenhed?
- Hvordan skaber supply chain-ledere den nødvendige gennemslagskraft på tværs af organisationen og helt ind i de strategiske beslutninger?


Vil du have hjælp til at finde den rette netværksgruppe?